Teamleder børnefaglige indsatser Kokkedal
Center for Familie og Unge søger en teamleder til indsatsteamet for udsatte børn, unge og familier. Du skal være uddannet socialrådgiver eller socialformidler med ledelseserfaringer og stærkt fagligt fokus. Rollen omfatter børnefaglige undersøgelser, opfølgning på støttende indsatser og anbragte samt udarbejdelse af instillinger. Du skal have erfaring med DUBU og løsningsfokuseret metode. Ansøgningsfrist: 10. maj 2026.
Teamleder stilling ved Center for Familie og Unge - Kokkedal, Region Hovedstaden
- Kokkedal, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. maj 2026
- Oprettet: 14. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Teamleder
Vil du være med til at forme fremtidens indsatsteamet for udsatte børn, unge og deres familier? Fredensborg Kommune justerer på strukturen på myndighedsområdet og søger en teamleder der kan gå foran i denne proces.
Om os
Center for Familie og Unge består af tre rådgiverteams som udgør myndighed:
- Indsatsteamet
- Modtagelsen
- Specialteamet
Vores teams er bakket op af et kompetent konsulent- og administrationsteam, som sikrer, at du kan fokusere på det faglige arbejde – med støtte til alt fra socialjura, anbringelsessteder og DUBU til økonomi og betalinger.
Vi er et hold af
dedikerede fagfolk
, der arbejder tæt sammen i en kultur præget af
høj faglighed
, kollegialt sammenhold og
struktur.
Vi brænder for at skabe de bedste løsninger for børn, unge og familier – med afsæt i Barnets Lov og en stærk kommunal struktur.
Vi er – på trods af teamstrukturen – optagede af at være ét samlet center og der har teamlederen en vigtig opgave.
Dine opgaver
Indsatsteamet – som du bliver leder for – har følgende opgaver:
- Udarbejdelse af
afdækninger
og
børnefaglige undersøgelser
- Iværksætning og opfølgning på
støttende indsatser
og
anbringelser
- Udarbejdelse af
indstillinger til UKN
og
Børne- og Ungeudvalget
Du får mulighed for at få stor indflydelse på, hvordan vores nye organisering tager form, og blive den centrale leder af et team hvor
faglighed
og
fællesskab
går hånd i hånd.
Vi søger dig, som…
- Er uddannet
socialrådgiver
eller socialformidler, med relevant efter/-videreuddannelse og
erfaring inden for ledelse
- Trives i en hverdag med
mange bolde i luften
, har en
stor arbejdskapacitet
– og
bevarer overblikket
, også når planerne ændrer sig
- Har et stærkt
fagligt fokus
,
værdsætter tværfagligt samarbejde
og går foran med ledelse af de
samarbejdede processer
- Har erfaring med DUBU og den løsningsfokuserede metode i praksis
Vi tilbyder
- Et stærkt
fagligt fællesskab
funderet i vores ledergruppe, der består af Centerchef, Udfører- og Myndighedsleder og fire teamledere (3 teamledere for myndighed og en teamleder for Familiebehandlingen)
- En
grundig introduktion
og løbende supervision i din ledergruppe
-
Fleksibel arbejdstid
og mulighed for
hjemmearbejde
, herunder
digital fredag
– hvor alle arbejder hjemme, medmindre noget akut eller særligt rammer en fredag
- En arbejdsplads, hvor
faglig og personlig udvikling
er i centrum
Arbejdssted
Fredensborg Rådhus, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
- Bus til døren fra Kokkedal Station (Kystbanen)
- Tæt på Helsingørmotorvejen (afkørsel 7)
- Gode cykelstier fra alle retninger
Ansøgning
Send din ansøgning senest den 10. maj 2026 kl 23.59.
Der vil indgå en persontest mellem 1. og 2. samtalerunder.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.
Vil du høre mere om stillingen eller vores organisering, er du velkommen til at kontakte: Udfører- og Myndighedsleder Rikke Schiønning på 21 55 05 25 eller Centerchef Niels Møller-Andersen på 20 56 26 19.
Denne stilling er publiceret af Center for Familie og Unge via jobnet.dk


