Sundhedsjurist Frederiksberg - Psykiatriret & databeskyttelse
Jurist til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en cand.jur. eller cand.soc.jur. med interesse for sundhedsret, databeskyttelsesret og offentlig ret. Du rådgiver inden for sundhedsloven, psykiatriloven og forvaltningsretten, udfører juridisk sparring til ledelse og klinikere samt arbejder med databeskyttelsesretlige problemstillinger. Stillingen kræver stærke analyse- og formidlingsevner, selvstændighed og evne til at navigere komplekse organisatoriske forhold. Ansøgningsfrist: 13. november 2026.
Jurist stilling ved Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden
- Frederiksberg, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 13. november 2026
- Oprettet: 22. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Jurist
Jurist til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem sundhedsjura, psykiatriret, forvaltningsret og databeskyttelse – og bidrage til udviklingen af et af Danmarks største hospitaler?
Vær med til at understøtte fremtidens hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en engageret jurist til Enheden Jura og Sekretariat. Enheden består af 9 medarbejdere, heraf 4 jurister, og er en del af staben Sekretariat og Organisation.
Dine opgaver
Som jurist hos os får du en bred portefølje af opgaver og en stor kontaktflade på tværs af hospitalet. Opgaverne er bl.a., at
- rådgive inden for sundhedsloven, psykiatriloven, forvaltningsretten og offentlig ret generelt
- yde juridisk sparring til direktion, chefer, ledere og klinikere
- arbejde med databeskyttelsesretlige problemstillinger
- undervise om bl.a. samtykke, tavshedspligt, databeskyttelse, aktindsigt og tvang i psykiatrien
- udarbejde notater, sagsfremstillinger, høringssvar og beslutningsoplæg
- besvare henvendelser fra patienter, borgere, myndigheder og samarbejdspartnere
- bidrage til udvikling af arbejdsgange, processer og juridiske standarder
Hvem er du?
Du er uddannet cand.jur. eller cand.soc.jur. og har interesse for sundhedsret, databeskyttelsesret og det offentligretlige område, og du
- har stærke juridiske analyse- og formidlingsevner
- kan formulere dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt
- trives i samarbejdet på tværs af fagligheder og sektorer og formår at forstå forskellige faglige perspektiver
- har politisk, strategisk og organisatorisk forståelse og kan navigere sikkert i en kompleks organisation
- skaber overblik, udviser sikker dømmekraft og arbejder selvstændigt, selv når opgaverne er komplekse, og tiden er knap
- udviser initiativ, arbejder kvalitetsbevidst og motiveres af at udvikle og forbedre arbejdsgange og løsninger
- trives i en hverdag præget af forandringer og formår at bevare fokus og fremdrift
- bidrager til et stærkt fagligt og socialt fællesskab med engagement, samarbejdsevne og godt humør
Vi tilbyder
Hos os får du et meningsfuldt job tæt på hospitalets kerneopgave, hvor du får stor indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger. Du bliver en del af et juristteam med stærkt fokus på faglig sparring, samarbejde og udvikling. Samtidig tilbyder vi fleksible rammer, der understøtter en god balance mellem arbejds- og privatliv, herunder mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage og, afhængigt af din overenskomstmæssige indplacering, en flekstidsordning. Vi lægger også vægt på et stærkt kollegialt fællesskab, og året igennem er der socialeaktiviteter både i afdelingen og på hospitalet.
Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg Bakke 23, Indgang 20D, stuen
2400 København NV
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger af overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket på siden. Du skal vedlægge kopi af eksamensbevis, karakterudskrift samt CV til din ansøgning. Ansøgningsfrist: fredag den 13. november 2026 kl. 12.00. Første samtale forventes afholdt mandag den 23. november 2026. Anden samtale afholdes onsdag den 25. november 2026. I forbindelse med anden samtale skal du løse en opgave, som efterfølgende præsenteres for ansættelsesudvalget.
Yderligere oplysninger
Kontakt enhedschef Kenneth Roland Blaaberg
Telefon: 20 55 65 39
E-mail: kenneth.roland.blaaberg@regionh.dk
Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Hospital via jobnet.dk


