Visitator Ældrelov Svendborg - Myndighedsrolle

Ældreområdets myndighedsafdeling søger en visitator til fast stilling fra 1. august 2026. Du skal have sundhedsfaglig uddannelse og gerne erfaring fra ældreområdet. Rollen kræver evne til at arbejde selvstændigt, kommunikere klart og samarbejde tværfagligt. Du implementerer ældreloven, visiterer efter serviceloven og yder råd til borgere. Kørekort og IT-kendskab er påkrævet. Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.

Visitator stilling ved Svendborg Kommune, Region Syddanmark

  • Svendborg, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 15. juni 2026
  • Oprettet: 18. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Visitator






Jobopslag

Ældreområdets myndighedsafdeling søger en visitator til en fast stilling med opstart den 1. august 2026.

Vi står midt i et generationsskifte, hvor en erfaren kollega går på pension. Derfor søger vi en ny medarbejder, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil i en hverdag præget af ansvar, samarbejde og udvikling.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men timetallet kan tilpasses efter aftale.

Visitationen på ældreområdet i Svendborg Kommune består af 11 kompetente og fagligt dygtige visitatorer. Visitationen er en del af afdelingen ”Visitation og Rehabilitering”, som består af visitatorer, to rehabiliteringsterapeuter, 4 demenskonsulenter, en arbejdsmiljøkonsulent og uddannelsesområdet.

I Svendborg Kommune arbejder vi sammen om kerneopgaven og sætter fællesskabet højt. Vi vægter ordentlighed og ansvar i opgaveløsningen og har stor respekt for samarbejdet, både i mødet med borgeren og med interne og eksterne samarbejdspartnere. Vores fælles vision er at hjælpe med at skabe livskvalitet for kommunens borgere og med den nye ældrelov, går vi en spændende fremtid i møde, hvor vi skal arbejde mere faciliterende og motiverende.

Vi har fokus på arbejdsglæde, trivsel og indbyrdes præferencer, kompetencer og forskelligheder ind i hverdagen.

Opgaverne er primært:

  • Implementering af ældrelov.
  • Visitation efter serviceloven § 83, til ældre- og plejeboliger samt øvrige ansøgninger i henholdt til serviceloven.
  • Råd og vejledning af Svendborg Kommunes borgere.
  • Tværfaglig koordinering og samarbejde med sygehus, socialafdelingen og familieafdelingen.
  • Udskrivelser fra sygehuset.

Vi tilbyder:

  • Godt samarbejde med engagerede kolleger med forskellig sundhedsfaglig baggrund.
  • En stilling med spændende tværfaglige opgaver og et tæt samarbejde, både interne og eksternt.
  • Fokus på den rehabiliterende tilgang til borgeren og faciliteringen heraf.
  • Stor indflydelse på arbejdet, som selvtilrettelæggende.
  • En værdibaseret organisation, der arbejder ud fra helhed i opgaveløsningen med udgangspunkt i borgerperspektivet. Vi prioriterer læring, udvikling og det gode arbejdsmiljø.
  • Grundig oplæring med mentorordning.
  • Et godt fællesskab kolleger imellem med åbenhed overfor hinandens kompetencer og forskelligheder.

Vi søger en medarbejder med en mellemlang sundhedsfagliguddannelse som:

  • Har erfaring fra ældreområdet, gerne som visitator.
  • Kan udfylde myndighedsrollen og arbejde selvstændigt.
  • Er engageret, viser initiativ og har lyst til at indgå aktivt i et velfungerende visitatorteam.
  • Har lyst til at dele viden og erfaringer i alle faglige og tværfaglige sammenhænge.
  • Evner at agere faciliterende og motiverende for en rehabiliterende tilgang.
  • Evner, at tilrettelægge og prioritere arbejdsopgaverne, såvel monofagligt som tværfagligt.
  • Er stærk kommunikativt, både mundtligt og skriftligt, og formår at formidle modtagervenligt.
  • Er god til at strukturere arbejdet og er fleksibel og ser sig som en del af både det store og det lille fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode og alle bidrager.
  • Kan se vigtigheden i et tæt tværfaglige samarbejde.
  • Har kørekort. Bil bliver stillet til rådighed.
  • Har erfaring med IT, gerne omsorg systemet Nexus.

Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsleder Anne Bak Sørensen tlf. 3017-6001 eller visitator Kirsten Koch Vangsgaard tlf. 2488-6624.

Praktisk

Ved ansættelse i stillingerne skal der fremvises en privat straffeattest. Denne kan med fordel indhentes ved indkaldelse til samtale. Der vil ligeledes skulle indhentes referencer ved to tidligere arbejdspladser. Disse kan med fordel indskrives i ansøgningen. Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.

Frist for ansøgningen er 15.06.2026.

For rekvirering af stillings – og funktionsbeskrivelse kontakt myndighedsafdelingens kontor på mail socmyn@svendborg.dk eller telefon på 62 23 40 00 tryk 3.

Der indkaldes til samtale d. 16.06.2026 og samtalen afholdes d. 18.06.2026.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!


Denne stilling er publiceret af Svendborg Kommune via jobnet.dk