Pædagog 0-6 år Frederikshavn - Aldersintegreret

Børnehuset Mælkevejen søger 2 pædagoger til faste stillinger med opstart 1. september 2026. Du skal være uddannet pædagog, nærværende og omsorgsfuld med blik for børns ressourcer. Stillingerne omfatter arbejde med børn i alderen 0–6 år i en aldersintegreret institution. Du skal kunne skabe trygge rammer og trives i teamsamarbejde. Ansøgningsfristen er 18. august 2026.

Pædagog stilling ved Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland

  • Frederikshavn, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 18. august 2026
  • Oprettet: 4. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Børnehuset Mælkevejen søger 2 dygtige pædagoger, der brænder for nærvær, leg, fællesskab og stærke læringsmiljøer for børn i alderen 0–6 år. Hos os bliver du en vigtig del af et hus, hvor relationer, tryghed og børnenes perspektiver er omdrejningspunktet for den pædagogiske hverdag.

Vi søger 2 pædagoger til faste stillinger med opstart 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingerne er på nuværende tidspunkt tilknyttet børnehaven, men du bliver en del af hele Børnehuset Mælkevejen – en aldersintegreret og moderne daginstitution med 2 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.

I Mælkevejen tror vi på, at børn gør det godt, hvis de kan. Derfor møder vi børn med omsorg, respekt og forståelse – og vi arbejder målrettet med at skabe trygge relationer, små fællesskaber og læringsmiljøer, hvor børn oplever at blive set, hørt og taget alvorligt. Vores gode fysiske rammer giver mulighed for fordybelse, leg og nærvær i mindre grupper, hvor kontakten mellem børn og voksne får plads til at gro.

Det får du hos os

  • En hverdag med nysgerrige, glade og skønne børn, samt en engageret, hjælpsom og fagligt stærk kollegagruppe, hvor samarbejde og arbejdsglæde vægtes højt
  • Et fælles børnesyn med afsæt i, at børn gør det godt, hvis de kan
  • Et hus i udvikling, hvor vi arbejder systematisk med KVALid og løbende udvikler vores læringsmiljøer
  • En positiv og engageret forældregruppe, som vi ser som vigtige samarbejdspartnere
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling

Vi leder efter dig, der …

  • er uddannet pædagog og har lyst til at gøre en tydelig forskel for børn i alderen 0–6 år
  • er nærværende, omsorgsfuld og engageret – og som tør gå foran i legen
  • har blik for børns ressourcer, potentialer og forskellige måder at deltage i fællesskabet på
  • kan skabe trygge rammer, hvor børn oplever mestring, udvikling og glæde
  • møder forældre med åbenhed, respekt og en anerkendende tilgang
  • trives i teamsamarbejde og bidrager aktivt til et godt, inkluderende og professionelt arbejdsmiljø
  • er mødestabil, fleksibel og klar på en hverdag, hvor ingen dage er helt ens

Lyder Mælkevejen som noget for dig?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til børnenes hverdag, vores faglige fællesskab og den fortsatte udvikling af Børnehuset Mælkevejen.

Vi skal gøre opmærksom på, at løngennemsnittet for stillingerne er 36.429 kr. (37 timer pr. uge). Lønnen vil kunne afvige fra det oplyste, afhængig af erfaring og faglige og personlige kompetencer. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Har du lyst til at høre mere om stillingerne eller om hverdagen i Mælkevejen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Therese Jensen på telefon 30 50 02 61.

Ansøgningsfristen er d. 18. august 2026

Vi glæder os til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Frederikshavn Kommune via jobnet.dk