Uddannelsesoverlæge Odense - Medicinsk pædagogik
Odense Universitetshospital søger uddannelseskoordinerende overlæger/speciallæger på deltid til Center for Lægelig Uddannelse. Du skal have klinisk erfaring og kendskab til lægelig uddannelse på OUH samt stærke relationelle og kommunikative kompetencer. Rollen omfatter at rådgive afdelingsledelser, udvikle uddannelsesprogrammer og sikre lægefaglig kvalitet. Du arbejder tværfagligt med fokus på at balancere uddannelse, klinisk drift og strategisk retning. Ansøgningsfrist: 1. oktober 2026.
Overlæge stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 1. oktober 2026
- Oprettet: 10. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Overlæge
Vil du være med til at sætte retning for og udvikle den lægelige uddannelse på OUH? Vi søger erfarne overlæger/speciallæger til deltidsansættelse i en nyoprettet rådgivende funktion som uddannelseskoordinerende overlæge/speciallæge, der skal varetage lægefaglige opgaver med fokus på kvalitet, sammenhæng og udvikling i den lægelige uddannelse. Funktionen er placeret i spændingsfeltet mellem klinisk praksis, strategisk ledelse samt uddannelsesudvikling og skal bidrage til, at uddannelse prioriteres som en integreret del af hospitalets kerneopgave.
Med den nyoprettede funktion ønsker OUH at fastholde en stærk lægefaglig stemme i udviklingen af den lægelige uddannelse. Samtidig organiseres arbejdet på en måde, der har fokus på at:
- styrke samarbejdet mellem klinik og uddannelsesmiljøer
- skabe en bredere faglig forankring
- understøtte fælles ansvar for uddannelsesopgaver
Funktionen varetages i tæt samarbejde med den faglige koordinator og teamet i Center for Lægelig Uddannelse (CLU), uddannelseschefen samt med afdelingsledelser og uddannelsesansvarlige overlæger på tværs af OUH.
Funktionens samlede ansvarsområde og opgaver
Som uddannelseskoordinerende overlæge/speciallæge skal du sammen med de øvrige i funktionen og CLU bidrage til at udvikle og forankre OUH’s strategi for lægelig uddannelse. I skal sammen sikre lægefaglig kvalitet i udviklingen og implementeringen af blandt andet målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer samt kompetencevurderingsmetoder og samtidig understøtte, at uddannelsesmæssige hensyn balanceres med klinisk drift og højt specialiseret behandling.
En væsentlig del af funktionen består i at rådgive og sparre med afdelingsledelser og uddannelsesansvarlige overlæger om uddannelsesmæssige opgaver og udfordringer. Du skal desuden bidrage til vurderingen af afdelingernes uddannelseskapacitet og læringsmiljøer samt følge op på evalueringer og inspektorrapporter.
Centrale opgaver vil være at:
- medvirke til at sætte strategisk retning for den lægelige uddannelse på OUH
- yde kvalificeret lægefaglig rådgivning og sparring
- understøtte udviklingen af stærke uddannelses- og læringsmiljøer
- være synlig og opsøgende i organisationen.
Kompetencer og erfaringer
Vi søger overlæger/speciallæger med klinisk erfaring og et solidt kendskab til arbejdet med lægelige uddannelse på Odense Universitetshospital. Du har erfaring med eller en stærk interesse for lægelig uddannelse og medicinsk pædagogiske område og kan se sammenhængen mellem uddannelse, klinisk drift og organisatoriske prioriteringer.
Du formår sammen med andre at arbejde både strategisk og praksisnært og kan skabe samarbejde og fælles retning på tværs af specialer, afdelinger og organisatoriske niveauer. Da funktionen varetages i et tæt tværfagligt fællesskab, er det vigtigt, at du trives med at dele ansvar, refleksioner og beslutninger med andre.
Vi lægger især vægt på, at du:
- har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
- kan håndtere komplekse problemstillinger og forskellige faglige hensyn
- kan omsætte strategiske ambitioner til meningsfuld udvikling i klinikken
- bidrager konstruktivt til et ligeværdigt og forpligtende samarbejde.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en gruppe af uddannelseskoordinerende overlæger/speciallæger som fælles har en central rolle i udviklingen af den lægelige uddannelse på OUH. Du vil medvirke til at præge både den strategiske retning og den konkrete udvikling i både somatikken såvel som i psykiatrien. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø i Center for Lægelig Uddannelse i Klinisk Udvikling, og får et tæt samarbejde med uddannelsesansvarlige overlæger, uddannelseskoordinerende yngre læger, afdelingsledelser og hospitalets direktion.
Dertil tilbyder vi:
- en funktion med stor indflydelse på et vigtigt strategisk område
- et tæt og tværgående fagligt fællesskab
- mulighed for at forene klinisk erfaring med uddannelsesudvikling
- mulighed for at udvikle nye samarbejdsformer på tværs af OUH og eksternt.
Ansættelsesvilkår
Den enkelte stilling etableres som et udlån fra din kliniske ansættelse på OUH svarende til 20% om ugen efter aftale med din cheflæge. Udlånet kan være tidsbegrænset efter nærmere aftale. Vi ønsker tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest derefter.
Ønsker du at vide mere om funktionen eller om os,
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Lene Just tlf. 20594272, e-mail: lene.just@rsyd.dk eller faglig koordinator Helle Guldager Aaskoven tlf. 23667517 e-mail hga@rsyd.dk
Sådan søger du stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV og relevante bilag via nedenstående link senest d. 1. oktober 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 9. oktober 2026. Vi ønsker tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest derefter.
Om os
Klinisk Udvikling (KLU) på Odense Universitetshospital (OUH) består af funktionsområderne: Uddannelse & Kompetenceudvikling, Innovation, Forskning & MTV, samt et antal centre. KLU understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Læs om os her: Klinisk Udvikling
Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk

