Vagtplanlægger Ortopædi - OUH Odense

Odense Universitets Hospital søger en struktureret vagtplanlægger til Ortopædkirurgisk Afdeling. Du skal varetage vagtplanlægning for tværfagligt personale, koordinere ressourcer og sikre overholdelse af arbejdstidsregler. Rollen kræver samarbejdsevner, IT-kompetencer og evne til at bevare overblik under komplekse forhold. Du bliver del af et dedikeret team med dagarbejde på 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 20. maj 2026.

Kontormedarbejder stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark

  • Odense, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. maj 2026
  • Oprettet: 6. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kontormedarbejder

Har du lyst til at arbejde med vagtplanlægning – og samtidig være en del af et stærkt team, hvor I løfter opgaven sammen? Så er det måske dig, vi søger. I Ortopædkirurgisk Afdeling O søger vi en engageret og struktureret fuldtids-vagtplanlægger til vores team, der dækker både ambulatorium og sengefunktion. Hos os er du ikke alene om opgaven – du bliver en vigtig del af et velfungerende team af vagtplanlæggere, hvor sparring, samarbejde og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen.

Om jobbet

God vagtplanlægning gør en forskel – både for patienter og medarbejdere. Derfor arbejder vi målrettet og fleksibelt med at få hverdagen til at hænge sammen, også når der sker ændringer. Som vagtplanlægger hos os bliver du en synlig og central samarbejdspartner i afdelingen. Du arbejder tæt sammen med kolleger i teamet, medarbejdere og ledelse om at sikre en vagtplan, der både understøtter driften og tager hensyn til den enkelte.

Du får en hverdag, hvor overblik, dialog og samarbejde er i fokus – og hvor vi hjælper hinanden med at finde gode løsninger, også når det er komplekst. Samtidig bliver du en del af en organisation i bevægelse, hvor du bidrager til den løbende udvikling frem mod Nyt OUH.

Vi er i udvikling

Vi er i gang med at samle og styrke arbejdsplanlægningen på tværs af alle afsnit i Odense. Det betyder, at vagtplanlæggerteamet får en endnu vigtigere rolle i den samlede koordinering. Som en del af teamet får du mulighed for at være med til at udvikle nye arbejdsgange, skabe gode løsninger og sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med vagtplanlægning fremadrettet.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Vagtplanlægning for tværfagligt personale i både døgndækkede og ambulante funktioner
  • Koordinering og langsigtet planlægning af ressourcer – herunder samarbejde med lægernes vagtplanlægning
  • Løbende dialog med medarbejdere om vagter og ændringer
  • Planlægning af ferie og overblik over arbejdstid, fravær og aktiviteter
  • Sikring af, at overenskomster og arbejdstidsregler overholdes
  • Bidrag til at udvikle og fastholde god vagtplanlægning i tråd med regionens pejlemærker

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med vagtplanlægning eller en administrativ baggrund
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er mange bolde i luften
  • Trives med at samarbejde og kommunikere med mange forskellige faggrupper
  • Er imødekommende, tydelig og god til at skabe relationer – og har lyst til at investere i at opbygge gode relationer til medarbejderne
  • Har gode IT-kompetencer og lyst til at finde smarte løsninger
  • Kan balancere hensynet til både medarbejdere og drift

Hos os får du:

  • En hverdag med varierede opgaver – og kolleger at sparre med
  • En grundig introduktion til både opgaver og afdeling
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på fællesskab og samarbejde
  • Mulighed for hjemmearbejde fra tid til anden, når det giver mening for opgaverne
  • En plads i et dedikeret vagtplanlæggerteam, hvor vi hjælper hinanden
  • Arbejdstid i dagtimerne (kl. 7.00–16.00)
  • En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen

Løn- og ansættelsesforhold

Sker i henhold til gældende overenskomst mellem HK og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Har du lyst til at være med?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Laura Kjær Andersen, e-mail laura.kjaer.andersen@rsyd.dk, telefon 29409141

Chefsygeplejerske Malene Mink Kristensen, e-mail malene.kristensen@rsyd.dk, telefon 21620629

Ansøgningsfrist:

20.05.26. Samtaler afholdes i uge 22.

Tiltrædelse:

Snarest muligt eller efter aftale

Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk