Bliv Speditørelev hos Ole Larsen Transport – En branche i bevægelse og en hverdag med ansvar
Kontorelev, shipping i Ole Larsen Transport A/S - Brabrand
Ole Larsen Transport A/S søger en speditørelev, der er nysgerrig, lærevillig og har interesse for transportbranchen. Kandidaten skal håndtere planlægning og kundekontakt, bruge IT-systemer og bevare overblikket i et dynamisk miljø. Motiveret af lederskab og bæredygtighed, skal kandidaten være passioneret for at skabe effektivitet og fornyelse i branchen.
- Aarhus
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 10. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 4. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontorelev, shipping
Er du nysgerrig, lærevillig og klar til at få foden indenfor i en dynamisk branche? Hos Ole Larsen Transport A/S søger vi lige nu en speditørelev, der vil være en del af et stærkt team med højt tempo, godt humør og masser af ansvar fra dag ét.
Vi leder efter dig, der…
- Er nysgerrig på transportbranchen og har lyst til at forstå, hvordan varer kommer sikkert og effektivt fra A til B.
- Måske allerede har lidt kendskab til logistik eller transport, men det vigtigste er din interesse og dit gåpåmod.
- Trives i en hverdag med fart på, og som tager ansvar for egne opgaver og følger dem helt til dørs.
- Er serviceminded, god til at kommunikere og ikke er bange for at tage telefonen eller sende en mail til en kunde.
Hvad lærer du som elev?
Hos os får du ikke bare en plads i hjørnet. Du bliver en del af driften og får hurtigt ansvar for egne områder, kunder og opgaver. Vi lægger vægt på, at du lærer:
- Planlægning og styring af nationale transporter inden for køl og frys.
- Kunde- og chaufførkontakt og håndtering af daglig dialog og løsninger.
- Brug af moderne IT-systemer til transportplanlægning og dokumentation.
- Hvordan man bevarer overblikket – også når det går stærkt.
Du får en bred introduktion til speditionsarbejdet og bliver rustet til at tage ansvar og skabe overblik i en kompleks og spændende branche.
Hvem er Ole Larsen Transport?
Ole Larsen Transport er en af Danmarks førende fødevaretransportvirksomheder med fokus på transport af temperaturregulerede fødevarer i DK. Vi er en familieejet virksomhed med en stærk holdånd, et tæt fællesskab, og vi sætter altid mennesket i centrum. Vi har en resultatorienteret og handlingsorienteret kultur med fokus på nytænkning. Medarbejderne er den vigtigste ressource, hvilket stiller krav til medarbejderne, men giver også muligheder for udvikling og ansvar i jobbet.
Det praktiske
- Opstart: Efter aftale – vi venter gerne på den rette.
- Lokation: Dalgårdsvej 7, 8220 Brabrand.
- Uddannelsesretning: Kontoruddannelse med speciale i Spedition og Shipping.
Uddannelsen – Spedition og Shipping
For at blive speditørelev, skal du opfylde ét af følgende:
- Have gennemført EUX Business med specialet kontor/spedition.
- Have en HHX, STX, HTX eller HF + EUS (erhvervsuddannelsesforløb for studenter).
- Alternativt være færdig med HG2 eller anden relevant grunduddannelse.
Klar til at søge?
60 20 70 66
Vi glæder os til at høre fra dig!
Font: jobnet.dk ↗


