Afdelingsleder til Maglebjergskolen

Viceskoleleder i Allerød Kommune - Lynge

Viceskoleleder til Maglebjergskolen søges. Vi søger en engageret og erfaren leder til at være en del af et udviklingsorienteret og engageret ledelsesteam. Som afdelingsleder får du ansvar for den daglige ledelse, trivsel og udvikling for eleverne. Spændende mulighed for udvikling og engagement.

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Viceskoleleder

Bliv afdelingsleder – og bliv en del af en specialskole, hvor engagement, nærvær og børnene er i centrum. Har du lyst til at gøre en forskel for børn med særlige behov – og samtidig være en del af et engageret og udviklingsorienteret ledelsesteam? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om os

Fælles for eleverne er behovet for et højt specialiseret, struktureret og relationsbaseret læringsmiljø, hvor undervisningen tilrettelægges med afsæt i neuropædagogiske principper og en helhedsorienteret tilgang til trivsel, udvikling og livsduelighed. 

Eleverne er inddelt efter alder i mindre klasser. I dette skoleår er der 12 klasser med 5 – 10 elever i hver. Skolen lægger stor vægt på at være én skole med én fælles opgave, nemlig at sikre læring, trivsel og udvikling for alle elever, både i undervisning og i SFO/klub. 

Om vores tilgang

Vi har som skole fokus på at udvikle vores fælles pædagogiske og didaktiske fundament, så vi som skole har et fælles afsæt for vores praksis og valg af metoder og værktøjer i arbejdet med at understøtte elevernes læring og trivsel.  

Skolen arbejder desuden målrettet med elevernes mestring af færdigheder, som de kan bære med sig i deres videre liv efter folkeskolen. 

Vi ser forældre som vigtige samarbejdspartnere med en stor viden om deres eget barn, en viden vi som skole kan lære af. 

Om stillingen

Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af tre personer: skoleleder, souschef og dig som afdelingsleder. Sammen har vi ansvar for at skabe en fælles retning, understøtte medarbejderne og sikre et trygt og udviklende miljø for eleverne. Som vores nye afdelingsleder får du mulighed for at udvikle dig fagligt og ledelsesmæssigt – i tæt samarbejde med erfarne kolleger og en ledelse, der prioriterer sparring og fælles retning.

Vi vægter et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Du skal derfor have lyst til at lede tæt på opgaven ved f.eks. at være deltagende i hverdagen blandt medarbejdere og elever, sparre med medarbejderne og deltage på teammøder og netværksmøder ved behov. Derudover skal du medvirke til at skabe et godt og positivt forældresamarbejde og et godt arbejdsmiljø. 

Om din rolle som afdelingsleder

  • Den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse af en afdeling
  • At understøtte medarbejdernes faglige udvikling og trivsel
  • At bidrage til strategisk udvikling af skolens samlede tilbud
  • Vores børnemiljø – og sikre, at elevernes trivsel, tryghed og deltagelse er i centrum
  • At sikre høj kvalitet i samarbejdet med forældre og eksterne samarbejdspartnere

Du får mulighed for at præge både praksis og kultur – og blive en del af en skole, hvor engagement, fællesskab og udvikling er drivkraften.

Du vil som afdelingsleder tage del i de administrative opgaver ifm. årsplanlægning, skemalægning, udarbejdelse af opgaveoversigter og andre dokumenter i forbindelse med skoleårets gang. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med den øvrige del af ledelsesteamet. Du vil i hverdagen dele ledelsesansvaret i forhold til vikardækning med skolens souschef.  

Om dig

  • Har solid erfaring med specialområdet – og meget gerne ledererfaring
  • Er uddannet pædagog eller lærer
  • Arbejder tillidsbaseret og anerkendende sammen med ledelsesteamet, skolens medarbejdere, elever og forældre
  • Har lyst til at arbejde i et ledelsesteam med et højt ambitionsniveau, hvor alle ”stepper op”, når situationen kræver det
  • Er god til at organisere og kommunikere forskellige planer klart til skolens personale. 
  • Er ambitiøs på børnenes vegne og har lyst og mod til, sammen med den øvrige ledelse, at sætte pædagogisk ledelse på dagsordenen
  • Er en leder med en anerkendende tilgang og som tager udgangspunkt i børn og unges ressourcer – og arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng, barnet indgår i
  • Er robust og tillidsvækkende med et energiniveau og en arbejdsglæde, der smitter.

Har du allerede erfaring med personaleledelse, pædagogisk udvikling eller strategisk skolearbejde, er det en klar fordel – men vigtigst er, at du har lysten og evnen til at tage ansvar og gå forrest.

Derfor skal du vælge os

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 19. oktober 2025. 

Vi forventer at holde første ansættelsessamtale den 22. oktober fra kl. 15.00 og anden samtale afholdes den 29. oktober 2025 fra kl. 13.00 og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Kandidater, der bliver indbudt til første samtale, får besked den 20. oktober 2025. Ansættelsesudvalget vi bestå af skoleleder, souschef, medarbejderrepræsentanter og en skolebestyrelsesrepræsentant. 

Mellem første og anden samtale skal de kandidater, som ansættelsesudvalget vælger at gå videre med, gennemføre en MPA personprofil og have en personlig samtale med en HR-konsulent. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Font: jobnet.dk ↗