Webredaktør digital kommunikation - KU København
Københavns Universitet søger to studerende til webkommunikation for Campusadministration Søndre. Du vil arbejde med ekstern webkommunikation for fire fakulteter og håndtere support-opgaver samt hjemmesideopdateringer i CMS-systemer. Stillingen omfatter 12 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid. Du skal have interesse for web, brugervenlighed og være selvstændig. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.
Studentermedhjælp stilling ved Københavns Universitet, HR Søndre City - Kbh., Region Hovedstaden
- Kbh., Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
- Oprettet: 29. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp
Har du lyst til at arbejde med web og interesserer du dig for digital kommunikation og formidling?
Kommunikationsafdelingen i Campusadministration Søndre på KU søger to studerende til vores mange webopgaver.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde med ekstern webkommunikation for fire af Københavns Universitets seks fakulteter: Humaniora, Jura, Samfundsvidenskab og Teologi. Vi er fire webredaktører i kommunikationsafdelingen, som har ansvaret for drift og udvikling af alle fire fakulteters offentlige hjemmesider. Din primære opgave vil være at hjælpe med at tage imod henvendelser fra vores brugere og løse både små og store webopgaver, der kommer ind via vores support-postkasse.
KU er i gang med en modernisering af sit webunivers, og du vil derfor også skulle bidrage til flytningen af vores institutters, centres og fakulteters eksterne hjemmesider til et nyt design og et nyt system (CMS’et TYPO3).
Stillingen er på 12 timer om ugen og som udgangspunkt fordelt på to dage. Arbejdstiden er fleksibel og kan variere, bl.a. i forbindelse med eksamener og læseferier.
Hvad kommer du til at hjælpe med?
- At passe vores support-postkasse og til at løse de mange varierede opgaver, som kommer ind fra brugerne hver dag
- Opdatere, redigere og oprette hjemmesider i vores nuværende CMS (Obvius)
- Kvalitetssikre hjemmesiderne ift. opsætning, indhold, tilgængelighed og brugervenlighed
- Deltage i flytningen af hjemmesiderne til det nye CMS
- Deltage i mindre udviklingsprojekter.
Om dig
- Du har interesse for web og har blik for brugervenlighed og målgrupper
- Du har et let og fængende sprog både på dansk og engelsk
- Du er skarp i tilrettelæggelsen af dine opgaver og god til at bevare overblikket og arbejde selvstændigt efter oplæring
- Du har lyst til at indgå i et fagligt kommunikationsfællesskab og byde ind med dine ideer, viden og perspektiver.
Hos os får du
- Mulighed for at blive en del af en professionel kommunikationsafdeling med fagligt engagerede medarbejdere og et studenterteam på fem
- Mulighed for udvikling af webfaglige kompetencer
- Et studiejob, som giver indblik i mange spændende forskningsområder
- En sjov, hyggelig og social arbejdsplads, hvor der både er plads til fagnørderi og frokostdans.
Hvem er vi?
I kommunikationsafdelingen på Søndre Campus er vi i alt 15 fastansatte medarbejdere og fem studerende. Vi løfter kommunikationsopgaver for Humaniora, Jura, Samfundsvidenskab og Teologi: hjemmesider, intranet, kommunikationsunderstøttelse af events, intern kommunikation til medarbejdere og kommunikationsrådgivning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive HK-ansat og aflønnet som timelønnet studerende i henhold til reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Timelønnen er anciennitetsbestemt og udgør minimum 144,80 kr. (1. april 2026-niveau).
Ansættelsen forudsætter, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse og er aktiv studerende og gerne har mindst 2 år tilbage af studiet.
Stillingen er til besættelse den 1. august 2026.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte webredaktør Ida Sivertsen på ids@adm.ku.dk.
Din ansøgning
Kort motiveret ansøgning (max 1 side) med CV, indskrivningsbevis og eksamensudskrift sendes elektronisk ved at klikke på “Søg stillingen” senest den 14. juni 2026.
Denne stilling er publiceret af Københavns Universitet, HR Søndre City via jobnet.dk
Andre job som studentermedhjælp
- Policy Fellow Vold & Digitalisering - KU København
- Studentermedhjælper til Budget og Analyse (Ledelsesinformation) i Fredericia Kommune
- Studerende til Center for Militære Studier på Institut for Statskundskab, Københavns Universite
- Student Assistent Niels Bohr - Forskning København Ø
- Quizredaktør København - Faktakontrol & Digital Formidling


