Naturformidler Herlev - Skolelandbrug & Biotoper

Herlev Kommune søger en naturformidler til Naturcenter Kildegården/Bakkegården. Du skal medvirke til etablering af Bakkegårdens tilbud, varetage naturformidling og drift af området. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, er idérig og befinder dig godt i værtsrollen. Erfaring fra natur- og kulturformidling, skovtekniker eller pædagogisk arbejde er gerne set. Ansættelse på 20 timer/uge fra 10. august 2026. Ansøgningsfrist: 31. maj 2026.

Naturvejleder stilling ved Herlev Kommune, Region Hovedstaden

  • Herlev, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
  • Oprettet: 8. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Naturvejleder

UngHerlev søger en naturformidler til Bakkegården, som er et nyt naturområde, der er en del af vores Børnenaturcenter Kildegården.

Børnenaturcenteret tilbyder formidling af natur og landbrug til Herlev Kommunes daginstitutioner og skoler. I samarbejde med lærere og pædagoger arbejder vi for, at alle kommunens børn introduceres for naturen omkring os. Naturcentret er også et skolelandbrug, og vores forskellige husdyr indgår i formidlingen.

På Bakkegården findes en række biotoper/læringsrum og en bålhytte.

Om stillingen som naturformidler

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At medvirke til etablering af Bakkegårdens tilbud, herunder udarbejdelse af tilbudsvifte ift. aktiviteter og målgrupper
  • Naturformidling iht. Bakkegårdens tilbudsvifte
  • Vedligehold og drift af Bakkegårdens område
  • At varetage opgaver og forløb på Kildegården

Vi forventer at du

  • kan arbejde selvstændigt
  • er idérig/kreativ
  • er en god og indlevende formidler som befinder sig godt i værtsrollen
  • har det godt med lavpraktiske arbejdsopgaver
  • gerne må have erfaring fra en lignende stilling
  • er natur- og Kulturformidler, skov- og naturtekniker, underviser eller pædagog

Vi tilbyder:

  • En dejlig naturarbejdsplads med højt til himlen
  • Et fleksibelt, uformelt og åbent miljø
  • Høj grad af indflydelse på eget arbejde
  • Ledelsesopbakning, sparring og opfølgning

Løn og ansættelsesforhold

Du ansættes i en årsnormstilling på 20 timer/uge. Arbejdstiden fordeles over 41 skoleuger/år, du skal således arbejde lidt mere end 20 timer/uge. Din arbejdstid planlægger vi sammen. Du ansættes under Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396 med primær arbejdsplads på Bakkegården, Skinderskovvej 79, Herlev.

Løn iht. overenskomst og efter principperne om ny løn. Tiltrædelse 10. august 2026.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtale

Ansøgningsfrist søndag den 31. maj. Samtaler forventes afholdt i uge 24.

Få mere at vide

Spørgsmål til stillingen kan rettes til naturskoleleder Thomas Juul-Heider, Naturcenter Kildegården, tlf.: 44525797, mail Thomas.Juul-Heider@herlev.dk.

Se mere om UngHerlevs tilbud på ungher.dk.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Denne stilling er publiceret af Herlev Kommune via jobnet.dk