Vedligeholdsingeniør Lyngby-Taarbæk - Bygherrefunktion
Lyngby-Taarbæk Kommune søger projektledere til Arkitektur og Byggeri. Du skal lede renoverings-, vedligeholdelses- og ombygningsprojekter på kommunens ejendomme fra idé til aflevering. Stillingen kræver byggefaglig uddannelse som ingeniør, konstruktør eller arkitekt samt erfaring fra professionel bygherreorganisation. Du varetager bygherrefunktionen, udarbejder budgetter og sikrer fremdrift, kvalitet og økonomi. Ansøgningsfrist: 30. august 2025.
Projektleder stilling ved Arkitektur og Byggeri - Kgs. Lyngby, Region Hovedstaden
- Kgs. Lyngby, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. august 2026
- Oprettet: 3. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektleder
I Lyngby-Taarbæk Kommune søger vi 1-2 kollegaer til afdelingen for vores kommunale ejendomme; Arkitektur og Byggeri. Du vil få et spændende og varieret job og stå i spidsen for renoverings-, vedligeholdelses- og ombygningsprojekter på kommunens ejendomme.
Har du erfaring med projektledelse og gennemførelse af bygningsvedligehold og byggeri, og vil du være med til at udvikle og vedligeholde nogle af kommunens vigtigste bygninger?
I Lyngby-Taarbæk Kommune søger vi 1-2 kollegaer til afdelingen for vores kommunale ejendomme; Arkitektur og Byggeri. Du vil få et spændende og varieret job og stå i spidsen for renoverings-, vedligeholdelses- og ombygningsprojekter på kommunens ejendomme.
Vi søger erfarne projektledere, der kan tage ansvar for komplekse projekter i en professionel bygherreorganisation, og som selvstændigt kan lede vedligeholdelses- og renoveringsprojekter med fokus på kvalitet, økonomi og bæredygtige løsninger.
Om jobbet
Du får ansvar for egne projekter fra idé til aflevering og bliver en del af et team i en afdeling med høj faglighed og stærkt samarbejde.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Lede renoverings-, vedligeholdelses- og ombygningsprojekter på kommunens ejendomme
- Varetage bygherrefunktionen gennem hele projektforløbet
- Udarbejde projektgrundlag, budgetter og tidsplaner
- Udarbejde beslutningsgrundlag til politiske beslutninger
- Sikre fremdrift, kvalitet og økonomi i projekterne, samt håndtere udbud og kontrakter
- Foretage bygningssyn
- Samarbejde tæt med brugere, driftsorganisation og øvrige fagområder
- Bidrage til den langsigtede udvikling og vedligeholdelse af kommunens ejendomme
Projekterne varierer i størrelse og kompleksitet og spænder fra mindre vedligeholdelsesprojekter til større renoveringer og ombygninger.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en byggefaglig uddannelse som ingeniør, konstruktør eller arkitekt
- Har erfaring med projektledelse inden for renovering, vedligeholdelse og byggeri, herunder bevaringsværdige bygninger
- Har erfaring fra en kommune, region, boligorganisation eller anden professionel bygherreorganisation
- Har indsigt i offentlige byggeprojekter og samarbejde med mange interessenter
- Arbejder struktureret og tager ansvar for både proces og resultat
- Er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af fagligheder
Det vigtigste er, at du kan skabe fremdrift og samtidig sikre gode løsninger for både brugere og kommunen.
Om os
Afdelingen Arkitektur og Byggeri er en del af Center for Arealer og Ejendomme og er bygherreorganisationen, der står for udvikling, vedligeholdelse og drift af de kommunale ejendomme. Vi arbejder strategisk med bæredygtighed og politisk forankring, i tæt samarbejde med borgere, rådgivere og driften. I afdelingen er vi p.t. 22 medarbejdere, 2 fagkoordinatorer og 1 afdelingschef. Vi samarbejder desuden tæt med andre afdelinger og centre, som du får daglig kontakt med.
Vi lægger stor vægt på et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og prioriterer sidemandsoplæring. Hos os er sparring en naturlig del af hverdagen, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Samtidig giver vi plads til forskelligheder, et godt kollegaskab og humor – også når tempoet er højt.
Arbejdsstedet
vil være Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 2800 Lyngby.
Ansættelsesproces
: Ansøgningsfrist er d. 30. august 2025. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 37-39.
Forventet ansættelse er per 1. november 2026.
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Arkitektur og Byggeri Mari Lohne på 20 44 74 68 eller mlohn@ltk.dk.
Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Denne stilling er publiceret af Arkitektur og Byggeri via jobnet.dk

