Ultralydlæge Akutmedicin Hvidovre - Døgn

Speciallæge i akutmedicin til Ultralydsansvarlig ved Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital søges til at udvikle og implementere et struktureret uddannelses- og certificeringsprogram. Du skal definere, hvordan ultralyd bruges, læres og kvalitetssikres i hele modtagelsen, samtidig med at du deltager i vagtarbejdet og superviserer yngre læger. Dedikeret administrativ tid og tæt samarbejde med uddannelsesansvarlige overlæger sikrer reel indflydelse. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.

Overlæge stilling ved Amager og Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden

  • Hvidovre, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
  • Oprettet: 4. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge






Jobopslag


Vil du sætte retningen for ultralyd i en af Danmarks største akutmodtagelser? Vi søger en speciallæge, der vil tage ansvar for at udvikle, implementere og forankre et struktureret uddannelses- og certificeringsprogram i ultralyd – med reel indflydelse og tid til opgaven. Vi leder efter en speciallæge i akutmedicin eller et nærliggende speciale, som ønsker at påvirke Hvidovre Hospitals akutmodtagelse og hele hospitalet arbejde med de akutte patienter.

Hvorfor denne stilling?

Hos os starter de gode akutte patientforløb. Det kræver høj faglighed, stærkt samarbejde og kontinuerlig udvikling. Ultralyd er et prioriteret område – men vi mangler en tydelig strategi.

Den skal du skabe.

Afdelingen står midt i generationsskifte og du skal være med til at definere retningen for akutmedicin på Amager og Hvidovre Hospital.

Hos os får du:

  • Et klart defineret ansvarsområde
  • Dedikeret administrativ tid til opgaven
  • Tæt samarbejde med afdelingens 2 uddannelsesansvarlige overlæger
  • Gode muligheder for forskning i akutmedicin
  • Mulighed for at sætte en standard, der kan mærkes i hele organisationen
  • En afdeling og et hospital med store ambitioner for akutområder

Om akutmodtagelsen

Vi tog vores nye akutmodtagelse i brug i november 2024 og modtager hovedparten af hospitalets akutte patienter. Afdelingen er organiseret i:

  • Skadeafsnit (14 rum)
  • Vurderingsspor (12 senge og 8 lejer)
  • Akutafsnit (70 senge)

Organiseringen understøttes af et stærkt bagvagtslag af speciallæger i akutmedicin og øvrige medicinske specialer i tæt samarbejde. Vi står midt i en organisatorisk og kulturel transformation og et generationsskifte i akutmodtagelsen – og her spiller du og de kommende speciallæger i akutmedicin en nøglerolle.

Din rolle

Du bliver en central figur i både drift og udvikling. Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At definere, hvordan ultralyd bruges, læres og kvalitetssikres i hele akutmodtagelsen
  • Etablere uddannelses- og certificeringsprogram
  • Skifte mellem at stå i front ved den kritisk syge patient, supervisere yngre læger i flowet – og undervise kolleger i bedside ultralyd
  • Deltage i vagtarbejdet, sikre flow og ledelse af vagtholdet

Uddannelse og forskning

Vi uddanner fremtidens akutlæger:

  • Introduktionslæger og hoveduddannelseslæger i akutmedicin
  • Læger fra andre specialer

Vi har et aktivt forskningsmiljø i samarbejde med vores professor i akutmmedicin og en klinisk akademisk gruppe (KAG).

Arbejdstilrettelæggelse

Du vil indgå i en døgndækkende vagtfunktion med tilstedeværelse sammen med de øvrige akutmedicinske og medicinske afdelingers speciallæger. Der vil være funktion i alle afdelingens spor (skadeafsnittet, vurderingsspor samt akutafsnit). Vi har implementeret Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk tilstedeværelse af speciallæge i front og fra årsskiftet har hospitalet også en intern mediciner i fysisk tilstedeværelse. Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Er du blevet nysgerrig på stillingen så kontakt:

Cheflæge Christian Rasmussen tlf. 21 24 83 41 christian.rasmussen.02@regionh.dk eller ledende overlæge Iben Rokkedal tlf. 20 56 66 38, iben.rokkedal.02@regionh.dk Du skal sende din ansøgning til Link. Ansøgningsfrist: 25.5.26 kl. 12.00. Samtale efter aftale.

Tiltrædelse

1.7.26 eller efter aftale.

Om afdelingen

Vores optageområde er på ca. 550.00 borgere og dermed Danmarks største. Vi er 11 speciallæger, 8 HU læger og 4 introlæger i akutmedicin. Speciallæger og uddannelseslæger fra hospitalets øvrige specialer har fast gang i akutmodtagelsen. Indtag per døgn fordeler sig således: Skadeafsnittet ca. 100 ortopædkirurgiske skader, lidt flere om sommeren. Vurderingssporet ca. 60 medicinsk og kirurgiske patienter. Akutafsnittet ca. 100 medicinske og kirurgiske indlæggelser. I forbindelse med Akutmodtagelsen er etableret en billeddiagnostisk enhed med 2 UL-rum, 2 rtg. rum, 2 CT-scannere og 1 MR-scanning mhp. al akut billeddiagnostik.

Amager og Hvidovre Hospital

Amager og Hvidovre Hospital er en af Region Hovedstaden store virksomheder. Vi er eksperter i det de fleste fejler, men kan også tilbyde højt specialiseret behandling. Foruden Hvidovre matriklen har vi en akutklinik på Amager og Glostrup. Hospitalet har netop etableret en neurologisk afdeling, fusioneret med psykiatrien og overtager kommunale opgaver fra årsskiftet. Samlet er vi næsten 7.000 kolleger. Det fælles optageområde er hele den sydlige del af København. De fusionerede hospitaler er særdeles aktive inden for forskning og udvikling, og målet er at tilbyde patienter den bedste kvalitet af pleje og behandling.

Denne stilling er publiceret af Amager og Hvidovre Hospital via jobnet.dk