Pædagog Børnehave Hedehusene - Læringsmiljøer

Høje-Taastrup Kommune søger to pædagoger til mellemgruppen i Solhøj, en integreret daginstitution for børn fra 0-6 år. Du skal arbejde med børnenes udvikling gennem trygge relationer, læringsmiljøer og pædagogiske aktiviteter. Rollen omfatter observation af børnenes trivsel, samarbejde med forældre og bidrag til faglig udvikling. Du får fast forberedelsestid, mentor og sparring med kolleger. Stillingen er 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober. Ansøgningsfrist: 21. august 2026.

Pædagog stilling ved Høje-Taastrup Kommune - Hedehusene, Region Hovedstaden

  • Hedehusene, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. august 2026
  • Oprettet: 4. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

“Jeg bruger gerne ekstra transporttid på at komme til en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og dygtig ledelse. Hvad med dig?”– pædagog i Solhøj

Vil du arbejde med de yngste børns udvikling i en vuggestue/børnehave, hvor du ikke står alene med det pædagogiske ansvar? I Solhøj får du 11 pædagogkolleger, gode muligheder for sparring og fast tid til forberedelse og faglig udvikling.

Vi søger en pædagog, der vil være med til at skabe trygge relationer, inspirerende læringsmiljøer og gode deltagelsesmuligheder for alle børn.

Du får en vigtig rolle i børnenes første år

Nærvær, omsorg og trygge relationer er grundlaget for alt, hvad vi gør. Samtidig er vi nysgerrige på, hvordan vi gennem leg, sprog, bevægelse og hverdagens små rutiner kan understøtte det enkelte barns udvikling.

Som pædagog skal du blandt andet:

  • skabe trygge og udviklende rammer for børnene
  • planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med afsæt i børnegruppen
  • arbejde med læringsmiljøer, hvor alle børn får mulighed for at deltage
  • observere og følge børnenes trivsel og udvikling
  • samarbejde tæt med forældrene om barnets hverdag
  • bidrage til refleksion og udvikling af den pædagogiske praksis.

Du får mulighed for at bringe dine egne faglige interesser og idéer i spil. Det kan for eksempel være inden for sprog, motorik, natur, musik eller noget helt andet, som kan skabe gode oplevelser og udvikling for børnene.

Her er der tid til at være pædagog

Vi ved, at god pædagogik kræver både nærvær med børnene og tid til at tænke, planlægge og følge op. Derfor får du:

  • skemalagt tid til opgaver uden for børnetiden
  • en fast forberedelsesdag hver fjerde uge
  • en mentor, som hjælper dig godt ind i huset og opgaverne
  • tæt sparring med mange pædagogkolleger
  • mulighed for relevant efteruddannelse.

Vi tilbyder mulighed for at uddanne sig til sprogvejleder eller andre relevante kurser og diplommoduler.

Et hus, hvor vi bruger hinanden

Solhøj er en integreret daginstitution i Hedehusene for børn fra 0-6 år med både almen- og specialgrupper. Vi har indtil nu været to vuggestuegrupper og en børnehavegruppe, men da mange børn bliver tre år i år, vil der være to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe i den kommende periode.

Vi har åbne døre mellem stuerne og et tæt samarbejde på tværs af huset. Det betyder, at der er kort vej til sparring, hjælp og nye perspektiver. Du bliver en del af en personalegruppe med 11 pædagoger, tre pædagogmedhjælpere, lønnede pædagogstuderende, en køkkenansvarlig og en pædagogisk leder.

Vores forskellige børnegrupper giver os en særlig viden om børns forskellige behov. Vi arbejder for at skabe fællesskaber, hvor hvert barn kan deltage og bidrage på sin egen måde.

Vi har desuden en stor legeplads, boldbane, bålplads, urtehaver og vores egen lille skov, som giver gode muligheder for leg, bevægelse og oplevelser i naturen.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med vuggestuebørn
  • møder børnene med omsorg, nærvær og nysgerrighed
  • kan omsætte faglige refleksioner til pædagogisk praksis
  • er opmærksom på det enkelte barns behov og samtidig har blik for fællesskabet
  • ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere
  • har lyst til at dele din viden og udvikle praksis sammen med andre.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at blive en aktiv del af Solhøj.

Kom gerne forbi

En annonce kan ikke vise hele Solhøj. Derfor er du meget velkommen til at besøge os, møde nogle af dine kommende kolleger og se vores rammer. Ring til Pia, pædagogisk leder 30697430 for at høre mere eller aftale et besøg.

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er 21. august, og vi forventer at holde samtaler løbende.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med til børnene og fællesskabet i Solhøj.

Denne stilling er publiceret af Høje-Taastrup Kommune via jobnet.dk