Sygeplejerskeuddannelse Ambassador - KP København V
Københavns Professionshøjskole søger studenterambassadører fra sygeplejerskeuddannelsen til at holde oplæg på gymnasier og VUC’er samt facilitere besøg. Du skal være minimum på andet semester, fagligt velfunderet og kunne inspirere gymnasieelever med realistisk indblik i studielivet. Opgaverne er fleksible – typisk få dage månedligt. Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026.
Studentermedhjælp stilling ved Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 3 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 20. oktober 2026
- Oprettet: 29. september 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Studentermedhjælp
Vi søger engagerede studerende fra sygeplejerskeuddannelsen til vores studenterambassadørkorps på Københavns Professionshøjskole (KP). Som studenterambassadør bliver du en vigtig del af vores arbejde med brobygning til gymnasier og VUC‘er – og du får samtidig en unik mulighed for at styrke dine formidlingskompetencer og repræsentere din uddannelse.
Om jobbet
- Holde oplæg på gymnasier, fx til karrieredage eller uddannelsesdage, hvor du fortæller om din uddannelse og studielivet på KP
- Facilitere besøg på KP for gymnasieklasser sammen med en medstuderende eller undervisere fra din uddannelse, hvor eleverne får en smagsprøve på fagligheden i sygeplejerskeuddannelsen.
Du repræsenterer primært din egen uddannelse, men også KP som helhed. Du vil som oftest holde oplæg sammen med en medstuderende – enten fra din egen uddannelse eller fra en anden KP-uddannelse. Du får en grundig introduktion til rollen via et onlinekursus, en introworkshop og løbende sparring, inden vi sender dig af sted for at holde oplæg og facilitere besøg. Vi har desuden et velfungerende oplægsformat klar, som du skal tage udgangspunkt i.
Hvad tilbyder vi?
- Erfaring med formidling og facilitering, som styrker din faglige profil
- En ny vinkel på din egen uddannelse og et nyt fagligt fællesskab med medstuderende fra KP
- Fleksible opgaver i dagtimerne – typisk et par dage om måneden (afhængigt af gymnasiernes behov)
Hvad forventer vi af dig?
- Du er studerende på sygeplejerskeuddannelsen på KP, og har minimum gennemført andet semester
- Du har lyst til at være ”på” og formidle din uddannelse med energi og engagement
- Du er fagligt velfunderet og har en positiv indstilling til din uddannelse
- Du kan inspirere gymnasieelever og give dem et realistisk og spændende indblik i studielivet
Løn- og ansættelsesvilkår
Din ansættelse sker i henhold til Organisationsaftalen for HK/Stat. Timelønnen er 142,98 kr. pr. time (studentermedhjælpertakst).
Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen.
Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200 København N, med opgaver på relevante gymnasier og VUC.
Vil du vide mere?
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
Interesseret?
Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.
Denne stilling er publiceret af Københavns Professionshøjskole via jobnet.dk


