Birkhovedskolen søger ambitiøs afdelingsleder

Afdelingsleder, offentlig stilling ved Nyborg Kommune, Region Syddanmark

  • Nyborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 8. oktober 2026
  • Oprettet: 11. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder, offentlig

Vil du være med til at sætte retning for Birkhovedskolens fortsatte udvikling og være en del af et ledelsesteam, der i hverdagen arbejder tæt sammen som team og er tæt på medarbejdere og kerneopgaven?

Om stillingen

Du får det primære ansvar for 5.-9. årgang med ansvar for drifts-, personale- samt faglig og pædagogiske ledelse. Vi arbejder som én samlet ledelse med fælles ansvar for skolens opgaver og udvikling. Derfor har alle i ledelsen også opgaver på tværs af organisationen, og vi vil kigge på dine kompetencer og erfaringer, når vi specifikt sammensætter dine opgaver og ansvarsområder.

Du skal kunne zoome ind og zoome ud. Du skal være tæt på den didaktiske og pædagogiske praksis, dvs. sparre med medarbejderne og være tydelig i din ledelse. Samtidig skal du kunne løfte blikket og koble skolens strategiske mål og indsatser med den pædagogiske praksis.

Vi ønsker en leder med en stærk didaktisk og pædagogisk profil, som har kompetencer til at bedrive tydelig og kvalificeret faglig ledelse tæt på praksis.

Om Birkhovedskolen

Vi har en dynamisk og udviklingsorienteret kultur og arbejder systematisk med professionelle læringsfællesskaber i forpligtende teamsamarbejde og i forskellige læringsfora, hvor vi gennem årene har opbygget en stærk lærings- og sparringskultur.

Vores mission er: at skabe størst mulig læring for alle elever – fagligt, socialt og personligt – i stærke fællesskaber. Vi lykkes med meget, men har fortsat ambitioner om at blive dygtigere og vi forventer, at du både kan bidrage med erfaring og nye perspektiver.

Vi har de næste år frem Fagligt Løft af alle elever, som et særligt indsatsområde, dvs. hvordan løfter vi alle elever fagligt endnu bedre.

.

Musik, sang og bevægelse fylder også meget i skoledagen, og vi har en stærk musisk profil. Desuden samarbejder vi tæt med Den Intelligente Krop v/Lotte Paarup om at understøtte læring gennem kroppen samt Dansk skoleidræt om den varierede skoledag.

Vi har et godt samarbejde med skolebestyrelsen og forældrene og oplever stor opbakning til skolen samt høj tilfredshed blandt elever og forældre.

Skolen ligger i gåafstand fra Nyborg Station.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Kan arbejde datainformeret og medvirke til at omsætte data til forbedringer i praksis
  • er relationelt stærk og kan skabe tillid og følgeskab
  • kan være både lyttende og tydelig – og har mod til at træffe beslutninger
  • ser ledelse som en fælles disciplin
  • er nysgerrig på egen praksis og vil udvikle dig som leder.

Hvem er vi?

Vi fordeler ansvar og opgaver ud fra vores kompetencer og erfaringer – med fokus på, hvordan vi bedst understøtter det pædagogiske personale og skaber de bedste muligheder for eleverne.

I vores APV giver medarbejderne udtryk for, at de oplever en sammenhængende og nærværende ledelse. Vi arbejder samtidig løbende med at udvikle vores egen ledelsespraksis – vi træner ledelse sammen.

Vi bruger blandt andet Enneagrammet som udviklingsværktøj. Som en del af rekrutteringsprocessen, vil kandidater som udvælges til 2. samtalerunde, få udarbejdet en Enneagramprofil og deltager i en samtale med en ekstern konsulent. Formålet er at skabe et kvalificeret afsæt for dialog om din ledelsesstil, dine styrker, udviklingsområder og dit samspil med andre.

Yderligere information:

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Er du nysgerrig på stillingen så kontakt os for en uforpligtende snak. Vi ønsker, at du som ansøger har haft kontakt med skoleleder Lars Busk Svendsen eller viceskoleleder Sine Kelly – enten telefonisk og/eller ved et besøg på skolen.

For aftale om besøg kan du kontakte sekretær Sandra G. Madsen på tlf. 6333 7021 eller direkte til Lars Busk Svendsen på tlf. 2943 3674 eller Sine Kelly på tlf. 2166 3990.

Ansøgningsfrist:

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Denne stilling er publiceret af Nyborg Kommune via jobnet.dk