Administrativ Specialist Regionsklinikker Viborg

Region Midtjylland søger en medarbejder til administrativ understøttelse af Regionsklinikkerne i Skive, Skjern og Thyholm. Du skal fungere som bindeled mellem Regionshuset i Viborg og klinikkerne, med ansvar for indkøbskoordinering, bogholderi og kursusadministration. Opgaverne omfatter vejledning i indkøbssystemer, fakturabehandling, bankafstemminger og projektkoordinering. Du arbejder selvstændigt med god sparring fra kolleger på tværs af faggrupper. Kørekort er påkrævet. Ansøgningsfristen er 20. september 2026.

Kontorassistent stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. september 2026
  • Oprettet: 4. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontorassistent

Vi søger en medarbejder til Sundhed og Praksis, som skal fungere som bindeled mellem staben i Regionshuset i Viborg og Regionsklinikkerne Skjern, Skive og Thyholm.

I kontoret Sundhed og Praksis i Region Midtjylland arbejder vi med drift, styring og udvikling af praksissektoren, som omfatter praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, fodterapeuter, kiropraktorer og tandlæger.

Stillingen er organisatorisk forankret i Sundhed og Praksis, Koncernøkonomi med mødested i Viborg. Din funktions primære opgave er at understøtte driften af regionsklinikkerne i Skive, Skjern og Thyholm, som du kører ud til ved behov.

Vi værdsætter et godt samarbejde med kolleger i regionens øvrige afdelinger, hospitaler, kommuner og fagorganisationer, ligesom vi bestræber os på at hjælpe de Borgere, der kontakter os. I denne stilling er der særligt mange snitflader til regionens øvrige afdelinger, som ex. IT-afdelingen og afdelingen Indkøb & Medicoteknik.

Du kommer til at løse opgaverne i et tæt samarbejde med kolleger og vil på den måde altid have adgang til sparring.

Dine opgaver

Du skal blandt andet supportere regionsklinikkerne i Skive, Skjern og Thyholm samt lægeklinikker på øer i regionen i forbindelse med indkøb. Herunder:

  • Vejledning i brug af indkøbssystemet og indkøbsaftaler.
  • Ansvar for oprettelse og koordinering af bestillinger til klinikkerne i forbindelse med projekter og indkøb udover den daglige drift.
  • Oplæring af personale.
  • Projektkoordinering for udviklingsprojekter af f.eks. briksystem og kurser.
  • Ad hoc opgaver relateret til klinikdrift, ex. tovholder på etablering af nye konsultationsrum.

Du er ansvarlig for bogholderi for regionsklinikkerne i Skive, Skjern og Thyholm, inklusiv:

  • Afstemning af bankkonti.
  • Fakturaudstedelse i debitor.
  • Fakturabehandling i kreditor.

Du bliver derudover kursusadministrator for regionsklinikkerne i Skive, Skjern og Thyholm. Det vil sige, at du skal håndtere tilmeldinger, refusioner og korrekt bogføring i regionens økonomisystem, ØS Indsigt.

Herudover har du mindre ansvarsområder, som designansvarlig for personalebeklædning, support ved beklædningsbestilling og indholdskoordinator på klinikkernes hjemmesider.

Stillingens opgaver udvikles løbende i takt med organisationens behov. Det forventes derfor, at du bidrager til at identificere udviklingsmuligheder og deltager aktivt i udviklingen af arbejdsgange og processer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kontoruddannelse eller anden relevant administrativ uddannelse og kvalifikationer indenfor det sundhedsfaglige felt.
  • Er struktureret og evner at prioritere mellem forskellige opgaver
  • Kan lide at arbejde selvstændigt og tage ansvar, også for udvikling
  • Har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og lokationer
  • Er serviceminded og trives i en understøttende funktion
  • Har interesse for at oplære elever i regnskabsopgaver.

Det vil derudover være en fordel, hvis du:

  • Selvstændigt kan udføre regnskabsopgaver relateret til debitor og kreditor.
  • Har kendskab til lægefagligt udstyr.
  • Har erfaring med RM-indkøb.
  • Har erfaring med ØS Indsigt.

Det er derudover en forudsætning, at du har kørekort, da der vil være dage, hvor du løser dine opgaver i klinikkerne.

Derfor skal du vælge os

Du får mulighed for:

  • at udvikle og styrke dine kompetencer i en organisation med et vigtigt samfundsmæssigt formål.
  • at arbejde med stor selvstændighed.
  • at indgå i et miljø med stærkt kollegialt fællesskab og gode sparringsmuligheder.

Vi værdsætter:

  • høj faglighed.
  • en hverdag præget af åbenhed, dialog og en uformel omgangstone.
  • en nysgerrig og løsningsorienteret tilgang til opgaverne.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads, der prioriterer medarbejderudvikling og work-life balance.
  • fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen, når opgaven tillader det.
  • en imødekommende og anerkendende tilgang mellem kolleger.

Om Sundhed og Praksis

Foruden honorarudbetalinger og yderregistreringer varetager kontoret opgaven med lægedækning i regionen, kontraktansvar for lægevagtsordningen, som drives af alment praktiserende læger samt strategisk planlægning og styring af regionens ressourcer med fokus på praksisområdet. Derudover bidrager kontoret til udviklingen og opfølgning på regionens målbilleder, regionens datavarehus samt udarbejder beslutningsunderstøttende analyser. Driftsansvaret for fire af regionens egne lægeklinikker hører under Sundhed og Praksis. En bred og spændende opgaveportefølje, som byder på både drifts- og udviklingsopgaver, og som byder på samarbejde med kolleger i den øvrige administration, hospitalerne, samarbejdspartnere udenfor regionen og øvrige myndigheder.

Endelig arbejder kontoret med implementering af sundhedsreformen, som strækker sig over de kommende år.

Kontoret er ét af fem kontorer i Koncernøkonomi, som har det overordnede ansvar for Region Midtjyllands økonomi og ejendomsportefølje, samt ansvar for lægedækningen i det nære sundhedsvæsen og administration af praksisområdet i Region Midtjylland.

Vilkår

Ansøgningsfristen er den 20. september 2026, med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest muligt. Samtaler holdes fredag d. 25. september 2026.

Du søger stillingen online ved at klikke på “Ansøg” nederst i opslaget.

camuls@rm.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk