Bakkeskolen søger en engageret skolepædagog til skole/SFO

Skolepædagog i Esbjerg kommune - Esbjerg Ø

Skolepædagog til Bakkeskolen i Esbjerg Kommune søges til engageret team med fokus på faglighed og trivsel i skole og SFO. Vi søger en energisk kollega med erfaring i indskolingen, der kan skabe rammer for leg, udvikling og læring. Bliv en del af en spændende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling. Gå ikke glip af denne unikke mulighed!

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Skolepædagog

Bakkeskolen i Esbjerg Kommune, søger pr. 1. december 2025, eller snarest muligt derefter, en engageret skolepædagog med erfaring inden for arbejdet med børn i indskolingen og i SFO.

Stillingen er på fuld tid.

Bakkeskolen ligger i bydelen Jerne i det østlige Esbjerg. Vi har ca. 380 elever på skolen, fordelt på 18 klasser. Vi er en SFO/skole i stor fremgang, med en skole/SFO kultur, der er præget af god energi og høj pædagogisk faglighed.

Vi søger en energisk og engageret kollega, der skal være SFO-pædagog og klassepædagog i indskolingen.

Du bliver en del af et stærkt team med engagerede kollegaer, som brænder for at skabe det bedst mulige indhold i en varieret, tryg og lærerig skole- og SFO dag.

Det er en fordel, hvis du har viden om struktureret og forberedende pædagogik, og med udgangspunkt i denne viden kan arbejde målrettet med personlige, sociale og faglige mål for børnene. Du skal kunne planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter disse mål.

Retningen for det fritidspædagogiske arbejde på Bakkeskolen er todelt.

  1. Den ene del består af at skabe rum for leg, ro, nærvær og fordybelse mellem både pædagoger og børn samt mellem børn.
  1. Den anden del består i at skabe oplevelser og aktiviteter der fremmer børns sociale og personlige udvikling og dannelse.

Det er afgørende at du som ansøger, kan ”se dig selv” understøtte denne retning for det fritidspædagogiske arbejde.

Vi forventer at du:

  • er en god samarbejdspartner, anerkendende, troværdig og loyal i enhver henseende
  • bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn
  • er psykisk robust og har et godt overblik i stressede situationer
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger samt arbejdstider
  • gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet med børn og unge samt to-sprogs elever
  • har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
  • har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt.

Du kan forvente at:

  • møde glade og forventningsfulde børn, unge og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
  • få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • møde en afdeling med høj faglighed
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling

Vil du vide mere om stillingen på Bakkeskolen, kan du kontakte skoleleder Christian Varming, på tlf. 21 79 79 48.

For yderligere information om skolen, henvises til vores hjemmeside Bakkeskolen – Esbjerg Kommune

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL.

Ansøgningsfrist

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk

Font: jobnet.dk ↗