Vuggestuepædagog København - Omsorg & Nærvær

Tusindfryd søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen i Brønshøj. Du bliver tilknyttet en stue med to pædagoger og skal være tæt på børnene, skabe tryghed og bidrage til en genkendelig hverdag. Vi søger dig, der er omsorgsfuld og nærværende, tager ansvar for fællesskabet og gerne har erfaring fra dagtilbud. Stillingen er 37 timer ugentligt med opstart snarest. Ansøgningsfrist: 5. juni 2026.

Pædagogmedhjælper stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 5. juni 2026
  • Oprettet: 18. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper

Har du lyst til at være en vigtig del af de mindste børns hverdag? Hos os bliver du en del af et lille hus, hvor relationer og omsorg fylder meget i hverdagen. Som pædagogmedhjælper bliver du tilknyttet en stue sammen med to pædagoger. Din vigtigste opgave er at være tæt på børnene og bidrage til en tryg og genkendelig hverdag. Det kan fx være at sidde på gulvet og tage imod de børn, der lige skal lande om morgenen, hjælpe med overgangen til frokost eller skabe ro omkring putningen, så børnene føler sig trygge og set. Vi forventer, at du tager medansvar for hverdagen, bidrager til arbejdsmiljøet og har lyst til at være en aktiv del af samarbejdet. I den kommende tid har vi i Tusindfryd fokus på arbejdsfællesskab og har et forløb med Arbejdmiljø København, som hjælper os godt på vej.

Det kan vi tilbyde

Hos os får du et lille hus med faglighed og kollegaer, der hjælper hinanden. Vi arbejder målrettet med faglig udvikling, struktur og arbejdsfællesskab – og vi giver plads til idéer og nye perspektiver. Du bliver en del af en personalegruppe, der er stærk på omsorg og relationer, og hvor børn og forældre mødes med varme og nærvær.

Vi leder efter dig, der

  • er omsorgsfuld, nærværende og engageret
  • har lyst til at arbejde med vuggestuebørn
  • tager ansvar og bidrager til fællesskabet
  • kan samarbejde og skabe gode relationer
  • gerne har erfaring fra dagtilbud – men det er ikke et krav

Om Tusindfryd

Tusindfryd er en integreret institution med vuggestue og børnehave på to matrikler i Brønshøj. Vuggestuen ligger i en hyggelig villa og rummer 36 børn fordelt på tre stuer. På hver stue er der to pædagoger og en medhjælper. Vi vægter tryghed, nærvær, leg og gode relationer – både mellem børn og voksne.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Opstart er snarest muligt.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tina Zier Münster på 24 47 52 67 eller j21s@kk.dk. Du kan også læse mere om Tusindfryd på vores hjemmeside. Vedhæft CV. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 5. juni 2026

Vi vil løbende holde samtaler.

Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk