Bibliotekar og litteraturformidler til Tårnby Kommunebiblioteker
Bibliotekar i Tårnby Kommune - Kastrup
Bibliotekar og litteraturformidler til Tårnby Kommunebiblioteker søges til at udvikle litteratur- og kulturformidlingen til kommunens borgere. Vigtige ansvarsområder inkluderer udlån af romaner, arrangementer for både voksne og børn samt samarbejde med skoler og lokale partnere. Passion for læsning, lederskab og bæredygtighed er afgørende.
Stillingen kaldes også: Skolebibliotekar
- Tårnby
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 1. august 2025
- Ansøgningsfrist: 20. august 2025
- Deltid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Bibliotekar
Har du stor interesse for skønlitteratur og kultur, og kan du formidle din viden til forskellige målgrupper?
På Tårnby Kommunebiblioteker søger vi en ny kollega i en fast stilling på 35 timer, som kan være med til at udvikle litteratur- og kulturformidlingen til kommunens borgere, både voksne og børn.
Vi har et stort udlån af romaner og arbejder systematisk med samlingen, så den fremstår indbydende og inspirerende for bibliotekets brugere. Du vil sammen med dygtige kolleger skulle arbejde med at øge udlånet af romaner, bl.a. via udstillinger i biblioteksrummet.
Du kommer også til at arbejde med repræsentation og mangfoldighed, da vi ønsker at være et bibliotek for alle, og hvor man som borger oplever sig selv repræsenteret, bl.a. i de bøger der står på hylderne
Kan du se dig selv som vært ved større eller mindre arrangementer for voksne eller skoleelever?
I denne stilling vil du vil skulle afholde arrangementer for voksne, både som vært ved et foredrag eller en koncert og som højtlæser for et voksent publikum.
Du vil også skulle være med til at skabe, udvikle og afholde arrangementer til børn i skolealderen, da vi har et omfattende samarbejde med kommunens skoler, bl.a. med at styrke læseglæden hos eleverne.
Er du god til at skabe relationer og samarbejde med andre, fx bibliotekets brugere eller med samarbejdspartnere uden for biblioteket?
På Tårnby Kommunebiblioteker arbejder vi projektorienteret og i samarbejdende mindre grupper på tværs af teams og faggrænser. Vi har et lokalt fokus og samarbejder med mange partnere, enten kommunale eller private, foreninger og enkeltpersoner.
Du vil skulle deltage i og igangsætte små og store projekter fra idé til gennemførsel, ofte i samarbejde med andre, men også som ”den, der trækket læsset”.
Har du erfaring med SoMe og kan du skabe posts, der bliver liket og delt?
Du bliver en del af en gruppe, der arbejder med bibliotekets platforme på Facebook og Instagram. De sociale medier har en stor andel i bibliotekets markedsføring af arrangementer og aktiviteter og i relationen til kommunens borgere.
Om at arbejde ved Tårnby Kommunebiblioteker
Du får 35 nye kolleger på tværs i biblioteket, som du vil arbejde sammen med på vagter i biblioteksrummet, i projekter og ved tværgående opgaver. Du bliver en del af Team Oplevelse, hvor vi er 15 medarbejdere, som arbejder med at formidle litteratur og kultur til både voksne og børn.
Læsning er vigtig for os og for borgerne. Derfor gør vi meget ud af at præsentere litteraturen for bibliotekets brugere, både via inspirerende udstillinger og i samtaler med lånerne. Vi arbejder sammen med kommunens skoler for at skabe læseglæde for eleverne, og vi skaber nye litteraturarrangementer, som giver lyst til at læse mere.
Vi prioriterer at være til stede i biblioteksrummet
I det daglige arbejde indgår der en del vagter i biblioteksrummet på Tårnby Hovedbibliotek og på filialen Vestamager Bibliotek. Her vil du skulle servicere både børn og voksne med alt lige fra at finde en god bog til at hjælpe med MitID.
Vi har altid åbent med betjening, og dagvagterne ligger mellem kl. 8.30-16. Du vil derudover få en fast aftenvagt om ugen til kl. 18 eller 20. Weekendvagterne fordeles således, at du har en aftenvagt hver 7. fredag, lørdagsvagt hver 5. lørdag og søndagsvagt hver 10. søndag i sammenhæng med lørdagsvagten.
Har du spørgsmål til stillingen?
Så kan du kontakte teamleder Mette Heinesen på 32460565 / 23486676 eller biblioteksleder Bente Nielsen på 32460590.
35,
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Magisterforening efter forhandling.
Jobbet forudsætter desuden et gyldigt eksamensbevis, hvorfor vi beder dig uploade dette ifm. ansøgningen.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som bibliotekar
- Litteraturformidler med fokus på børn og unge til Herlev Bibliotek – barselsvikariat
- Vil du være med til at skabe litteraturoplevelser og læseglæde for børn på Blågårdens Bibliotek?
- Solrød Bibliotek og Kulturhus søger børnebibliotekar
- Litteraturformidler med fokus på grafisk arbejde
- Nysgerrig biblioteksformidler, som brænder for at skabe gode rammer for demokrati og samtale ved Esbjerg Kommunes Biblioteker (Genopslag)
- Bibliotekar med stærke kommunikationskompetencer til Furesø Bibliotekerne
- Biblioteksformidler med fokus på bæredygtighed, demokrati og deltagelse
- Tårnby Kommunebiblioteker søger ny kollega til IT/digitalisering og publikumsbetjening Fast stilling på 37 timer. pr. 1.oktober
- Bibliotekar/litteraturformidler til KøgeBibliotekerne
- Varde Bibliotek søger kulturformidler med bankende hjerte for digital formidling og informationstilgængelighed (GENOPSLAG)
- Litteraturformidler
- Biblioteksformidler
- Brænder du for biblioteksdrift – med børn og unge som kernebrugere?
- Bibliotekar til at udvikle fremtidens uddannelsesbibliotek
- Erfaren informationsspecialist til VIVEs bibliotek
- Voksenformidler Hedensted Folkebibliotek
- En akademisk medarbejder til et barselsvikariat som informationsspecialist i Direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital
- En akademisk medarbejder til et barselsvikariat som informationsspecialist i Direktionssekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital
- Alsidig informationsspecialist eller bibliotekar til Medicinsk Bibliotek, Esbjerg Sygehus
- Aalborg Universitetsbibliotek søger en ny kollega til Team Informationskompetence
- Informationsspecialist/bibliotekar med passion for data til Center for Undervisningsmidler
- To biblioteksformidlere søges til Esbjerg Kommunes Biblioteker
- Bibliotekar søges til udlånsarbejde og fængselsbetjening
- Vil du være med til at drifte og udvikle Studieservicen på Tårnby Kommunebiblioteker? Så søger Team Viden en ny kollega til en fast stilling på 37 timer fra 1.Juli .

