Bioanalytiker/laborant søges til Molekylærpatologisk team, Patologiafdelingen, SUH, afsnit Næstved
Bioanalytiker i Region Sjælland - Næstved
Bioanalytiker/laborant søges til Molekylærpatologisk team, Patologiafdelingen, SUH, afsnit Næstved. Profilen på den ideelle kandidat inkluderer erfaring med molekylærbiologiske analyser, præcision og kvalitetskontrol. En passion for personlig medicin og faglig udvikling er afgørende. Jobbet indebærer en tidsbegrænset stilling med mulighed for forskningsprojekter og samarbejde i et dedikeret team. En spændende mulighed for en engageret bioanalytiker.
Stillingen kaldes også: Chefbioanalytiker
- Næstved
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 1. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 19. oktober 2025
- Fuldtid
- Tidsbegrænset ansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bioanalytiker
Er molekylærbiologi din store passion? Så er det måske dig vi søger! Vil du være med til at levere molekylærpatologiske analyser, der understøtter patienternes målrettede behandling? Så har vi en 1-årig tidsbegrænset stilling som bioanalytiker/laborant til besættelse i Molekylærpatologisk team pr. 1. december 2025 eller snarest muligt.
Præcisionsdiagnostik og personlig medicin baseret på molekylærpatologiske analyser er i rivende udvikling og spiller en stadig større rolle på kræftområdet. Patologiafdelingen spiller en vigtig rolle i denne udvikling, og derfor oplever teamet vækst.
Gode grunde til at blive vores nye kollega
- Du bliver en del af et dedikeret og stærkt tværfagligt team, hvor vi hjælper hinanden
- Vi prioriterer faglig udvikling og undervisning højt
- Du får en grundig introduktion og sidemandsoplæring, så du føler dig tryg i opgaverne
- Vi har en mentor-ordning, der sikrer, at du får støtte og en god start
Dine mulige arbejdsopgaver:
- Præanalytisk arbejde, herunder skæring og selektion af formalinfikseret, paraffinindstøbt væv
- DNA-/RNA-oprensning fra bl.a. udstrygninger, blod og formalinfikseret, paraffinindstøbt væv
- Molekylærbiologiske teknikker, bl.a. konventionel PCR, qPCR, ddPCR, Nanostring-hybridiseringer, NGS og MassARRAY
- Forskningsprojekter, bl.a. indenfor ctDNA og Nanostring-teknologi
- Kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling
- Elektronisk databehandling i Patologisystemet
- Dataanalyse
Vi ønsker os en ny kollega, der har interesse for eller erfaring med molekylærbiologiske analyser indenfor patologispecialet – og hvis du ovenikøbet har erfaring med en eller flere af ovenstående metoder, er det kun et plus. Du skal have et stort fagligt engagement og lægge vægt på at arbejde kvalitetsbevidst og serviceorienteret. Dertil skal du selvfølgelig være omhyggelig, kunne arbejde selvstændigt, fleksibelt og være god til at samarbejde og bidrage positivt til teamet.
Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital betjener alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker- og speciallægeuddannelsen. Afdelingen har afsnit i Næstved, Roskilde og Køge.
Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en chefbioanalytiker og cheflæge. Det molekylærpatologiske team ledes af en enhedsleder og en ledende klinisk akademiker. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 180 ansatte, heraf omkring 110 bioanalytikere og laboranter. Der er til afdelingen tilknyttet et professorat indenfor molekylærpatologi. Afdelingen har tilknyttet flere ph.d.-studerende.
I Næstved består afsnitsledelsen af en enhedsleder og en ledende klinisk akademiker. Afsnittet er derudover sammensat af molekylærbiologer/akademikere, 13 bioanalytikere/laboranter, en bioanalytikerunderviser, samt flere faglige superbrugere. Desuden er der en kapelportør.
Vi tilbyder
Arbejde i en alsidig og udviklingsorienteret afdeling med fokus på kerneopgaven, hvor der er mulighed for at bidrage til beslutninger. Vi hjælper hinanden, og vi arbejder sammen om at værne om det gode arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.
Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge og vil for tiden kunne tilrettelægges fleksibelt i tidsrummet fra kl. 07.00- 15.30 i hverdage, så vi kan dække opgaverne ind, når de er der.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokale aftaler med mulighed for forhandling af relevante tillæg.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte Chefbioanalytiker Mette Weidinger Nordmann, tlf. 24 98 77 28, Ledende Klinisk Akademiker Gitte Rinds Andersen, tlf. 23 34 43 92 eller Molekylærbiolog Jens Ole Eriksen, tlf. 51 77 98 18.
Har stillingen din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes via linket i dette stillingsopslag.
Ansøgningsfristen er d. 19. oktober 2025.
Vi forventer at afholde samtaler på afsnittet i Næstved i uge 43.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som bioanalytiker
- Teaching Assistant Professor of Companion Animal Diagnostic Imaging
- Bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig medarbejder med vagtfunktion - bliv en del af Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
- Bioanalytiker til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus
- Bioanalytiker til Holteranalysering
- Dermatologisk laboratorium D41 søger bioanalytiker/laborant 35-37 timer ugentligt.
- Bioanalytiker, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig uddannelse til blodkomponentfremstilling og donortapning i Næstved
- Bioanalytiker med klinisk vejleder funktion til blodkomponentfremstilling og donortapning i Næstved
- Sundhedsfagligt personale til Bloddonortapning, Nykøbing Falster
- Bioanalytiker/klinisk vejleder til donortapningen i Køge og Roskilde
- Bioanalytiker/sygeplejerske/anden sundhedsfaglig uddannelse søges til donortapningen i Køge/Roskilde
- Bioanalytikerunderviser - fokus på Laboratoriekonsulentordningen ved Blodprøver og Biokemi, OUH i Odense
- Bliv en nøglespiller i vores afdeling – Overbioanalytiker til Kvalitetskontrollabora-toriet søges!
- Chefbioanalytiker til Klinisk Mikrobiologisk afdeling
- Bioanalytiker eller sygeplejerske med fagligt ansvar søges til Blodbanken i Silkeborg
- Bioanalytiker ved KBA Svendborg Sygehus
- Bioanalytiker med passion for undervisning søges til Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
- Projektbioanalytiker til Forskningsenheden for Børn og Unge med Kræft, Aarhus Universitetshospital
- Bioanalytiker til Klinisk Biokemisk afdeling i Næstved
- Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital søger bioanalytikere til faste stillinger og vikariater
- Fast stilling som bioanalytiker på Regionshospitalet Silkeborg
- Fast stilling i ambulatoriet på Klinisk Biokemisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge
- Bioanalytiker til Klinisk Immunologi og blodbus, Esbjerg Sygehus
- Bioanalytikerunderviser med funktion som laboratoriekonsulent, Biokemi og Immunologi, Kolding Sygehus
- Bioanalytiker til Mikrobiologisk afdeling


