Supply Chain & Indkøb Manager Ry - Pressalit

Pressalit søger en Planning, Procurement & Logistics Manager med erfaring i at skabe overblik og optimere processer. Ideelle kandidater er strukturerede, analytiske, og evner at udvikle medarbejdere. Passion for bæredygtighed og lederskab motiverer dem til at skabe resultater og engagement på tværs af organisationen.

Indkøbschef stilling ved Pressalit - Ry, Region Midtjylland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Indkøbschef

Kan du skabe overblik på tværs af supply chain og samtidig have fingeren på pulsen i den daglige drift? Motiveres du af at skabe tydelige prioriteringer, sikre effektive processer, og udvikle dine medarbejdere? Så er det måske dig, vi leder efter som Planning, Procurement & Logistics Manager hos Pressalit.

Pressalit er en danskejet højteknologisk produktionsvirksomhed med base i Ry og eksport til store dele af verden. Du refererer til COO og bliver en del af en nyetableret ledergruppe, der i fællesskab har ansvaret for drift og udvikling af supply chain-processer.

En rolle med ansvar, overblik og udvikling

Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være at:

  • Lede og udvikle indkøbs- og planlægningsarbejdet, inkl. direkte håndtering af nøglevarer.
  • Optimere indkøbsprocesser, lagerstyring, minimumsbeholdninger og MOQ.
  • Supportere planlæggere med analyser og beslutningsunderlag; overvåge planlægningsprocesser og systemanvendelse.
  • Deltage i og drive udvikling af S&OP-processen på tværs af forretningsområder.
  • Styre varemodtagelsesprocesser og sikre effektive flows.
  • Supportere indgangskontrollen og leverandøraudits
  • Afholde opfølgningsmøder med distributører og fragtfirmaer.
  • Håndtere fragtaftaler og toldrelaterede spørgsmål, lagerpladsudfordringer og logistiske optimeringer i samarbejde med teamleder i logistik.

Om dig

Du skaber tydelige mål og retning, og du evner at følge op på resultater uden at miste overblikket. Med din tilstedeværelse, tydelige kommunikation og gode dømmekraft skaber du engagement og følgeskab på tværs af teams og funktioner.

Derudover forestiller vi os, at:

  • Du har evnen til at danne dig et overblik over hele værdikæden, og kan hurtigt tilegne dig den viden, der skal til for at træffe beslutninger og komme med kvalificerede anbefalinger.
  • Du arbejder systematisk og struktureret, og er samtidig nysgerrig og analytisk, og du trives med at dykke ned i enkeltområder, når det er nødvendigt.
  • Du er praktisk orienteret, tager ejerskab og er ikke bange for at være hands-on, når der skal arbejdes i maskinrummet.
  • Du har stærke samarbejdsevner og kan navigere effektivt på tværs af organisationen. Driftsområderne er meget selvkørende, så din styrke ligger især i at udvikle processer, optimere arbejdsgange og levere beslutningsgrundlag til ledelsen.

Vil du vide mere?

Vi vurderer alle kandidater og indkalder til samtaler løbende.

Bemærk, at vi kun har brug for dit CV, når du søger jobbet.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Denne stilling er publiceret af Pressalit via jobnet.dk