Adjunkt eller lektor til Byggeriuddannelserne – Campus Aarhus C
Lektor i VIA University College - Aarhus C
Adjunkt eller lektor til Byggeriuddannelserne – Campus Aarhus C
Personprofil:
Erfaren fra byggebranchen, med relevant uddannelse som arkitekt eller bygningskonstruktør. Interesse for grøn omstilling, digitalisering og læring. Samarbejdsorienteret, nysgerrig og passioneret om at uddanne fremtidens bygningskonstruktører.
En ideel kandidat, der brænder for at gøre en forskel og engagere sig i udviklingen af studerende og branchen.
- Aarhus
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 7. oktober 2025
- Ansøgningsfrist: 9. november 2025
- Fuldtid
- Fastansættelse
Beskrivelse af jobtilbuddet for Lektor
Har du solid erfaring fra byggebranchen og brænder du for at sætte din faglighed i spil med henblik på at uddanne fremtidens bygningskonstruktører? Så er du måske vores nye kollega på Byggeriuddannelserne, VIA University College, Campus Aarhus C.
Vi søger en kollega med relevant uddannelsesbaggrund – fx som arkitekt eller bygningskonstruktør – og gerne med videreuddannelse inden for grøn omstilling, digitalisering, læring eller beslægtede områder.
Du har flere års erfaring fra branchen og gerne undervisningserfaring, men vigtigst af alt:
Du har lyst til at undervise og til at engagere dig i udviklingen af fremtidens bygningskonstruktøruddannelse.
Om stillingen
Som underviser på bygningskonstruktøruddannelsen bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med engagerede kollegaer, der arbejder tæt sammen om at udvikle og gennemføre undervisning af høj kvalitet.
Konkret søger vi én underviser der kan undervise inden for følgende områder:
- Husbygning
- Byggeriets planlægning og styring
- Kommunikation
- IKT/BIM/Revit
Udover undervisningsopgaver skal du også kunne indgå i udviklings- og forskningsaktiviteter i en uddannelseskontekst. Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med forskning, men det er vigtigt, at du har mod på og lyst til også at beskæftige dig med disse aktiviteter.
Vi lægger vægt på, at du
- Har en relevant videregående uddannelse
- Har flere års erhvervserfaring fra byggebranchen
- Har interesse for eller erfaring med undervisning
- Er samarbejdsorienteret og har lyst til at bidrage til udvikling og forskning
- Er fagligt dygtig og nysgerrig
- Er interesseret i kontinuerligt at udvikle dine kompetencer – også i forhold til pædagogik og didaktik
- Brænder for at gøre en forskel for de studerende og vores aftagere
Vi tilbyder:
- Et inspirerende og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde
- Gode hjælpsomme og fagligt dygtige kollegaer
- Meningsfulde og interessante arbejdsopgaver
- Mulighed for løbende kompetenceudvikling
- Mulighed for at være med til at uddanne fremtidens bygningskonstruktører
Om Byggeriuddannelserne
Byggeriuddannelserne omfatter uddannelserne til bygningskonstruktør (dansk og international), byggetekniker (dansk og international) samt kort- og landmålingstekniker. Bygningskonstruktøruddannelsen er langt den største uddannelse og udbydes i Aarhus, Holstebro, Horsens og Randers. Vi har i alt tilknyttet godt 1400 studerende til Byggeriuddannelserne i VIA, med et årligt optag på ca. 430 studerende og ca. 100 medarbejdere.
Byggeriuddannelserne er en væsentlig del af VIA University College, som er Danmarks største professionshøjskole.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som adjunkt eller lektor. Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner, samt Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.
Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus C, men du må forvente, at der lejlighedsvist kan være aktiviteter på vores andre adresser i Region Midtjylland.
Vi håber, at du kan starte i januar 2026.
Ansøgningsfristen er den 9. november.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 14. november.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til efter uge 42 at kontakte uddannelsesleder Rene Lindbjerg Andersen på telefon 87 55 40 01.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger
her
.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
http://www.via.dk/
https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Font: jobnet.dk ↗
Andre job som lektor
- Socialfaglige, psykologfaglige og jurafaglige adjunkter/lektorer til Institut for Socialrådgiveruddannelse
- Underviser med erfaring fra psykiatrien søges til VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
- Faglig leder til uddannelserne under området Scenekunstnerisk produktion (Lektor)
- Lektor i privatret
- Lektor i Nyremedicin med fokus på CKD-MBD
- Lektorat i arkitektur og digital repræsentation
- Associate professor in AI for Sustainability and Planning
- NEXT Baltorp Business Gymnasium HHX søger årsvikar i afsætning
- NEXT Baltorp Business Gymnasium HHX søger barselsvikar i dansk
- NEXT Enghøj Gymnasium søger undervisere til matematik, fysik og naturgeografi
- VIA søger en underviser med speciale i entrepriseret til bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus og Randers
- Adjunkt/lektor inden for det bioanalytiske professionsfelt
- Lærer til matematik og idræt til NEXT 10. klasse
- Lektorat i arkitektur, rum og interiør (Housing and Domestic Interior) ved Det Kongelige Akademi
- Docent til det pædagogiske område med forskningsfagligt fokus på sprog og literacy
- NEXT Baltorp EUD og EUX Business søger timelærere
- Undervisere til NEXT Vestskoven Gymnasium i Albertslund
- Tenure track assistant Professor in Structural Engineering and Material Modelling
- To undervisere søges til NEXT Vibenshus Gymnasium
- Docent til det pædagogiske område med forskningsfagligt fokus på barndoms- ungdoms-, social- eller fritidspædagogik
- NEXT 10. klasse søger undervisere i engelsk, matematik og samfundsfag
- Clinical Research Associate Professor of Psychiatry (Fixed-term, 5 years)
- Københavns Mediegymnasium søger lærere og læsevejleder
- Københavns Mediegymnasium søger lærere og læsevejleder


