Vagtplanlægger Botilbud - Veksø Egedal

Egedal Kommune søger en arbejdsplanlægger til botilbuddet Skelhøj. Du skal udarbejde og vedligeholde vagtplaner, håndtere bemandingsændringer og sikre overholdelse af overenskomster. Rollen kræver systematisk arbejde, overblik under pres og erfaring med digitale planlægningssystemer. Tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere er central. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.

administrativ assistent stilling ved Egedal Kommune - Veksø, Region Hovedstaden

  • Veksø, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
  • Oprettet: 20. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for administrativ assistent

Er du en mester i overblik og koordinering? Motiveres du af at skabe stabile arbejdsplaner og sammenhæng i hverdagen?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye arbejdsplanlægger.

Om stillingen

Stillingen som arbejdsplanlægger er en nyoprettet stilling hos os.

Som arbejdsplanlægger spiller du en central rolle i den daglige drift af botilbuddet. Du er ansvarlig for at udarbejde, vedligeholde og justere arbejdsplaner i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere, så både beboernes behov, medarbejdernes arbejdsmiljø og gældende overenskomster tilgodeses.

Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og bidrager til struktur, forudsigelighed og kontinuitet i hverdagen.

Dine primære opgaver

  • Udarbejde, vedligeholde og justere vagtplaner i overensstemmelse med borgernes behov og personaleressourcer.
  • Håndtere ændringer i bemandingen, fx sygdom og tilkaldevagter.
  • Sikre overholdelse af overenskomster og arbejdstidsregler.
  • Samarbejde med ledelse og medarbejdere
  • Understøtte stabil drift og hensigtsmæssig ressourceanvendelse

Se Skelhøjs funktionsbeskrivelse for arbejdsplanlæggeren her.

Om Skelhøj

Skelhøj er et socialpædagogisk botilbud for 30 voksne med varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi er organiseret i 4 huse, hvor vi i øjeblikket er i gang med en proces med fokus på at styrke fællesskabet på tværs af husene. Formålet med dette er at skabe en større sammenhængskraft i tilbuddet og samtidig sikre, at vi i højere grad udnytter de ressourcer, kompetencer og erfaringer, der er til stede i organisationen som helhed.

Det betyder konkret, at vi arbejder hen imod en praksis, hvor medarbejdere i højere grad samarbejder og sparrer på tværs af husene, og hvor vi er mere fleksible i opgaveløsningen.

Målet er at opbygge en kultur, hvor vi ser os selv som én samlet organisation, der arbejder mod et fælles formål – med beboerne i centrum.

Vi søger dig, der

  • Har erfaring med arbejdsplanlægning
  • Har god forståelse for overenskomster og arbejdstidsregler (eller mod på at lære dem)
  • Arbejder systematisk, struktureret og detaljeorienteret
  • Trives med mange kontaktflader
  • Bevarer overblikket i en hverdag med ændringer og korte deadlines
  • Er fortrolig med IT og digitale planlægningssystemer

Vi tilbyder

  • En central og meningsfuld rolle i et botilbud med fokus på faglighed og samarbejde
  • Et tæt samarbejde med ledelse og engagerede medarbejdere
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og ordentlighed
  • Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på egen opgaveløsning
  • En grundig introduktion til opgaver og systemer
  • Smukt placeret i Veksø – tæt på natur og offentlig transport.

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Samtaler afholdes i mærkeuge 26
  • Stillingen er pr. 1. august 2026

Nysgerrig?

Er du blevet nysgerrig på om Skelhøj kunne være dit næste arbejdssted, så vil vi elske at høre fra dig.

Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe – vi viser gerne rundt og fortæller mere om hverdagen hos os.

Kontakt:

Botilbudsleder

Tina Nielsen

Tina.Nielsen@egekom.dk

72597999

Denne stilling er publiceret af Egedal Kommune via jobnet.dk