Vedligeholdelse Veje & Grønne Områder - Store Heddinge
Stevns Kommune søger en sæsonmedarbejder til Materielgården med mulighed for fast ansættelse. Du arbejder med drift og vedligeholdelse af veje og grønne områder og skal være klar på både fysisk arbejde og variation. Ideelt har du kørekort, motorsavskompetencer og teknisk indsigt. Vigtigst er god indstilling, evne til at arbejde selvstændigt og i team samt bidrag til positivt arbejdsmiljø. 37 timer ugentligt, start 1. juli 2026. Ansøgningsfrist: 14. maj 2026.
Skov- og naturtekniker stilling ved Stevns Kommune - Store Heddinge, Region Sjælland
- Store Heddinge, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. maj 2026 — Om -2 dage
- Oprettet: 23. april 2026
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Skov- og naturtekniker
Er du klar på et aktivt job med gode kollegaer og masser af variation?
Materielgården i Stevns Kommune søger en sæsonmedarbejder med mulighed for fast job – og vi leder efter dig, der har lyst til at tage fat, lære nyt og være en del af et stærkt team.
Hos os er der ikke to dage, der er ens. Du kommer til at arbejde med drift og vedligeholdelse af veje og grønne områder, og opgaverne bliver tilpasset det, du kan – men du skal også være klar på at prøve noget nyt og hjælpe til, hvor der er brug for det. Det er derfor ikke jobbet for dig, der kun vil sidde i en maskine – her er der også fysisk arbejde og opgaver, der kræver, at du tager fat.
Hvis du senere bliver fastansat, vil der være krav om en responstid på maks. 45 minutter til Store Heddinge.
Vi søger bredt. Måske er du faglært – fx skov- og naturtekniker – eller måske er du ufaglært, men har hænderne skruet rigtigt på og erfaring med praktisk arbejde. Det vigtigste er, at du har en god indstilling, kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre, og at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Det er en fordel, hvis du har kørekort (B – gerne BE), kan håndtere en motorsav, og har lidt teknisk snilde, så du kan klare mindre reparationer og vedligehold. Du skal også være ok med at bruge digitale værktøjer til fx tidsregistrering.
Vi er 22 kollegaer på Materielgården, og vi lægger vægt på, at man hjælper hinanden og løfter i flok. Tonen er uformel, og der er plads til både faglig udvikling og godt humør i hverdagen. Vi arbejder med stor grad af ansvar og tillid, og vi går op i at levere et godt stykke arbejde for borgerne i kommunen.
Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart 1. juli 2026 eller hurtigst muligt.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via linket nedenfor senest den 14. maj 2026. Samtaler forventes afholdt den 18. maj.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til formand Søren Haugård på 28 95 30 62 eller leder Henrik Hedegård på 29 35 49 68.
Denne stilling er publiceret af Stevns Kommune via jobnet.dk
Andre job som skov- og naturtekniker
- Naturplejemedarbejder Nakskov - Vandløbstilsyn
- Skov og naturtekniker Arborist
- Skovløber til Naturstyrelsen Vadehavet
- Hovedstadens grønne hjerte - Frederiksberg Kommune søger barselsvikar (som projektleder) til anlæg, udvikling og drift af kommunens de grønne områder med det særligt fokus på begrønning og biodiversitet.
- Åmand til vedligeholdelse af vandløb i Næstved Kommune

