Stråleterapiuddannet - Herning Region Midtjylland

Region Midtjylland søger sygeplejersker eller radiografer med autorisation i strålebehandling til Stråleklinik Vest. Du skal have fokus på kræftpatientens individuelle behov og kunne arbejde med avanceret stråleterapiudstyr i tæt tværfagligt samarbejde. Stillingen kræver evne til at skabe overblik i travle situationer og bidrage til fælles læring. Du får struktureret introduktion med fast mentor. Ansøgningsfrist: 20. september 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Herning, Region Midtjylland

  • Herning, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. september 2026
  • Oprettet: 17. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Stråleklinik Vest søger sygeplejersker eller radiografer med autorisation i strålebehandling pr. 1. november eller efter aftale.

Vil du udvikle dine faglige kompetencer i et højteknologisk speciale, hvor præcision, teknisk kunnen og nærvær med kræftpatienter går hånd i hånd? I Stråleklinik Vest får du en enestående mulighed for at kombinere avanceret strålebehandling med målrettet kvalitetssygepleje – og samtidig tage del i et stærkt, tværfagligt team, der arbejder for at give hver eneste patient den bedst mulige behandling og oplevelse. Du bliver en del af et speciale i konstant udvikling, hvor vi sammen løfter fagligheden og sætter patienten i centrum.

Vi har fokus på at skabe trygge og sammenhængende patientforløb. Vores kultur er præget af åbenhed, humor og en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til faglig fordybelse, sparring og kollegial støtte.

Stråleklinik Vest er en del af Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, men er fysisk beliggende på Regionshospitalet Gødstrup.

Du får mulighed for at:

  • Arbejde med kræftpatienters pleje og behov over længere behandlingsforløb.
  • Arbejde i tæt teamstruktur i små faste grupper, hvor faglig sparring og kollegial støtte er en del af hverdagen.
  • Betjene avanceret stråleterapiudstyr og udvikle teknisk præcision i samarbejde med mange faggrupper.
  • Blive en del af et engageret og imødekommende team i en afdeling, der vægter arbejdsglæde og rummelighed højt.
  • Indgå i arbejdstider mellem kl. 07.30–15 og få helligdags- og weekendvagter.

Hvad forventer vi af dig?

  • at du brænder for at arbejde i et højteknologisk felt i rivende udvikling
  • at du har fokus på kræftpatientens individuelle behov
  • at du har lyst til at være en væsentlig brik i kræftpatientens forløb i Stråleklinik Vest
  • at du kan skabe overblik i en travl hverdag med komplicerede problemstillinger
  • at du bidrager med din viden og erfaring til fælles læring
  • at du er imødekommende over for patienter, pårørende og kollegaer, så du bidrager til at opretholde den gode stemning i afdelingen

Du får mulighed for at

  • blive introduceret til stillingen gennem et struktureret og individuelt tilpasset program med en fast mentor tilknyttet
  • arbejde med teknisk præcision i et tæt samspil med andre faggrupper som for eksempel sygeplejersker, radiografer, fysikere, læger og teknikere
  • arbejde med avanceret behandlingsudstyr
  • arbejde med kræftpatienters behov for behandling og pleje, da patientforløberne ofte strækker sig over flere uger
  • arbejde i et lille fast team med sygeplejersker og radiografer, hvor alle arbejder for at gøre hinanden faglige dygtige
  • arbejde i tidsrummet kl. 7.30-15 med få aftner og helligdage
  • få indflydelse på vagt og ferieplanlægning
  • være en del af en velfungerende og imødekommende personalegruppe, som sætter en ære i at have et godt arbejdsmiljø

Om os

Stråleklinik Vest råder over to acceleratorer, en CT-skanner og et overfladeapparat. Vi behandler patienter med kræft i bl.a. bryst, blærehalskirtel, tarm, hjerne og hud samt patienter, der modtager lindrende strålebehandling. Derudover har vi et mindre sygeplejeambulatorium, hvor vi følger prostatapatienter efter strålebehandling og brystkræftpatienter, der har modtaget protokolleret strålebehandling. Tre gange om ugen afholder vi patientskoler for nyhenviste patienter med fokus på strålebehandling og bivirkninger.

Vi samarbejder tæt med Kræftrådgivningen, hvor vi blandt andet driver en mentorordning med tidligere patienter og afholder et månedligt mandenetværksmøde.

Kræftafdelingen

Vil du være med til at gøre en forskel i vores team?

Send din ansøgning og CV senest den 20. september 2026. Ansættelsessamtaler den 24. September.

Har du spørgsmål til stillingen eller har lyst til at besøge afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte: Malika Lynggaard Uth, oversygeplejerske i Stråleklinik Vest – tlf. 6093 8451.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Stråleklinik Vest – et sted hvor faglig udvikling, teknologi og omsorg for mennesker går hånd i hånd.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbudt ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk