Pædagogmedhjælper 0-3år Virum - Naturbaseret omsorg
Rudersdal Kommune søger en pædagogmedhjælper til Børnehuset Mølleåen på 36 timer ugentligt. Du skal have stor interesse for arbejdet med 0–3-årige, være nærværende og omsorgsfuld, og have naturlig sans for omsorg i mødet med børnene. Du er glad for leg, bevægelse, musik og udeliv – børnehuset er aktivt udendørs hver dag. Du kommunikerer med respekt, har humor og bidrager til trivsel på arbejdspladsen. Ansøgningsfrist: 8. juni 2026.
Pædagogmedhjælper stilling ved Rudersdal Kommune - Virum, Region Hovedstaden
- Virum, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
- Oprettet: 13. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper
Brumbassestuens søde medhjælper Ida, skal starte på uddannelse og derfor mangler vi en nærværende og omsorgsfuld pædagogmedhjælper på 36 t om ugen. Kunne du tænke dig, at være vores nye kollega, så vil vi meget gerne møde dig
Om jobbet
Vi tilbyder et job i fantastiske naturområder og med en grøn og stor legeplads med plads til nærvær, fordybelse og store armbevægelser.
Vuggestuen er opdelt i 2 grupper; én gruppe med de ældste vuggestuebørn (Sommerfuglene) og en gruppe med de yngste (Brumbasserne). Du vil hovedsageligt være tilknyttet Brumbassestuen, men vil også være meget sammen med Sommerfuglene. Vuggestuerne arbejder i mindre grupper, både stuevis og på tværs, for at imødekomme både aldersmæssige og individuelle behov hos børnene.
Hos os har vi fokus på stærke børnefællesskaber, hvor legen er omdrejningspunktet for børns udvikling af sociale kompetencer, fantasi og forståelse for hinanden.
De voksne spiller en aktiv rolle i at støtte relationer ved at hjælpe, opmuntre og guide, så alle børn oplever at høre til. Vi har et særligt fokus på omsorg som fagligt begreb, da omsorg er vores vigtigste kerneopgave og fundamentet for, at børn kan trives, udvikle sig og lære.
I vores dagligdag er selvhjulpenhed højt på dagsordenen. Vi opmuntrer og udfordrer børnene til at prøve selv, blive modige, turde nye ting og øve sig på det der er svært, både i vores daglige rutiner, i leg og i aktiviteter.
Om dig
- – Du har stor interesse for og er nysgerrighed på arbejdet med de 0 – 3-årige.
- – Du er en person, hvor omsorg og nærvær falder dig helt naturligt, i dit samvær med børnene.
- – Du er glad for leg og bevægelse, og vil gerne deltage i børnenes leg.
- – Du sætter pris på natur, skov og udeliv. Børnehuset har et aktivt udeliv, vi er udendørs hver dag, og i al slags vejr.
- – Du er glad for musik og kan lide at synge og bevæge dig sammen med børnene.
- – Du kommunikerer med respekt og anerkendelse, i mødet med både børn, forældre og kollegaer.
- – Du har humor, let til smil og latter og er positiv i din tilgang til andre mennesker.
- – Du ser det som naturligt, at bidrage til trivsel og høj arbejdsmoral på din arbejdsplads og du er stabil i dit fremmøde.
Om Børnehuset Mølleåen
Hvis du drømmer om at arbejde i et børnehus som sætter tryghed, leg og omsorg i højsædet, og som elsker at gå ture i naturen, er vi lige noget for dig.
I Børnehuset Mølleåen, vil du opleve et stort engagement og nærvær i arbejdet med børnene. Vi har fokus på børneperspektivet, høj faglighed, et positivt og tillidsfuldt forældresamarbejde, samt et tæt og forpligtende teamsamarbejde. Dine kollegaer er rummelige og omstillingsparate, som hjælper hinanden på tværs af stuerne, i hele huset.
I Børnehuset Mølleåen bliver du en del af en faglig dygtig medarbejdergruppe, med både yngre og ældre kollegaer, – som har arbejdet i Mølleåen i både kort eller meget lang tid. Vi har et stærkt, godt og sjovt fællesskab – og vi er rigtig glade for at gå på arbejde.
På vores hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/indhold/molleaen kan du læse mere om vores pædagogiske ståsted, vores værdier og særlige fokuspunkter.
Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode
Vi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver – og i fællesskab – arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start 1/8-26. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg stilling” nedenfor.
Samtaler:
Denne stilling er publiceret af Rudersdal Kommune via jobnet.dk

