Varmt parti Kok København V - Sæsonpræget mad
Vi søger en faglært kok til vores kantinekøkken på Havneholmen. Du skal tilberede sæsonpræget frokost, bidrage til menuplanlægningen og arbejde både ved varmt og koldt parti. Som medlem af vores seks-personers team løfter du i fællesskab med fokus på madhåndværk, kvalitet og minimering af madspild. Du har flere års erfaring fra professionelt køkken, arbejder struktureret og tager selvstændigt ansvar. Stillingen tilbydes som fast 37-timers ansættelse med arbejdstider hverdage 07.00-15.00 – fri aften og weekend. Ansøgningsfrist: 17. september 2026.
Kok stilling ved Compass Group Danmark - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 17. september 2026
- Oprettet: 19. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Kok
Vil du have en hverdag, hvor du skifter mellem varmt og koldt parti, får dine idéer i spil og arbejder med velsmagende, sæsonpræget mad? Og vil du være en del af et køkken, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen?
Så er du måske den kok, vi glæder os til at byde velkommen på Havneholmen.
Sæsonpræget mad og et team, der løfter i fællesskab På Havneholmen laver vi hver dag velsmagende frokost med sæsonens bedste råvarer til omkring 350 madglade gæster. Nu udvider vi med endnu en kollega, der har lyst til at bidrage med godt madhåndværk, idéer og positiv energi.
Du bliver en del af et team på seks kollegaer, hvor tonen er uformel, og hvor vi løfter i fællesskab. Vi hjælper hinanden gennem dagen og har et fælles fokus på god mad, god service og gode oplevelser for vores gæster.
Variation mellem varmt og koldt parti
Du vil blandt andet:
- Tilberede og anrette dagens frokost med fokus på smag, kvalitet og minimering af madspild
- Bidrage med idéer til menuplanlægningen sammen med resten af køkkenteamet
- Stå for indkøb og være med til at sikre et godt flow i den daglige produktion
- Møde vores gæster med et smil og give dem en fantastisk service
- Bidrage til gode rutiner, høj hygiejnestandard og grundig egenkontrol
Du har styr på dit håndværk – og trives i fællesskabet Du er faglært kok og har flere års erfaring fra et professionelt køkken. Du arbejder struktureret, bevarer overblikket og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har kærlighed til godt madhåndværk og sans for kvalitet
- Trives med både det varme og kolde køkken
- Er imødekommende og empatisk i mødet med både gæster og kollegaer
- Bidrager til samarbejdet og den gode stemning i køkkenet
Derfor skal du vælge os
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Arbejdstider på hverdage kl. 07.00-15.00 – med fri aften og weekend
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgskonto, sundhedsordning og medarbejderrabatter
- Et solidt bagland i Compass Group med gode muligheder for faglig udvikling og nye roller på tværs
Lyder det som en hverdag for dig?
Vi håber at byde vores nye kollega velkommen mellem 15. september og 1. oktober – eller efter aftale.
Denne stilling er publiceret af Compass Group Danmark via jobnet.dk

