Vuggestuebørn Ballerup - Neuroaffektiv tilknytning
Børnehuset Globen søger en vuggestuepædagog der brænder for de yngste. Du skal være nærværende og omsorgsfuld, tydelig og autentisk i samværet med børn og voksne. Stillingen kræver evne til at reflektere over egen praksis og indgå i forældresamarbejde. Du arbejder med neuroaffektiv udviklingspsykologi og deltager i workshops samt aktionslæring. Ansøgningsfrist: 9. juni 2026.
Pædagog stilling ved Ballerup Kommune, Region Hovedstaden
- Ballerup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. juni 2026
- Oprettet: 26. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vær med til at gøre en forskel i Børnehuset Globen.
Vi søger en vuggestuepædagog der vil være med til at gøre en forskel for de mindste. Kollegerne på stuen er en engageret pædagogisk assistent der uddanner sig til pædagog og en omsorgsfuld og kompetent pædagogmedhjælper. Der ansættes yderligere en pædagog på stuen. Du bliver en del af et team med en anden stue hvor der er ansat to pædagoger og en pædagogmedhjælper.
På stuen gør vi brug af at opdele børnene i mindre grupper, gøre hverdagen tryg og forudsigelig med rutiner og genkendelighed. Vi bruger den neuroaffektive udviklingspsykologi som afsæt for at kvalificere vores pædagogiske praksis. Det er ikke en forventning, at du har kendskab til det i forvejen, men blot er interesseret i at få viden om det.
Dine vigtigste opgaver
Vi tager os selv alvorligt i arbejdet omkring børnene, og værdsætter vores samarbejdspartnere. Vi oplever vores samarbejde med PPR, de pædagogiske konsulenter og vores distriktsskole, som et godt supplement til vores egen faglighed. Vi har løbende fokus på vores indbyrdes kommunikation, rummelighed og fleksibilitet til gavn for det gode arbejdsmiljø og som en forudsætning for at både børn og voksne trives og er glade for at komme hver dag.
Dine kompetencer
- Er nærværende og omsorgsfuld
- Er tydelig og autentisk i samværet med børn og voksne
- Er empatisk og møder børn og forældre ligeværdigt og anerkendende
- Evner og har lyst til at reflektere over egen praksis
- Kan tage ansvar for planlægning og udførelse af møder, samtaler og aktiviteter
- Har lyst til og evner at indgå i vores udvidede forældresamarbejde, hvor vi ofte kommer helt tæt på familien, også dem der er i vanskeligheder
- Du er udannet pædagog.
Det får du hos os
- At deltage i workshops og kurser arrangeret i distriktet og af kommunen
- At arbejde med aktionslæring for at opkvalificere vores daglige pædagogiske praksis
- At arbejde med vores fysiske og relationelle rammer for de bedst mulige læringsmiljøer
- Til stadighed at have fokus på vores fælles grundlag og fælles metoder. Den kommunale børne- og unge strategi med dens systemiske grundlag, vores styrkede læreplan, mentalisering og tilknytning, samt tematiseret dialogisk læsning.
Hvem er vi
Globen er en del af Distrikt Hedegården, der består af fire afdelinger, og kommunens dagpleje. Distriktet er kendetegnet ved at have et stærkt sammenhold, hvor der samarbejdes på flere planer. Vi profiterer af at kunne holde kurser på tværs af afdelingerne, holde fælles p-møder, skovuger for alle de kommende skolebørn og mange flere spændende aktiviteter, hvor vi har fokus på udvikling, faglighed og vidensdeling, og hvor der også er mulighed for at hygge sig og mødes med de kollegaer, man ikke ser til dagligt.
Vil du vide mere
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup kommune
Ansættelsesproces og løn
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 9. juni 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Denne stilling er publiceret af Ballerup Kommune via jobnet.dk


