Vadehavet Naturformidler - Tønder Kommune
Tønder Kommune søger en naturvejleder til udvikling og gennemførelse af naturformidling i kommunen. Du skal planlægge og gennemføre formidlingsarrangementer om natur, historie og kultur i Vadehavet og Tøndermarsken, samt drifte Tøndermarskens Naturskole. Du arbejder med bred målgruppe fra børnehave til gymnasium og samarbejder med lokale og internationale partnere. Relevant uddannelse som biolog eller lærer forudsættes, samt kørekort og sprogkundskaber i dansk, engelsk og tysk. Ansøgningsfrist: 9. august 2026.
Naturvejleder stilling ved Tønder Kommune, Region Syddanmark
- Tønder, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 9. august 2026
- Oprettet: 26. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Naturvejleder
Er du en initiativrig naturvejleder, der kan planlægge og gennemføre formidlingsarrangementer om naturen, historien og kulturen i blandt andet Vadehavet, Tøndermarsken og kommunens øvrige natur? Så har vi drømmejobbet til dig.
Du skal kunne samarbejde og samskabe med mange parter og brænde for at forme et spændende natur- og kulturprogram, samt opbygge formidlings- og oplevelsesaktiviteter for alle, men fortsat have fødderne plantet solidt i jorden. Vi dækker en bred målgruppe og formidler til borgere i alle aldre.
Sammen med Tønder Kommunes eksisterende naturvejledere og -formidlere, vil du være ansvarlig for udviklingen og gennemførelsen af naturformidlingen i kommunen. Derudover vil du være med til at drifte kommunens naturskole ”Tøndermarskens Naturskole” ved Vidåslusen.
Vi prioriterer naturen som læringsrum, der kan bidrage til en bedre fysisk og mental sundhed blandt kommunens borgere, samt udgøre et rum for bedre livskvalitet generelt. Vi har med en bred vifte af målgrupper at gøre, bestående af børnehavebørn med krible/krable, ældre borgere samt gymnasielever. Du vil derfor møde hverdage hvor omstillingsparathed kræves.
Vi har mange forskellige arrangementer og samarbejdspartnere i hele vadehavsregionen, både lokalt og internationalt. Det kan være Vadehavets formidlerforum, Fugleværnsfondens projekt ”Fugl af glæde”, Åben skole, Stiftung Naturschutz, Schleswig-Holstein, mv.
Vi forestiller os, at du
- har en relevant formidlingsuddannelse, for eksempel biolog, skolelærer eller anden relevant uddannelse
- eventuelt er uddannet naturvejleder
- kan formidle naturen på en motiverende og engagerende måde
- har en bred natur- og kulturfaglig viden
- ideelt set er stedkendt og således har kendskab til Vadehavet, Marsken og natur i Tønder Kommune
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for både egne og fælles projekter
- er idérig, handlekraftig og løsningsorienteret
- er fleksibel, konstruktiv og parat til at løse formidlingsopgaver såvel administrative som praktiske
- har kørekort B
- har gode sprogkundskaber og kan formidle på både dansk, engelsk og tysk.
Hvem er vi?
Du får i alt ca. 16 kolleger i afdelingen Klima, Natur- og Arealudvikling, hvor vi er målrettede og lægger vægt på en høj faglighed og et stort engagement. Ud over naturvejledning arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for natur, lavbund, LIFE, adgang til naturen, vandløb, vedvarende energi, varmeplanlægning og Vores Klimahandleplan.
Vi synes, at Tønder Kommune er et godt sted at bo og arbejde. Her er blandt andet rig mulighed for at dyrke fritids- og friluftsinteresser i en storslået natur. Vi bor i en grænseregion, og det betyder, at der er mulighed for spændende samarbejder og kulturoplevelser på tværs af grænsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter ansøgningsfristens udløb, vil udvalgte kandidater blive indkaldt til samtale. Samtalerne afholdes onsdag den 19. august 2026.
Arbejdspladsen er primært placeret på Tøndermarskens Naturskole, Slusevej 2, 6280 Højer og lejlighedsvis Wegners Plads 2, 6270 Tønder.
Mere information
Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter. Det forudsættes, at denne e-mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og Tønder Kommune i resten af ansættelsesprocessen.
Denne stilling er publiceret af Tønder Kommune via jobnet.dk


