Hjemmebesøg & Bevilling Højby - Odsherred Kommune

Odsherred Kommune søger en visitator til fast stilling fra 1. august 2026. Du skal afdække borgernes behov gennem hjemmebesøg og telefonkontakt, samt bevilge eller give afslag på ydelser inden for pleje og praktisk hjælp. Relevant videregående uddannelse som sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut forudsættes. Du skal være selvstændig, kommunikativ og interesseret i faglig udvikling. Ansøgningsfrist: 2. juni 2026.

Visitator stilling ved Odsherred Kommune - Højby, Region Sjælland

  • Højby, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 2. juni 2026
  • Oprettet: 5. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Visitator

Enestående mulighed for dig, der har en visitator i maven, som bare har ventet på det rette sted. Vi har en fast stilling fra 1. august 2026, og glæder os til at tage godt imod dig.

Vi arbejder for at sikre koordinerede borgerforløb, med højst mulig kvalitet i indsatsen. Vi synes selv, vi er et godt team, og vi lægger vægt på respekt, høj faglighed og nærvær. Der er også plads til gode grin, og vi går op i at have det godt sammen.

Dine arbejdsopgaver

Du vil primært skulle:

  • Afdække og vurdere borgernes behov for støtte og hjælp. Dette gør du på hjemmebesøg, over telefonen med borgere og pårørende, og i tæt samarbejde med leverandøren af hjælpen.
  • Bevilge- eller give afslag på ydelser inden for personlig pleje og praktisk hjælp, hverdagsrehabilitering og træning, daghjem, plejeorlov, plejeboliger og ældreboliger. Du får tæt sparring på dine afgørelser. Vi løfter i flok.
  • Medvirke til at sikre fagligt velbegrundede, dokumenterede og helhedsorienterede indsatser. Vi kigger ud over bordkanten og trækker gerne på andres ideer og ressourcer, for at lave den bedste løsning for vores borgere.
  • Varetage opfølgning på den bevilgede indsats – blandt andet gennem revurdering og tæt samarbejde med Hjemme- og Sygeplejen, samt de private leverandører om borgerforløb på ugentlige møder. Vi møder vores samarbejdspartnere med respekt og nysgerrighed, og ser stor værdi i et tæt fagligt fællesskab.

Hvad sker der hos os det kommende år?

Ældrereformen er i fuld gang med at blive implementeret, og vi kommer til at tænke anderledes i forhold til visiteringer, og til samarbejdet med de leverandører, der skal hjælpe vores borgere. Vi har en stor aktie i at understøtte de udførende medarbejderes faglige refleksioner om borgerforløbene, og i samarbejde finde de bedste løsninger for borgerne. Det er lærerigt og spændende, og vi glæder os til at få dig med om bord i processen.

Dine personlige og faglige kompetencer

  • Relevant mellemlang videregående uddannelse; fx sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut.
  • Hvis du har erfaring fra myndighedsområdet og med sagsbehandling er det en fordel. Men vi er også klar på at lære den rette op.
  • Du er en god kollega, der vægter humor højt. Du kan ærligt indgå i drøftelser om teamets faglighed, og relationer til hinanden og samarbejdspartnere.
  • Omstillingsparat og klar på de nye udfordringer, som Visitationen står over for. Der er mange af dem, men vi arbejder tæt sammen for at lykkes.
  • Gode kommunikative evner, både i tale og skrift. Du skal skrive afgørelser, der er juridisk korrekte, og som vores borgere forstår. Vi har gode skabeloner og hjælper hinanden.
  • Selvstændighed i din opgaveløsning, med udgangspunkt i lovgivningen og vores arbejdsgangsbeskrivelser, der understøtter vores daglige arbejde. Men du må også gerne være kritisk og stille spørgsmål til vores arbejdsgange.
  • Interesseret i at udvikle dig fagligt og stille krav til dig selv. Man kan ikke andet end at udvikle sig fagligt og personligt i dette job, og vi støtter hinanden undervejs.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt job, hvor du medvirker til at gøre en positiv forskel i borgerens liv.
  • Mulighed for indflydelse, og et stort ansvar i forhold til beslutninger i den enkelte sag.
  • Et motiverende samarbejde med borgerne og pårørende, hvor borgernes behov og mål er i fokus.
  • Kolleger med høj faglighed og engagement, der glæder sig til at videreudvikle området sammen med dig.
  • En udfordrende hverdag i et anerkendende og uformelt miljø.
  • Et dynamisk og tværfagligt samarbejde med borgere, institutioner og øvrige samarbejdspartnere.

Du får fleksibel arbejdstid

Du booker dine hjemmebesøg fordelt i løbet af ugen, som det passer i forhold til dine øvrige opgaver. Du har telefontid, mandage til torsdage fra 08:30-10:00.

I Odsherred Kommune er der indført fleksibel arbejdstid, og der er lukket i administrationen om fredagen. Visitationen har dog åben om fredagen for interne henvendelser inden for normal arbejdstid. Fredagsvagten deles mellem visitatorerne i teamet, og du skal forvente at arbejde omkring 10 fredage om året. Derudover vælger du selv, om du vil placere dine timer om fredagen, eller på ugens øvrige arbejdsdage.

Hvem er vi

Afdelingen består af 53 dygtige kolleger, fordelt på følgende teams:

  • Visitationsteamet
  • Hjælpemiddelterapeuter
  • Hjælpemiddeldepotet
  • Demensindsatsen (demenskonsulenter, demensholdet og daghjem)
  • Administrationen.

Vi er en afdeling med mange forskellige fagligheder, der værdsætter godt samarbejde.

Visitationsteamet laver hjemmebesøg i hele smukke Odsherred, og mødes med Hjemme- og Sygeplejen i de to distrikter fordelt i Nykøbing og Asnæs. Der er biler til rådighed til hjemmebesøg. Vi er en del af Omsorg og Sundhed, der også består af Hjemme- og Sygeplejen, Træningsteamet, Sundhedscentret, Madservice og kommunens seks plejecentre.

Praktiske oplysninger om din ansøgning

Ansøgningsfrist til stillingen

Tirsdag d. 2. juni 2026 kl. 12

tirsdag d. 9. juni

senest 5. juni,

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dine måske kommende kolleger Lene eller Grethe på 59665750 eller afdelingsleder Sara Davies på 21733453

Denne stilling er publiceret af Odsherred Kommune via jobnet.dk