Vi er landet – nu mangler vi dig!

Sygeplejerske stilling ved Region Nordjylland - Aalborg, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 17. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Nyre- og urinvejskirurgisk afdeling søger en sygeplejerske. Vi er landet godt i nye rammer i Hospitalsbyen, med nye muligheder for endnu en kollega, der vil være med til faglig udvikling og et stærkt fællesskab. Vi søger en sygeplejerske til Nyre- og Urinvejskirurgisk sengeafsnit med tværgående funktion i forberedelse/ opvågning (F/O) og dagkirurgisk afsnit på syd.

Derfor skal du søge hos os:

  • Du får grundig oplæring og mulighed for at blive rigtig dygtig indenfor urologisk sygepleje.
  • Som urologisk sygeplejerske vil du have fokus på behandling og pleje af patienter med sygdomme i urinvejene.
  • Du bliver en del af et team med både erfarne og nyuddannede kolleger, vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab.
  • Du får en alsidig hverdag, hvor du både har korte, intensive patientmøder og længere forløb.
  • Du oplever et tværfagligt samarbejde, der fungerer – og hvor du bliver hørt og respekteret.

Afdelingens operationspatienter møder ind i hospitalets centrale Forberedelse og Opvågning (F/O). Her varetager vi både den præoperative forberedelse og den postoperative pleje frem mod udskrivelse. Det giver en alsidig hverdag med stor faglig bredde, tæt patientkontakt og spændende udfordringer. Vi har et stærkt sammenhold, hvor der også er plads til grin, godt humør og nærvær – selv når hverdagen er travl. Vi ønsker en sygeplejerske på 37 timer/uge – eller efter aftale. Du skal forvente at arbejde i vagter og hver 4. weekend. Du har mulighed for via ”Min Tid” at have indflydelse på, hvordan dine vagter skal ligge. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Konstitueret ledende oversygeplejerske Helle Thomsen mobil 41467533 eller Udviklingssygeplejerske Henriette Jensen mobil 21333148. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Er du nysgerrig på hverdagen hos os?

Følg Urologisk Afdeling på Instagram og få et indblik i vores speciale, faglighed og fællesskab. Nyre- og urinvejskirurgisk_afdeling_aalborgUH

Denne stilling er publiceret af Region Nordjylland via jobnet.dk