Børnebibliotekar København - Læsefællesskaber Tingbjerg

Københavns Kommune søger to engagerede bibliotekarer til Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus: en børnebibliotekar og en litteraturformidler, begge på 30 timer ugentligt. Du skal være uddannet bibliotekar med minimum seks måneders erfaring inden for biblioteksarbejde eller litteraturformidling samt kendskab til Cicero-systemet. Ideelt er du holdspiller med evne til at arbejde med mangfoldige målgrupper, arrangere aktiviteter og kommunikere tydeligt. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.

Bibliotekar stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
  • Oprettet: 18. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bibliotekar

Brænder du for at formidle litteratur, og vil du være med til at skabe oplevelser og inspirerende arrangementer i et hus, som er et naturligt lokalt samlingssted i bydelen? Tingbjerg er en bydel i udvikling med stor tilflytning i disse år og hvor demografien ændrer sig. Vi har en opgave med at nå en bred målgruppe præget af stor diversitet og forskellige etniciteter. Samtidig har vi nu mulighed for at udvide vores betjening. Vi søger derfor to nye kolleger: en børnebibliotekar og en voksenbibliotekar/litteraturformidler – begge til stillinger på 30 timer om ugen. Du bedes i ansøgningen indikere, hvilken stilling du søger.

Om stillingerne

Som bibliotekar indgår du i et team med kolleger, som samarbejder på tværs af enhedens øvrige biblioteker, med fokus på at møde vores brugere med relevant og inspirerende formidling. Det betyder også, at der vil være opgaver som løses på de øvrige biblioteker. Der skal arbejdes målrettet med formidlingen både i direkte kontakt med brugerne og på vores digitale kanaler. En vigtig del af arbejdet er at være med til at løfte værtsopgaven i et hus, som også rummer en lang række kulturaktiviteter. Det er en fælles opgave i personalegruppen at understøtte muligheden for at benytte huset både som enkeltperson og som del af et fællesskab, at man her føler sig både set, mødt og velkommen.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt job, hvor du vægter driftsopgaver lige så højt som udvikling, planlægning og afvikling af aktiviteter
  • Dygtige kolleger som engagerer sig i lokalområdet og skaber et godt samarbejde og netværk med bydelens mange aktører
  • Mulighed for at gøre en betydningsfuld forskel i en bydel, der udvikler sig, samt i et mangfoldigt miljø med mange forskellige etniciteter og kulturer
  • Alsidige arbejdsopgaver med rum for kreativitet og kollegial sparring i faglige teams

Børnebibliotekar (30 timer)

Som kombineret skole- og folkebibliotek lykkes vi i høj grad med at skabe relevante tilbud til daginstitutioner og skolebørn. Her vil du indgå i samarbejdet og tage del i den ugentlige skolebiblioteksbetjening. Vi har med denne stilling et ønske om at være endnu mere relevante for både børn og unge, der får mulighed for at tilvælge fællesskab og litteratur. Dette kan være i etablering af læsefællesskaber og skriveklub. Vi ønsker også, at vores tilbud til børn i weekenden styrkes med åbne kreative/litterære tilbud til børn og børnefamilier i området. Her vil du få et særligt ansvar for at tilrettelægge et program. En del af arbejdet vil være de faste bydækkende tilbud; herunder formidlingen til de 0-6-årige, hvor der ugentligt afholdes MiniBiblioteket med højtlæsning samt f.eks. de tværgående indsatser som ‘Vi elsker bøger’ og Sommerbogen. Vi søger en børnebibliotekar med fokus på deltagelse og læselyst, som kan se muligheder for formidling med smil og nærvær.

Litteraturformidler (30 timer)

Som litteraturformidler er det naturligt for dig at dele din glæde ved og viden om litteratur på alle tænkelige måder. Både i hverdagssamtaler med brugere uden et stort litteraturkendskab og med læsere, der skal udfordres og inspireres. Samtidig påtager du dig værtskabet og træder naturligt frem på scenen for at byde en forfatter velkommen, læse højt eller fortælle om bøger til et bogshow, vi selv producerer. Du vil få ansvar for at opstarte og arrangere litteraturaktiviteter målrettet voksne, som er et nyt fokusområde i bydelen. Du vil få en bred vifte af opgaver, der spænder fra daglige drifts- og udviklingsopgaver, aktivitetsplanlægning, kommunikation til frivillige og brugerne, afvikling af arrangementer og aktiviteter samt udarbejdelse af budget og regnskab ved tilskud. Afsættet for stillingen er læselyst, litteratur og litteraturformidling – med et lokalt fokus i et område, hvor diversiteten er stor.

Om vores nye kollegaer

For at kunne bestride begge stillinger skal du være uddannet bibliotekar D.B., cand.scient.bibl. – eller have anden relevant videregående uddannelse. Du skal også have minimum seks måneders erfaring med enten biblioteksarbejde eller litteraturformidling samt kendskab til bibliotekssystemet Cicero.
Derudover ønsker vi os til begge stillinger en kollega, der

  • er en holdspiller som kan samarbejde med både kolleger og samarbejdspartnere
  • formår at følge op på opgaver og er tydeligt kommunikerende både i samarbejdet og i formidlingen
  • er vild med litteratur og brænder for at formidle
  • har erfaring med at arbejde med mange forskellige målgrupper
  • er fleksibel, rummelig og selvstændig
  • har erfaring med udvikling og gennemførelse af arrangementer
  • kan skabe overblik og få ting til at ske

Vores bydel

Brønshøj-Husum er en bydel med omkring 44.000 borgere og otte kultur- og fritidsinstitutioner, som vi står for at drifte og udvikle. Vi samarbejder og har fælles ledelse på tværs af bydelens tre biblioteker: Brønshøj Bibliotek, Husum Bibliotek og Tingbjerg Bibliotek – i Tingbjerg er det også et kulturhus, hvorfor meget samarbejde også går på tværs af fagligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder løn– og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig arbejdsuge på 30 timer. Det primære arbejdssted er Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, Skolesiden 4. Ved begge stillinger skal der forventes en fleksibel arbejdsuge med skiftende arbejdstider og -opgaver på tværs af flere biblioteker. Man skal som udgangspunkt indgå i vagtrul med weekendvagter hver 4. uge. Herudover vil der være afvikling af aftenarrangementer. Vi ønsker stillingerne besat senest den 1. august 2026. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelserne.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte bydelsleder Rasmus Elleby på 21 16 95 31 på hverdage i tidsrummet kl. 14-16. Angiv i din ansøgning, hvilken af de to stillinger, du er mest interesseret i.

Søg via linket senest søndag den 7. juni 2026

Vi forventer at holde første samtalerunde i uge 25 og anden samtalerunde i uge 26. Der vil være en case, hvis man går videre til anden samtalerunde.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen

I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk