To konsulenter til Mobilitet og Stab i Regional Udvikling søges
Region Midtjylland søger to konsulenter til Mobilitet og Stab i Regional Udvikling. Den ideelle kandidat har mere end to års erfaring med ledelse, økonomistyring, og internationalt samarbejde. Væsentlige ansvarsområder inkluderer opgaver relateret til kollektiv trafik, strategiske projekter, og politisk ledelse. Passion for bæredygtighed og lederskab er afgørende.
Politisk medarbejder stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland
- Viborg, Region Midtjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 20. januar 2026
- Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Politisk medarbejder
Vil du være med til at understøtte udvalg for regional udvikling og chefgruppen i den politiske og administrative ledelse af regional udviklingsområdet i Region midtjylland jobs">Region Midtjylland? Trives du med skiftende opgaver som klassisk ledelses- og sekretariatsbetjening, betjening af politisk udvalg, økonomistyring, planlægning samt proces- og projektledelse regionalt såvel som internationalt? Og har du mere end to års erfaring med størstedelen af de nævnte opgaver, så er det dig vi søger.
Mobilitet og Stab arbejder med kollektiv trafik og mobilitet, økonomistyring, projektstyring, internationale forhold, betjening af den politiske ledelse samt administrative ledelses- og samarbejdsfora i Regional Udvikling. Kontoret er en fusion af teams, der for nyligt er blevet samlet i en enhed. Det betyder, at vi pt. har fokus på at øge kendskabet til hinanden og den samlede opgaveportefølje, så vi kan øge vores samarbejde i kontoret. Vi arbejder nu i opgavefællesskaber, så vi sikrer en bedre koordinering og brug af vores kompetencer. De to konsulenter vi søger vil hver især blive tilknyttet to opgavefællesskaber i Mobilitet og Stab.
Konsulent 1:
Stillingen er delt 50/50 mellem bestillerfunktionen kollektiv trafik og stabsopgaver.
Opgaverne er:
- samarbejde med relevante aktører om fortsat udvikling af den regionale kollektive trafik, herunder infrastruktur
- udarbejdelse af og løbende opfølgning på rammer til kollektiv trafik i dialog med Midttrafik
- samarbejde med Midttrafik om regionale køreplaner
- bidrage til bemærkninger til bestyrelsesdagsordener i regi af Midttrafik, Aarhus Letbane og Midtjyske Jernbaner
- udarbejdelse af dagsordner til møder i Regional Udviklings chefgruppe
- ad hoc driftsopgaver der udspringer af betjeningen af chefgruppen
- bidrag til kvalitetssikring af dagsordner til politiske møder
- kvalitetssikring af bemærkninger til dagsordner i regi af Danske Regioner
Vi forventer, at du
- har erfaring med opgaver på området for kollektiv trafik
- har erfaring med at arbejde data- og styringsbaseret
- kan understøtte den fortsatte kvalitetsudvikling af kontorets forvaltningspraksis, herunder arbejde med sagsgange og formalia
Konsulent 2:
Stillingen er delt 60/40 mellem stabsopgaver og mobilitetsopgaver.
Opgaverne er:
- understøtte chefgruppens arbejde med ledelse, strategiske projekter og processer
- videreudvikling af processer og metoder til understøttelse af den regionalpolitiske ledelse
- metodeudvikling ift. Regional Udviklings arbejde med missioner i partnerskaber med lokale, regionale, nationale og internationale aktører
- ad hoc stabsudviklingsopgaver
- samarbejde med internationale netværk på mobilitetsområdet
- udarbejdelse af ansøgninger med henblik på at hente EU-finansiering hjem til projekter samt lede projekter, hvor der samarbejdes med aktører i Europa
Vi forventer, at du
- har erfaring med organisationsudvikling og ledelsesbetjening
- har erfaring med at understøtte udviklingen af politisk lederskab
- kan forestå og understøtte udvikling af metoder og processer i det politiske arbejde med partnerskaber
- har erfaring med internationale netværk
- har erfaring med at lede projekter med mange internationale partnere
Supplerende til de profiler som vi ønsker. Nedenstående gælder begge stillinger:
Vi forestiller os, at I begge:
- har erfaring med lignende opgaver fra region, stat eller kommune
- leder opad, når rammen for opgaveløsningen formuleres
- har en stærk organisationsforståelse og politisk tæft
- er systematiske, strukturerede og vedholdende i jeres arbejde med at få ting gennemført
- har gode kommunikationsevner og sans for politisk kommunikation
- har erfaring med anvendelsen af ChatGPT
- har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau
Som personer er I:
- nysgerrige, opsøgende og inddragende i jeres tilgang til opgaver og kolleger
- gode til at skabe relationer på tværs af fagligheder
- dygtige til at bygge broer mellem politik og administration
- imødekommende, positive og indstillede på at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- optaget af at planlægge og prioritere egne opgaver i en omskiftelig arbejdsdag
- indstillet på at skabe resultater både på egen hånd og sammen med andre
- engagerede, ansvarlige og initiativrige
Derfor skal I vælge os:
- et attraktivt job med højt til loftet tæt på beslutningerne på Midtjyllands største arbejdsplads
- et job med fast udviklingsfokus, hvor der er initiativpligt, råderum og stor mulighed for at præge tingene.
- udfordringer og ansvar, der er med til at udvikle din faglighed. Vi lægger stor vægt på løbende opkvalificering.
- en spændende og varieret stilling med mulighed for at påvirke organisationens udvikling
- et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvor der både prioriteres samarbejde og socialt samvær
- fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejde og høj grad af selvstændigt ansvar for opgavernes udførelse.
Om Mobilitet og Stab
Stabsfunktionen arbejder med sekretariatsbetjening af regionsrådet og udvalg for regional udvikling samt betjening af politikere, der har nationale og internationale hverv. Staben understøtter desuden tværgående opgaver inden for udviklingsdirektørens område ved økonomistyring, koordinering, betjening, planlægning og ledelsesunderstøttelse.
Mobilitet og Stab er den del af udviklingsdirektørens område, der også består af kontorerne for uddannelse, jordforurening og råstoffer samt koncern bæredygtighed og sundhedsinnovation.
Internationalt perspektiv, videndeling og samarbejde ses som en forudsætning for faglig udvikling, hjemtag af EU-midler til midtjyske initiativer og en stærk regional interessevaretagelse i samarbejde med regionens EU-kontor i Bruxelles og midtjyske samarbejdspartnere.
Løn og ansættelsesvilkår
Ugentligt timetal: Fuldtid
Tiltrædelse: snarest eller senest 1. april 2026.
Er du interesseret?
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til kontorchef Jane Baad Jensen (2372 1014 – send SMS hvis du gerne vil ringes op), vicekontorchef Simon Frost Mortensen (2960 0874 – fsva. kollektiv trafik) samt teamleder Lene Bek Jørgensen (2499 5453 – fsva. mobilitetsområdet)
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

