XFlow-integrationskonsulent Ølstykke - Kommunal IT

Egedal Kommune søger en XFlow-specialist til Digitalisering med indgående kendskab til systemet og kommunale arbejdsgange. Du skal varetage teknisk opsætning, drift og udvikling samt oplæring og support af organisationen. Erfaring med at bygge arbejdsgange og blanketter i XFlow er nødvendig, ligesom forståelse for it-systemer, integrationer og API’er. Du skal kunne oversætte tekniske begreber til almindeligt dansk og skabe tillidsfulde relationer. Ansøgningsfrist: 5. november 2026.

Digitaliseringskonsulent stilling ved Egedal Kommune - Ølstykke, Region Hovedstaden

  • Ølstykke, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. november 2026
  • Oprettet: 21. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Digitaliseringskonsulent

Vi har gennem de seneste par år taget XFlow i brug på tværs af Egedal Kommune, og har brug for en engageret kollega, som kan stå for den fortsatte implementering og udvikling. Det vigtigste er, at du har indgående kendskab til XFlow og til kommunale arbejdsgange, samt flair for både teknik og mennesker. Vores kolleger i kommunen skal nemlig vide, hvordan og hvorfor de skal bruge det systemet – og det bliver din opgave.

Dine opgaver

Du har to primære opgaver:

  1. At stå for den videre tekniske opsætning, drift og udvikling, så XFlow fortsat kan danne grundlag for gode og solide arbejdsgange i organisationen efterhånden som implementeringen skrider frem. Du skal sørge for, at systemet fungerer optimalt, og at eventuelle problemer bliver løst hurtigt og professionelt i fællesskab med leverandøren.
  2. At oplære og supportere organisationen, så medarbejdere og ledere selv bliver i stand til at bruge systemet og arbejde med det i hverdagen. Hele kommunen er vores arbejdsplads, og vores kolleger beskæftiger sig med alt fra små børn og ældre til byggeri og huller i vejene.

Dine kompetencer

  • Du kender allerede XFlow og har bygget flere arbejdsgange og blanketter i systemet. Du kan også vejlede i systemets forskellige funktioner, så vi lander på de rigtige løsninger.
  • Du har en god forståelse for it-systemer, integrationer og API’er generelt, og er i stand til at håndtere tekniske udfordringer, hvor der er flere interessenter involveret i løsningen.
  • Du er nysgerrig og har lyst til at holde dig opdateret om systemets udvikling og muligheder.
  • Du er god til at skabe tillidsfulde relationer og til at lære fra dig.
  • Du forstår at oversætte it-sprog til ”almindeligt dansk”, og er i stand til at forklare tekniske begreber på en enkel og forståelig måde.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job i en mellemstor kommune med højt til loftet. Du får mulighed for at arbejde med et system, der gør en forskel for både vores kolleger i kommunen og for borgerne. Du får en central rolle i vores arbejde med strategiske indsatser på tværs af kommunen, og du får stor indflydelse på systemets udvikling og anvendelse.

Om os

Hvis jobbet lyder som noget for dig, så send os dit CV og en kort tekst, hvor du skriver, hvorfor netop du kan løfte den opgave, vi står overfor. Ansøgningsfrist er 5. november 2026.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Løn fastsættes efter kompetencer og gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Digitaliseringschef Tanja S. Vest på 72 59 62 42.

Denne stilling er publiceret af Egedal Kommune via jobnet.dk