Arbejder du anerkendende og ressourcefokuseret? Og er du vild med teamarbejde, stærk faglighed og et godt arbejdsmiljø, så er det dig vi leder efter!
Socialpædagog i Region Midtjylland - Herning
Region Midtjylland søger en socialpædagog til et barselsvikariat på Nørholm i Herning. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider og fokus på borgerens selvstændighed og ressourcefokuserede tilgang. Kandidaten skal have gode samarbejdsevner, erfaring med målgruppen og være ansvarsfuld. Et stabilt fremmøde og kørekort er også nødvendigt. En passioneret og reflekterende tilgang til arbejdet er afgørende.
Stillingen kaldes også: Socialpædagog på bosted for voksne
- Herning
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 6. september 2025
- Ansøgningsfrist: 21. september 2025
- Fuldtid
- Tidsbegrænset ansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Vi søger en medarbejder der er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller lignende til et barselsvikariat på 37 timer om ugen i en begrænset periode fra den 01.11.2025 til den 01.12.2026.
Om stillingen:
Nørholm i Herning er et højtspecialiseret botilbud under Specialområdet Udviklingshandicap (SUA) i Region Midt. Nørholm består af fem afdelinger med i alt 35 pladser (§105, §107, §108) samt et internt dagtilbud (§103, §104). Vi er en stor arbejdsplads med omkring 100 ansatte.
Der er tale om et barselsvikariat på afdeling B på 37 timer med skiftende arbejdstider – dag og aften samt hver 2. eller 3. weekend.
Som nyansat på Nørholm kommer du til at gennemgå et spændende og omfangsrigt introduktionsprogram som sætter dig grundigt ind i arbejdet som medarbejder på Nørholm. Du bliver tilknyttet en mentor, som tager imod dig den første dag, og som bliver din sparringspartner den første tid.
Om målgruppen på Nørholm:
Borgerne på Nørholm er alle voksne borgere over 18 år. De har alle et udviklingshandicap og dertil har størstedelen en tillægsdiagnose inden for det sociale og/eller psykiatriske diagnosefelt. Flere af borgerne har foranstaltningsdomme eller behandlingsdomme.
Om tilgangen og opgaven:
På Nørholm arbejder vi med visionen om, at vi er trædesten i borgerens liv til øget selvstændighed. Der er stort fokus på borgerens selv- og medbestemmelse, som både medarbejdere og borgere undervises i.
Som pædagog på Nørholm kommer du bl.a. til at arbejde med:
- At skabe professionelle relationer til borgerne
- At møde borgerne med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang under forståelsesrammen KRAP (Kognitiv, Ressource-fokuseret og Anerkendende Pædagogik)
- Risikovurdering af borgere, med fokus på medarbejdernes sikkerhed
- Relationel koordinering
- At dokumentere på de 12 sundhedsfaglige problemområder
Vores pædagogiske fundament bygger på relations- og udviklingspsykologi. Vi arbejder med KRAP, Neuroaffektiv udviklingspsykologi, systemisk tankegang samt VUM (voksenudredningsmetoden). Vi har fokus på medarbejdernes sikkerhed og man vil som medarbejder få kursus i sikkerhed og nænsom nødværge.
Som højt specialiseret tilbud, har vi en stor samarbejdsflade både internt og eksternt. Vi har psykologer ansat i SUA, som tilbyder sparring og supervision i forbindelse med borgersager. Derudover samarbejder vi med psykiatrien, sagsbehandlere, Statsadvokaten, Politi og mange andre.
Vi forventer:
- At du har gode samarbejdsevner. At du kan og vil arbejde i teams
- At du har erfaring med målgruppen og/eller med borgere med psykiatriske udfordringer
- At du kan bevare overblikket i akut opstående situationer med høje følelsesmæssige krav
- At du trives i en dagligdag med mange forskellige bolde i luften
- At du er ansvarsbevidst og tager medansvar for den pædagogiske praksis, samt det gode arbejdsmiljø
- At du er ansvarsbevidst og tager medansvar for de sundhedsfaglige opgaver
- At du er velformuleret og reflekterende fagligt, i både skrift og tale
- At du kan præstere et stabilt fremmøde
- At du har kørekort B
Mere om Nørholm:
På Nørholm har vi det gode arbejdsmiljø i centrum. Vi har en VI-kultur og hjælper hinanden på tværs af afdelinger og arbejdsopgaver. Vores arbejde bygger på ordentlighed, anerkendelse og samarbejde.
Der er afdelingsmøde/kollegial supervision og respons hver 14. dag. Hver 4. uge har kontaktteamet yderligere koordinations- og dokumentationstid.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere om Nørholm kan du finde information på www.SUA.rm.dk
Du må også gerne rette henvendelse direkte til:
Afdelingsleder på afdeling B Mette Zahle på tlf.: 3052 6501
Der er ansøgningsfrist den 21. september 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pension.
Der skal indhentes reference og straffeattest inden endelig ansættelse.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som socialpædagog
- Socialpædagog job på bosted for voksne i Esbjerg V hos Esbjerg kommune
- Værkstedsassistent/pædagog
- Social Rehabilitering søger tre faste Socialpædagoger til Solvænget Botilbud
- Pædagog til Børneambassadens børnehave
- Kollega søges til børne og unge hjemmet Sydstjernen i Ribe under Esbjerg Kommune.
- Er du den social- og sundhedsassistent eller pædagog, vi ikke vidste, vi manglede – men nu ikke kan undvære?
- Pædagoger søges, 32-37 t/u, til Engbo Kerteminde.
- Pædagog søges til meningsfuldt arbejde med unge på Nødebogårds behandlingsskole og STU
- Pædagog eller pædagogisk erfaring til Center for aktivitet og beskæftigelse, Nærheden
- Vestereng søger en engageret pædagog pr. 1/12 2025 eller snarest derefter
- Vores kollega er i lykkelige omstændigheder og skal på barsel – vi søger derfor en socialpædagog, der ønsker at bidrage til, at gøre Helhedstilbuddet Siriusparken til et endnu bedre sted at bo og arbejde.
- Socialpædagog til behandlingsindsatser
- Social Rehabilitering søger medarbejdere til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune
- 2 Socialpædagoger søges til Botilbud Skovmosen - Genopslag
- Social Rehabilitering søger teamleder til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune
- Social Rehabilitering søger teamleder til nyt døgnstøtteteam i Allerød Kommune
- Socialfaglig kollega til Botilbuddet Skovstjernen, Voksen handicap – Område Grenå
- Center for Socialpsykiatrisk rehabilitering søger socialpædagog eller socialrådgiver til udekørende team (§85)
- Kære Socialpædagog! Tankefuld er fyldt med fantastiske børn, de skønneste medarbejdere - og har en toptunet god! normering, men vi mangler socialpædagogiske kollegaer. Er det dig?
- Faste medarbejdere søges til Nordstjernen
- Medarbejder til socialpsykiatrisk botilbud.
- Social- eller sundhedsfaglige kontaktpersoner til botilbud Boserupvej i Roskilde
- Pædagog
- Parkvej, Bo- og Aktivitetstilbud Guldborgsund søger på pædagog/pædagogisk assistent på 14 t. ugl.
- En medarbejdere til det psykosociale område

