Ambitiøs pressekonsulent til Rigshospitalet
Kommunikationskonsulent i Rigshospitalet - København Ø
Rigshospitalet søger en ambitiøs pressekonsulent med journalistisk baggrund og erfaring, der kan formidle sundhedsvæsenets historier med nærvær og strategisk tæft. Kandidaten skal håndtere mediehenvendelser, skrive pressemeddelelser og rådgive talspersoner. Ideel motivation: “Med passion for lederskab og bæredygtighed, ønsker jeg at skabe meningsfuld kommunikation.”
Stillingen kaldes også: Partisekretær
- København
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 17. juli 2025
- Ansøgningsfrist: 15. august 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kommunikationskonsulent
På et splitsekund kan vi alle blive patienter. Og netop derfor er interessen for Rigshospitalet – fra medier, politikere og borgere – enorm. Vi søger en engageret og skarp pressekonsulent, der vil være med til at formidle sundhedsvæsenets vigtigste historier med troværdighed, nærvær og strategisk tæft.
Du bliver en del af Rigshospitalets kommunikations- og presseenhed – et ambitiøst team i rivende udvikling. Vi er i gang med at gentænke vores måde at arbejde på: mere tværmedialt, mere databaseret og med skarpere fortælleformer, der når bredere og dybere ud. Det betyder, at du kommer til at arbejde tæt sammen med specialister i sociale medier, videojournalister og kolleger med erfaring fra både ministerier og landsdækkende medier.
Et sundhedsvæsen i forandring
Vi står i en tid, hvor sundhedsvæsenet skal gentænkes. Nye teknologier, flere patienter og færre hænder kræver, at vi alle bidrager til løsningerne på tværs af hospitaler, fagligheder og sektorer.
Rigshospitalets vision er at være til gavn – ikke kun for vores egne patienter, men for hele det danske sundhedsvæsen. Det betyder, at vi ikke skal være størst og bedst, men mest relevante og samarbejdende. Og det skal vores fortællinger afspejle.
Her opstår hver dag historier, der både rummer håb, fortvivlelse, innovation og kompleksitet. Det kan fx være:
- En kræftpatient får målrettet behandling, der forlænger livet – hvordan balancerer vi håb og realisme i formidlingen?
- En patient er blevet fejlbehandlet og har fået varige mén – hvordan forklarer vi, at fejl er uundgåelige, og at patienter fortsat kan være trygge ved at komme på hospitalet?
- Et AI-værktøj gør diagnoser hurtigere og mere præcise – hvordan håndterer vi de etiske dilemmaer om data og ansvar?
Vi søger dig, der har mod på at gribe disse historier og bringe dem ud i offentligheden med fortælleglæde, sikkerhed i pressehåndværket og blik for målgrupper.
Dine primære opgaver bliver:
- At håndtere pressesager med ro og overblik
- At reagere hurtigt og professionelt på mediehenvendelser
- At skrive pressemeddelelser, faktaark og presseplaner
- At rådgive talspersoner i pressesituationer
- At indgå i hospitalets beredskabsorganisation
- At identificere de gode, patientnære historier – og give dem vinger
- At koordinere presseteamets aktiviteter og samarbejde tæt med Region Hovedstadens kommunikationsenheder
- At bidrage aktivt til udviklingen af vores tværmediale kommunikation og nye arbejdsformer
Vi forestiller os, at du:
- Har journalistisk baggrund eller erfaring som pressekonsulent
- Kan arbejde både strategisk og operationelt
- Skriver præcist og fængende – og kan oversætte komplekse emner til klare budskaber
- Trives med ansvar, uforudsigelige arbejdsdage og skiftende opgaver
- Har forståelse for arbejdet i en offentlig organisation – og måske erfaring fra sundhedsområdet
- Er et ordentligt og nysgerrigt menneske, der trives i samarbejdet med andre
Et fagligt miljø i bevægelse
Du bliver en del af Enheden for Kommunikation og Presse – én af Rigshospitalets fire stabsenheder. Vi arbejder matrixbaseret og tværgående, og lige nu bygger vi noget nyt op. Vi er i gang med at styrke vores tværmediale tilgang og arbejder på tværs af formater og kanaler. Du får kolleger med stærke profiler – fra landsdækkende medier, ministerier, videojournalistik og digitale platforme – og bliver en vigtig brik i den fortsatte udvikling af vores kommunikation.
Det praktiske:
- Stillingen er fuldtid (37 timer/uge)
- Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst inkl. tillæg efter kvalifikationer
- Du bliver en del af pressevagtsordningen og skal være klar til at tage telefonen uden for kontortid og i ferier
- Du indgår i Presse- og SoMe-teamet og vil referere til presseansvarlig Rasmus Bjørn
- Din arbejdsplads bliver på Esther Møllers Vej 1, København Ø
Ansøgningsfrist og kontakt
Send din ansøgning og dit CV senest den 15. august. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte presseansvarlig Rasmus Bjørn på
rasmus.bjoern@regionh.dk
eller kommunikations- og pressechef Hanne Ida Alsbirk på
hanne.ida.alsbirk@regionh.dk
.
Vi holder samtaler løbende i august med henblik på ansættelse 1. oktober.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som kommunikationskonsulent
- Presse- og kommunikationskonsulent
- Kommunikationskonsulent til forskningsformidling
- Kommunikationskonsulent til SOSU H i København
- Kommunikationskonsulent til Campus Kalundborg
- Konsulent til Ungeindsats og Velfærdens Fundament i Borgmesterforvaltningen
- En strategisk kommunikationskonsulent til Center for Regional Udvikling
- Erfaren presse- og kommunikationskonsulent til et seks måneders barselsvikariat i Børne- og Ungdomsforvaltningen
- Region Syddanmark søger en kommunikationskonsulent til socialområdet
- Erfaren kommunikationskonsulent med fokus på presse og interessevaretagelse
- Kommunikationskonsulent i Kompetencesekretariatet - barselsvikariat
- Kommunikations- og marketingansvarlig – med stærk projektprofil
- Erfaren og alsidig kommunikationskonsulent
- Kommunikationskonsulent med flair for det digitale område
- Kommunikationskonsulent til at styrke Sund By Netværkets kommunikationsindsats
- Konsulent med politisk tæft og blik for kernevelfærd søges til Tårnby Kommune
- Dedikeret konsulent til Staben i Center for Omsorg og Sundhed
- Konsulent med fokus på bosætning, vækst og udvikling
- Presserådgiver til Forsvarsministeriet
- Kommunikationskonsulent til Tårnby Kommune - barselsvikariat pr. 1.10.2025
- To kommunikationskonsulenter til Playful Learning
- Engageret kommunikationskonsulent i sociale medier og digital rådgivning til Kultur- og Fritidsforvaltningens kommunikationsafdeling
- Partnerskabskonsulent med fokus på innovation og samarbejde mellem universitet, industri og myndigheder til KU INNO, Sektion for Eksterne samarbejder og Ledelsesbetjening
- AC-konsulent til sekretariats-, og planlægningsopgaver og implementering af ny lægestrategi
- Kommunikationskonsulent til Odense Kommunes centrale kommunikationsafdeling: Web & Fælles Kommunikation

