Administrativ sagsbehandler INTOPS - Forsvaret Brabrand
Operativ Støttekommando søger en erfaren administrativ sagsbehandler til Brabrand med centralt ansvar for INTOPS og reservepersonel. Du skal kvalitetssikre sagsbehandling, fungere som faglig sparringspartner og varetage stedfortræderfunktionen for elementlederen. Kendskab til Forsvaret, dets organisation og administrative processer er afgørende. Erfaring med statslige overenskomster, arbejdstidsregler og SAP/DeMars er en stor fordel. Ansøgningsfristen er 16. oktober 2026.
Afdelingsleder stilling ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand, Region Midtjylland
- Brabrand, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 16. oktober 2026
- Oprettet: 2. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Afdelingsleder
Har du kendskab til Forsvaret, stor erfaring med administrative processer og evnen til at skabe fagligt overblik og retning i en travl hverdag? Vi søger en erfaren administrativ sagsbehandler, der skal administrere håndteringen af internationale operationer og reservepersonel.
Om os
Operativ Støttekommando blev oprettet den 1. januar 2026 og er en ny myndighed i Forsvaret. J1 understøtter den daglige personeladministration for Operativ Støttekommando og de fire underliggende myndigheder: Joint Movement & Transportation Organization, Forsvarets Forsyningstjeneste, Forsvarets Sundhedskapacitet og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Opgaverne spænder fra bemanding og internationale operationer til reservepersonel, arbejdstid, rejser, kurser og rådgivning.
Vi består af en central enhed i Brabrand og syv decentrale elementer. I Brabrand arbejder du tæt sammen med elementlederen og et hold af medarbejdere med forskellige personaleadministrative ansvarsområder. Vi har en uformel og tillidsfuld kultur, hvor faglighed, ansvar og samarbejde er vigtigt.
Hos os får du fleksible rammer, arbejdsgiverbetalt pensionsordning og betalt frokostpause. Vi lægger vægt på en arbejdsdag, hvor kvalitet og opgaveløsning kan gå hånd i hånd med et bæredygtigt arbejdsliv.
Om stillingen
Stillingen kombinerer selvstændig sagsbehandling med faglig administration og blik for ledelse af specialister. Du får et centralt ansvar for de administrative processer vedrørende INTOPS og reservepersonel på tværs af Operativ Støttekommandos myndighedsområde.
Du vil i det daglige fungere som sparringspartner dels på administrative processer og på ledelsesbeslutninger. Du bidrager til prioritering, koordinering og opfølgning i elementet og fungerer som stedfortræder inden for den aftalte delegation, når elementlederen er fraværende.
Dine primære opgaver bliver blandt andet at:
- Kvalitetssikre den administrative sagsbehandling i forbindelse med INTOPS og være fagligt kontaktpunkt for organisationen
- Administrationen af reservepersonel inden for Operativ Støttekommandos myndighedsområde og følge komplekse sager til afslutning
- Understøtte elementlederen med faglig prioritering, koordinering af opgaver, opfølgning på leverancer og sparring med elementets medarbejdere
- Behandle komplekse sager af personaleadministrativ karakter, udarbejde faglige oplæg og sikre ensartet anvendelse af regler og procedurer
- Varetage stedfortræderfunktionen for elementlederen samt bidrage til procesbeskrivelser, vejledninger og J1 Personels SharePoint
Du samarbejder med en kollega, der varetager booking og afregning af tjenesterejser, registrering af arbejdstid og øvrige driftsopgaver. Du yder faglig vejledning og tager ansvar, når sager er komplekse eller går på tværs.
Du får en bred kontaktflade i og uden for Operativ Støttekommando. Rollen kræver overblik, fagligt begrundede valg og fremdrift i tværgående sager.
Om dig
Det er vigtigt, at du har et indgående kendskab til Forsvaret, dets organisation og administrative arbejdsgange. Du har uddannelse indenfor kontor eller har erfaring med at administrere opgaver og kan omsætte regler og bestemmelser til sikker sagsbehandling og anvendelig vejledning.
Vi forestiller os, at du:
- Kender Forsvarets organisering og kan navigere i organisationens samarbejdsflader og administrative processer
- Er en fagligt dygtig og selvstændig sagsbehandler med erfaring med behandling af komplekse sager og kan formidle klare faglige vurderinger
- Trives med at være faglig sparringspartner både opad, nedad og til siden og kan skabe retning gennem dialog og samarbejde
- Arbejder struktureret, tager ansvar og håndterer fortrolige oplysninger med sikker dømmekraft
- Kan træde til som stedfortræder i elementlederens fravær, og handler inden for den aftalte delegation
Erfaring med INTOPS, reservepersonel, statslige overenskomster og arbejdstidsregler er en stor fordel. Det samme gælder kendskab til SAP/DeMars, WorkZone og SharePoint.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Brabrand. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder Louise Hammer Andersen på telefon 72 81 14 82.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.
Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt løbende og i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Operativ Støttekommando
Operativ Støttekommando er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og set-up i takt med Forsvarets udvikling.
En række funktioner er centraliseret under staben, f.eks. koordination af lærlinge og elevuddannelser på tværs af Operativ Støttekommandos enheder, personaleadministration og kommunikationsområdet. Staben er primært placeret i Brabrand ved Aarhus.
Staben består af et Ledelsessekretariat, en Administrations- og Personelafdeling, en Logistik og C2IS afdeling, en Operationsafdeling, en Planlægningsafdeling, en Policy- og Uddannelsesafdeling samt en Efterretningssektion.
Operativ Støttekommando består, ud over staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver: Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sundhedskapacitet, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organisation.
Denne stilling er publiceret af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand via jobnet.dk

