Vagtplanlægger socialpædagogik Aalborg - Specialiseret ungeinstitution

Vi søger en administrativ medarbejder/vagtplanlægger til Ungehjemmet Bifrost, der åbner 1. september 2026. Du skal være struktureret og erfaren i vagtplanlægning med kendskab til Optima-systemet. Opgaverne omfatter planlægning og koordinering af vagtplaner, håndtering af bemandingsændringer, sikring af arbejdstidsregler samt administrativ understøttelse af driften. Du er serviceorienteret, kommunikativ og fortrolig med Office-pakken. Stillingen kræver overblik, fleksibilitet og evne til at skabe ro og kontinuitet. Ansøgningsfrist: 20. maj 2026.

Kontormedarbejder stilling ved Ungehjemmet Bifrost - Aalborg, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. maj 2026
  • Oprettet: 29. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontormedarbejder



<a href="https://talentio.dk/ungehjemmet-bifrost-jobs/" title="Se jobtilbud i Ungehjemmet Bifrost">Ungehjemmet Bifrost</a>


”Vil du være med fra start og gøre en forskel for unge med svær selvskadende adfærd?”
Hej, mit navn er Christina Ladehoff. Jeg er tilbudsleder på Ungehjemmet Bifrost, som åbner den 1. september 2026. Vi etablerer Nordjyllands nye og højt specialiserede tilbud til unge med svær selvskadende adfærd – og min afdelingsleder og jeg søger nu en engageret og struktureret administrativ medarbejder/vagtplanlægger.

Om Ungehjemmet Bifrost

Ungehjemmet Bifrost er beliggende på Brandevej i Aalborg Øst og danner rammen om en integreret, tværsektoriel indsats, hvor samarbejdet mellem tilbud og Aalborg Universitetshospital – psykiatriområdet er tæt og koordineret. Målgruppen er normaltbegavede unge i alderen 14–23 år med svær selvskadende adfærd – ofte med komorbiditet. Ved behov for akut behandling eller indlæggelse sker dette i tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital – psykiatriområdet.

Det faglige fundament er mentaliseringsbaseret miljøterapi (MBMT) med relationsarbejde som bærende element. Derudover arbejdes systematisk med Low Arousal 2 (LA2) og Motiverende Interview (MI). Tilbuddet etableres i henhold til Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3 samt Servicelovens § 107 og med afsæt i Den Danske Kvalitetsmodel.

Vil du med på rejsen?

Vi søger ikke bare en medarbejder – vi søger en medskaber. Fagligt stærk, reflekterede og engageret professionel fagperson, der vil være med til at skabe et højt specialiseret socialpædagogisk døgntilbud, hvor tryghed, struktur og udvikling går hånd i hånd.

Vi tilbyder dig:

  • Muligheden for at være med fra starten og præge kultur, struktur og faglighed
  • En central og alsidig funktion på tilbuddet
  • Et grundigt onboardingforløb med bl.a. uddannelsesdage forud for driftstart 1. september 2026
  • Oplæring og relevant kompetenceudvikling
  • Et stærkt tværfagligt miljø med høj specialisering
  • Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
  • Et engageret og lærende fællesskab med fokus på trivsel for både unge og medarbejdere

Vi søger dig der

er en engageret, struktureret og erfaren vagtplanlægger og administrativ medarbejder, som kan holde hovedet koldt – også når det går stærkt. Derudover er du serviceorienteret og har gode kommunikative evner. Du er fortrolig med Officepakken og kender gerne til vagtplansystemet Optima. Stillingen kræver overblik og evne til at navigere i et miljø, hvor fleksibilitet og forståelse for målgruppens kompleksitet er afgørende. Du får en vigtig rolle i at skabe ro og kontinuitet for både unge og medarbejdere.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Planlægning, koordinering og vedligeholdelse af vagtplaner i Optima i et samarbejde med ledelsen (stabilitet og forudsigelighed i vagtplanlægningen er afgørende)
  • Håndtering af ændringer i bemanding, herunder sygdom, ferie og akutte behov – herunder vikardækning
  • Sikre overholdelse af arbejdstidsregler, overenskomster og interne retningslinjer
  • Administrativ understøttelse af den daglige drift, herunder dokumentation og registrering
  • Kommunikation med medarbejderne omkring vagter, ændringer og planlægning
  • Bidrage til struktur og systematik i arbejdsgange og administrative processer
  • Deltage i relevante møde- og koordineringsfora
  • Administrative opgaver for ledelsen og tilbuddet som helhed
  • Samarbejde med kollegaer og ledelse i et tværfagligt miljø, hvor vi spiller hinanden gode
  • Agere ”blæksprutte” og skabe løsninger og sammenhæng i hverdagen
  • Være proaktiv og ansvarlig ift. de små og nogle gange usynlige praktiske opgaver
  • Arbejde i dagtimerne

Som administrativ medarbejder/vagtplanlægger på Ungehjemmet Bifrost har du et særligt ansvar i forhold til at understøtte en stabil og fleksibel drift gennem velfungerende vagtplanlægning, der understøtter kontinuitet, tryghed og høj faglig kvalitet i arbejdet med de unge, samt at bidrage aktivt til et tæt og koordineret samarbejde mellem medarbejdere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.

Kan du se dig selv som administrativ medarbejder/vagtplanlægger på Ungehjemmet Bifrost – og vil du gerne vide mere? .... så tøv ikke med at kontakte mig på tlf. 22115294 eller på mail c.ladehoff@rn.dk.

Derudover kan du følge Området for Socialpsykiatri på Instagram, LinkedIn, Facebook eller kigge på Ungehjemmet Bifrost og Området for Socialpsykiatri (rn.dk). Du kan også få et billede af Specialsektoren ved at klikke på: Specialsektoren.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale mfl. indgået med HK.

Processen:

  • Ansøgningsfristen er den 20. maj 2026
  • Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 27. maj 2026
  • Ved tilbud om ansættelse tages referencer samt indhentes børne- og straffeattest
  • Forventet opstart i jobbet er mandag den 3. august 2026, hvor onboardingen starter.

OBS:

Der vil være et intenst onboardingforløb til stillingen i hele august forud for åbning af tilbuddet den 1. september 2026, hvorfor vi forventer, at du har afholdt din sommerferie inden tiltrædelse.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Bedste hilsner,

Christina Ladehoff

Tilbudsleder på Ungehjemmet Bifrost


Denne stilling er publiceret af Ungehjemmet Bifrost via jobnet.dk