Naturvejleder til Tønder Kommune

Tønder Kommune søger en naturvejleder med evner inden for formidling og samarbejde. Ideel kandidat har relevant uddannelse, er handlekraftig og omstillingsparat, med kendskab til lokal natur. Passion for bæredygtighed og livskvalitet driver kandidaten til at engagere borgere i natur- og kulturprogrammer.

Naturvejleder stilling ved Tønder Kommune, Region Syddanmark

  • Tønder, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. februar 2026 — Om -57 dage
  • Oprettet: 30. januar 2026

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Naturvejleder

Er du en initiativrig naturvejleder, der kan planlægge og gennemføre formidlingsarrangementer om naturen, historien og kulturen i blandt andet Vadehavet, Tøndermarsken og kommunens øvrige natur? Så har vi drømmejobbet til dig.

Du skal kunne samarbejde og samskabe med mange parter og brænde for at forme et spændende natur- og kulturprogram, samt opbygge formidlings- og oplevelsesaktiviteter for alle. Vi dækker en bred målgruppe og formidler til borgere i alle aldre.

Sammen med Tønder Kommunes eksisterende naturvejledere og -formidlere, vil du være ansvarlig for udviklingen og gennemførelsen af naturformidlingen i kommunen. Derudover vil du være med til at drifte kommunens naturskole ”Tøndermarskens Naturskole” ved Vidåslusen. 

Vi prioriterer naturen som et læringsrum, der kan bidrage til en bedre fysisk og mental sundhed blandt kommunens borgere, samt udgøre et rum for bedre livskvalitet generelt. Vi har med en bred vifte af målgrupper at gøre, bestående af børnehavebørn med krible/krable, ældre borgere samt gymnasielever. Du vil derfor møde hverdage hvor omstillingsparathed kræves. 

Vi har mange forskellige arrangementer og samarbejdspartnere i hele vadehavsregionen, både lokalt og internationalt. Det kan være Vadehavets formidlerforum, Fugleværnsfondens projekt ”Fugl af glæde”, Åben skole, mv. 

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant formidlingsuddannelse; for eksempel biolog, skolelærer eller anden relevant uddannelse   
  • eventuelt er uddannet naturvejleder  
  • kan formidle naturen på en motiverende og engagerende måde
  • har en bred natur- og kulturfaglig viden
  • ideelt set er stedkendt og således har kendskab til Vadehavet, Marsken og natur i Tønder Kommune
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for både egne og fælles projekter
  • er idérig, handlekraftig og løsningsorienteret
  • er fleksibel, konstruktiv og parat til at løse formidlingsopgaver såvel administrative som praktiske
  • har kørekort B
  • har gode sprogkundskaber og kan formidle på både dansk, engelsk og tysk.

Vi synes, at Tønder Kommune er et godt sted at bo og arbejde. Her er blandt andet rig mulighed for at dyrke fritids- og friluftsinteresser i en storslået natur. Vi bor i en grænseregion og det betyder, at der er mulighed for spændende samarbejder og kulturoplevelser på tværs af grænsen.

Hvem er vi?

Du får i alt ca. 17 kolleger i afdelingen Klima, Natur- og Arealudvikling, hvor vi er målrettede og lægger vægt på en høj faglighed og et stort engagement. Ud over naturvejledning arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for natur, lavbund, LIFE, adgang til naturen, vandløb, vedvarende energi, varmeplanlægning og Vores Klimahandleplan.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter ansøgningsfristens udløb, vil udvalgte kandidater blive indkaldt til samtale. Samtalerne bliver holdt tirsdag den 24. februar 2026.

Arbejdspladsen er placeret på Wegners Plads 2, 6270 Tønder henholdsvis Tøndermarskens Naturskole, Slusevej 2, 6280 Højer.

Mere information

Ansøgning

Denne stilling er publiceret af Tønder Kommune via jobnet.dk