Beskæftigelsespædagog Taastrup - Værkstedsledelse

Høje-Taastrup Kommune søger en medarbejder med hænderne skruet rigtigt på til Solgården – aktivitets- og beskæftigelsestilbud for voksne med funktionsvariationer. Du skal have relevant uddannelse og praktisk håndværksmæssig interesse, kunne designe læringsrum og facilitere udvikling individuelt og på gruppeniveau. Erfaring fra specialområdet er ønsket. Du arbejder efter individuelle læringsmål, dokumenterer forløb og kan sætte ord på egen pædagogik. Tydelig kommunikation, interesse i digitale muligheder og positivt livssyn er vigtige. Ansøgningsfrist: 9. september 2026.

Pædagog stilling ved Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden

  • Taastrup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 9. september 2026
  • Oprettet: 4. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Drømmer du om at være med til at skabe lækker læring?

Drømmer du om at være med til at skabe lækker læring, god beskæftigelsesindsats og om at være med til at forny vores måde at møde de unge? Så læs med her.

I Sjakket har vi fokus på at skabe beskæftigelsesrettede træningsbaner, der spirer arbejdsidentitet, ruster voksne med funktionsvariationer til at stå i et job på beskyttede vilkår – både internt på ’gården’ og eksternt på det ordinære arbejdsmarked beroende på den enkeltes deltagerforudsætninger.

I Sjakket er det fælles tredje en variation af praktiske opgaver, der ofte foregår udendørs. Vi arbejder med dyrkning og vedligeholdelse af Solgårdens udeområder, biavl og derudover lægger vi vægt på at opsøge og indgå i alverdens eksterne samarbejder og træne det at stå i rollen som frivillig udenfor Solgården. Sjakket bidrager lige nu fx ift. beplantning hos Byhaverne i boligsocial sammenhæng, samarbejde med private om indsamling af æbler og nedfaldsfrugt og bidrager fast til diverse bæredygtighedsinitiativer og arrangementer bredt ud i kommunen. Derudover drømmer vi om virksomhedsforlagt indsats, og mere systematisk brug af eksterne praktikforløb som brobygning til mere selvstændige arbejdsformer i et brugerperspektiv.

Du er nysgerrig og eksperimenterende

Vi drømmer om, at du har hænderne skruet godt på. Vores nye kollega må meget gerne have hvad vi vil kalde en håndværksmæssig interesse ’indenfor et eller andet’ og et udpræget praktisk talent, så du kan bidrage til, at paletten ift. Sjakkets læringsrum styrkes og udvides.

Du har fantasi, fagligt mod, og du synes det er vigtigt med en værdidrevet arbejdsplads, der både prioriterer festen, den faglige sparring og resultater i et brugerperspektiv.

Du har talent for at spotte, hvad brugerne kan og ’kan komme til at kunne’ og for at facilitere udviklingsmuligheder individuelt og på gruppeniveau. Gruppen af værkstedsmedarbejdere har stor diversitet tværs gennem værkstederne, så du ser dig selv både arbejde med mennesker, der har et gennemgribende og mindre støttebehov.

På Solgården er vi fordelt på otte værksteder, som er bygget op over forskellige arbejdsområder og formål. Fælles for værkstederne er, at de arbejder med individuelle læringsmål ind i kollektive læringsforløb. Vi lægger vægt på at et læringsforløb kan favne meget forskellige deltagerforudsætninger. Du kan arbejde efter mål og dokumentation af den enkelte deltagers forløb er en integreret del af din pædagogiske praksis.

Det er vigtigt for os løbende at udvikle og justere vores praksis, så den understøtter og matcher de mennesker vi er på Solgården, både pædagogisk og ledelsesmæssigt. Det er en stærk værdi hos lederne at hylde den gode idé, fremme diversitet og få de mange stemmer sat i spil, så alle medarbejdere er med til at sætte præg og finde frem til morgendagens pædagogiske format.

Du skal søge, hvis du:

  • Har en eller flere relevante uddannelser, meget gerne med erfaring fra specialområdet
  • Har fingeren på pulsen ift. sociale medier, AI og er interesseret i at bringe de forskellige digitale muligheder i spil
  • Kan designe læringsrum med afsæt i værkstedsmedarbejdernes perspektiver og behov og er interesseret i at udvikle, hvordan vi arbejder med brugerinddragelse
  • Kan se værdien i at sætte ord på egne handlinger og pædagogik, så vi kan få adgang til hinandens faglighed
  • Er tydelig i sin kommunikation både mundtligt, skriftligt og kropsligt
  • Leder efter en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og stærke værdier ift. pædagogik og et livligt kollegialt fællesskab
  • Har et udpræget positivt livssyn

Lidt om din nye arbejdsplads

Solgården er et dagtilbud for voksne med funktionsvariationer. Værkstedsmedarbejderne på Solgården har funktionsvariationer enten grundet handicap eller psykisk lidelse, som gør, at de har et varigt støttebehov. Vi har omkring 100 værkstedsmedarbejdere, der benytter sig af vores tilbud med et mål om at udvikle og styrke deres personlige, sociale og faglige kompetencer.

Du bliver en del af medarbejdergruppe med 35 nye kolleger. Vi efteruddanner alle nye kolleger i KRAP-metoderne som er vores fælles fagligt ståsted på tværs af specialiseringer. Udover KRAP anvender vi en vifte af forskellige metoder og prioriterer efteruddannelse.

Dine kommende kolleger er uddannede socialpædagoger. Derudover er vi en administrativ koordinator, en fag- og ressourcekoordinator, en gartner, en kok, to grafikere, en tekstilformidler, to en halv fysioterapeut, to ledere og et par musikere.

Du kan læse om Solgården og værkstederne på vores hjemmeside.

Send os en ansøgning

Har du, hvad der skal til for at lykkes sammen med os? Så send os en motiveret ansøgning, der giver os en fornemmelse for, hvad der driver dig i dit arbejde. Du bedes derfor:

  • Beskrive i din ansøgning, hvordan du ser, at dine erfaringer og kompetencer kan skabe værdi hos os både i et brugerperspektiv og i et kollegialt. Du behøver ikke opridse dine erfaringer i ansøgningen – det kan vi læse i dit CV
  • Vedhæfte dit CV med relevante erfaringer og uddannelser
  • Vedhæfte dit uddannelsesbevis

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er onsdag den 9. september 2026

Screeningssamtale afholdes mandag den 14. september og tirsdag den 15. september. Anden samtaler afholdes fredag den 18. september. I forbindelse med anden samtalerne, vil der indgå en case.

Kontakt

Adressen er Solsortevej 9 C i Taastrup i gåafstand fra Taastrup S-station.

Vi vil gerne opfordre dig til at komme ud på et besøg, så du kan få mere viden om pædagogikken, værkstedsmedarbejderne, vores samarbejde på værkstedet og fornemme Solgården som arbejdsplads.

Har du spørgsmål til jobbet, dagligdagen på Solgården eller vil du aftale et besøg, så kontakt:

  • Fag- og ressourcekoordinator Camilla Nørholt på 51468374, hvis du vil aftale et besøg
  • Leder Anne Thybo Høyer på 27240616

Du kan læse Annes ledelsesgrundlag for at få en fornemmelse af, hvem din kommende leder er.

Praktiske oplysninger

De ledige stillinger er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. november 2026 med mulighed for tidligere start.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Denne stilling er publiceret af Høje-Taastrup Kommune via jobnet.dk