Afdelingslæge ved Hjertemedicinsk Afdeling, Esbjerg sygehus og Daghospitalet Grindsted
Læge i Sydvestjysk Sygehus - Esbjerg
Profil: Sydvestjysk Sygehus søger en speciallæge i kardiologi med stor erfaring i ekkokardiografi og Hjerte-CT. Ansøgeren skal have danske autorisationer og være villig til at deltage aktivt i afdelingens funktioner, herunder vagt, stuegang og ambulatorium i Esbjerg og Grindsted. En passion for hjertesygdomme og patientbehandling er afgørende for at kunne bidrage til afdelingens faglige standarder og tværfaglige samarbejde.
Kandidaten vil være en ideel match for stillingen, da vedkommende brænder for hjertemedicin og vil bidrage til afdelingens fortsatte udvikling og uddannelsesmiljø.
Stillingen kaldes også: Læge med ansvar for klinisk kodning
- Esbjerg
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 8. september 2025
- Ansøgningsfrist: 26. september 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge
Pr. 1. november 2025 eller efter aftale ønskes en stilling som afdelingslæge besat. Afdelingen lægger vægt på høje faglige standarder, og at ansøger er i stand til at bidrage til et godt tværgående samarbejde på sygehuset.
Kardiologisk Afdeling:
Kardiologisk Afdeling betjener senge-og ambulatorier i Esbjerg og ambulatorie i Grindsted. Afdelingen lægger stor vægt på et godt uddannelsesmiljø. Vi værdsætter forskellighed, og er gode til at tage individuelle hensyn
Afdelingen har eget bagvagtslag samt eget forvagtslag og fælles mellemvagt med de øvrige medicinske afdelinger. Der er tilknyttet 19 kardiologiske speciallæger samt 5 hoveduddannelsesforløb. Vi har ydermere et stort og aktivt klinisk forskningsafsnit. Vagten samt lørdagsstuegangen dækkes af 12 speciallæger i kardiologi samt 1 yngre læge i hoveduddannelsens sidste del.
Optageområdet omfatter ca. 220.000 borgere foruden fritvalgspatienter. Afdelingen varetager udredning og behandling af kardiologiske diagnoser på hovedsygehusniveau samt en række specialfunktioner på regionsniveau, herunder KAG, CT af koronarkar, implantation og kontrol af pacemakere inkl. ICD og biventrikulære enheder, over 6000 ekkokardiografier pr. år og fokus på hjertesvigt og hjerterehabilitering.
Afdelingen samarbejder med Odense Universitetshospital vedr. invasive behandlinger, og afholder ugentlige fælles videokonferencer med denne samarbejdspartner. Endvidere børnekardiologisk konsulentsamarbejde med Århus Universitetshopital.
Profil:
Afdelingen søger nu en speciallæge i kardiologi eller speciallæge kvalificeret på ansættelsestidspunktet med/til dansk autorisation: Gerne med stor erfaring med ekkokardiografi af hjertepatienter, samt erfaring med Hjerte-CT. Vi forventer, du deltager i afdelingens kardiologiske funktioner med vagt, stuegang og ambulatorium i såvel Esbjerg som Grindsted. De kardiologiske læger varetager også i et vist omfang stuegang på almene intern medicinske patienter indlagt på FAM, på intensivafdeling og andre sengeafsnit. Kardiologiske speciallæger har vagtfunktion i FAM.
Dit funktionsområde vil være hjertesygdomme med fokus på iskæmisk hjertesygdom og ekkokardiografi. Der vil til stillingen være forventning om aktiv deltagelse i undervisning og forskning i afdelingen. Omdrejningspunktet for dit arbejde bliver din faglighed kombineret med gode kommunikative evner, din interesse for dit fag og ikke mindst for sammenhængende patient – og behandlingsforløb.
Hør gerne mere om stillingen hos ledende overlæge Allan Rohold på 79183521 mobil 23230189 eller Allan.Rohold@rsyd.dk
Ansøgningsfrist fredag d. 26. september 2025
Dine løn-og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
Om Esbjerg og Grindsted Sygehus:
Grundstenen i vores arbejde er devisen om “Patienten først” i alt, hvad vi gør.
Esbjerg og Grindsted Sygehus har et budget på ca. 2,3 mia. kr. og har hjemme på tre adresser, henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Brørup. Sygehuset behandler patienter inden for næsten alle specialer såvel medicinske som kirurgiske. Opgaverne bliver bredere på sigt med udrulningen af Sundhedsstrukturreformen.
Esbjerg og Grindsted Sygehus har 340 sengepladser og omkring 3.000 ansatte. Årligt er der ca. 36.000 indlæggelser og omkring 400.000 ambulante besøg. Esbjerg og Grindsted Sygehus er i en rivende udvikling bl.a. åbnede sygehuset en kandidatuddannelse i medicin med studiestart i september 2022. Det er besluttet, at uddannelsen udvides med muligheden for at tage en bacheloruddannelse på sigt.
Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk.
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som læge
- Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet søger afdelingslæger
- Introduktionsstilling, Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge
- Overlæge, Afsnit for Brystundersøgelser, Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Roskilde
- Speciallæger til Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Holbæk
- Bliv introduktionslæge i intern medicin på Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus, og du vil få en bred medicinsk uddannelse.
- Speciallæge i Klinisk Farmakologi
- Introduktionsstillinger i Plastikkirurgi, Aalborg Universitetshospital
- Speciallæge med interesse i pædiatrisk allergologi og astma søges til en tidsbegrænset stilling på Herlev og Gentofte Hospital (HGH), Afdeling for Børn og Unge
- Læge med interesse for ECT søges til Afdeling For Depression og Angst, AUHP
- Introduktionsstillinger i Intern medicin på Svendborg Sygehus
- Speciallæge til Rygcenter Sjælland, Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge
- Afdelingslæge til Anæstesiologisk Afdeling
- Introduktionsstillinger i psykiatri - Hillerød og Helsingør
- Speciallæger til Øjenafdelingen
- Afdelingslæge, Traume- og Infektionssektoren, Ortopædkirurgi, AUH
- Speciallæge til Karkirurgisk Sektion, Hjerte- Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital
- Reservelæge til Botilbudsteamet i Helsingør, Psykiatrisk Center Nordsjælland
- Retslægerådet søger lægelige referenter
- Psykiater til Kriminalforsorgen Vest – med tjenestested i Enner Mark Fængsel, Aarhus ArrRanders Arrest og Kragskovhede Fængsel
- Læger til introduktionsstilling i pædiatri til Børne- og Ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster
- Uklassificeret læge, Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing F. sygehus
- Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet søger reservelæge
- Deltidsansat speciallæge søges til Medicinsk Afdeling Thisted – Aalborg Universitetshospital
- Læge til introduktionsstilling i intern medicin og reumatologi på Herlev og Gentofte Hospital med ophold på Afdeling for Medicinske Sygdomme og Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme
- Speciallæge/overlæge søges til nyt ungdomspsykiatrisk ambulatorium på Rigshospitalet

