Sygeplejerske teamkoordinator psykiatri København

Bispebjerg Hospital søger to sygeplejersker til F-ACT-team på Psykiatrisk Ambulatorium: en fast sygeplejerske med teamkoordinatorfunktion og en sygeplejerske til barselsvikariat på cirka et år. Du udfører individuelle ambulante samtaler, opsøgende behandling, medicinhåndtering og kontaktpersonsfunktion. Som koordinator bidrager du til daglig drift, opgavefordeling og tværfagligt samarbejde. Erfaring fra psykiatrien og gode samarbejdsevner er vigtig. Ansøgningsfristen er 6. september 2026.

Sygeplejerske stilling ved Bispebjerg Hospital - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 6. september 2026
  • Oprettet: 17. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske






Jobopslag

Vil du kombinere klinisk sygepleje med koordinering og faglig udvikling? Har du lyst til at spille en central rolle i et tværfagligt F-ACT-team, hvor patienternes behov er omdrejningspunktet for vores indsats? Så er du måske vores nye sygeplejerske med teamkoordinatorfunktion, eller vores nye sygeplejerskekollega i et tidsbegrænset barselsvikariat på ca. 1 år.

Om os

Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg er en del af Psykiatrisk Center KøbenhavnBispebjerg Hospital. Vi arbejder efter F-ACT-modellen (Flexible Assertive Community Treatment), hvor et tværfagligt team samarbejder om at tilbyde fleksibel, helhedsorienteret og recovery-orienteret behandling til patienter med alvorlige psykiske lidelser.

Vi arbejder med patienter, som ofte har komplekse psykiatriske, sociale og somatiske problemstillinger. Behandlingen tilrettelægges ud fra patientens aktuelle behov, og vi har fokus på at skabe sammenhængende behandlingsforløb med høj faglig kvalitet.

Du bliver en del af et engageret team bestående af sygeplejersker, læger, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, recoverymentorer og sekretærer, som alle bidrager til fælles løsninger omkring patienternes behandling.

Om stillingerne

Den faste stilling er en kombination af klinisk sygepleje og teamkoordinering. Den tidsbegrænsede stilling er som sygeplejerske i et ca. 1-årigt barselsvikariat.

Som sygeplejerske indgår du i den direkte patientbehandling og varetager egne patientforløb. Som teamkoordinator bidrager du til at skabe overblik over teamets samlede opgaver og understøtter den daglige koordinering i tæt samarbejde med oversygeplejersken og teamets medarbejdere.

Du vil få en central rolle i samarbejde med teamets overlæge i at sikre, at patientforløb planlægges og gennemføres effektivt, og at teamets ressourcer anvendes bedst muligt.

Dine opgaver som sygeplejerske

  • Individuelle ambulante samtaler.
  • Opsøgende behandling og hjemmebesøg.
  • Medicinhåndtering og medicinadministration.
  • Kontaktpersonsfunktion for egne patienter.
  • Udarbejdelse og opfølgning på behandlingsplaner.
  • Dokumentation i Sundhedsplatformen.
  • Undervisning og vejledning af patienter, pårørende og studerende.
  • Tværfagligt samarbejde omkring patientforløb.

Dine opgaver som teamkoordinator

  • Bidrage til koordinering af den daglige drift i F-ACT-teamet.
  • Sikre overblik over patientforløb og teamets kapacitet.
  • Deltage i prioritering og fordeling af opgaver.
  • Understøtte implementering af faglige og organisatoriske initiativer.
  • Bidrage til kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbene.
  • Være sparringspartner for kolleger i den daglige opgaveløsning.
  • Bidrage til et godt samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer.
  • Fungere som bindeled mellem teamet og ledelsen i den daglige drift.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med mulighed for at kombinere klinisk arbejde og koordinering.
  • Et velfungerende F-ACT-team med høj faglighed.
  • Stor grad af selvstændighed og indflydelse på opgaveløsningen.
  • Tæt tværfagligt samarbejde.
  • Faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling.
  • Mulighed for at præge udviklingen af ambulatoriets tilbud.
  • Et arbejdsmiljø præget af engagement, humor og hjælpsomhed.

Vi søger dig, som

  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Har erfaring fra psykiatrien og gerne ambulant behandling.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Kan skabe struktur og bevare overblik i en kompleks hverdag.
  • Trives med koordinerende opgaver og tværfagligt samarbejde.
  • Har interesse for udvikling af kvalitet og patientforløb.
  • Arbejder selvstændigt og samtidig bidrager aktivt til fællesskabet.

Erfaring med F-ACT, dobbeltdiagnosebehandling eller koordinerende funktioner er en fordel, men ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer ugentligt, og vi ønsker at du starter d. 1. november 2026 eller hurtigst muligt efter aftale.

Der er tale om to stillinger. Den ene stilling er en fast stilling, og den anden stilling er et ca. 1-årigt tidsbegrænset barselsvikariat.

Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Som nyansat sygeplejerske bliver du tilknyttet et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kollegaer.

Vil du være vores nye kollega?

Vi glæder os til at høre, hvordan du med din sygeplejefaglige erfaring og dine koordinerende kompetencer vil være med til at udvikle og styrke behandlingen af patienter på Psykiatrisk Ambulatorium Lygten.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Inja Myhr på tlf.nr: 26378821

Ansøgningsfristen er den 6. september 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i midten af uge 37.

Om Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.


Denne stilling er publiceret af Bispebjerg Hospital via jobnet.dk