Sundhedshjælper dagvagt Ballerup - Rehabiliterende pleje

Ballerup Kommune søger social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til dagvagt i Team 6 i hjemmeplejen. Du skal være uddannet inden for faget, fagligt engageret og have lyst til rehabiliterende og borgernær indsats. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt med mødetid kl. 07.00 og arbejde hver 3. weekend. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Ballerup Kommune, Region Hovedstaden

  • Ballerup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
  • Oprettet: 15. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Vil du være en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og tryghed går hånd i hånd?I Team 6 i Ballerup Hjemmepleje søger vi både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på 37 timer ugentligt. Hos os møder du ind kl. 07.00 og bliver en del af en arbejdsplads, hvor høj faglighed, nærvær og godt kollegaskab vægtes højt. Vi arbejder målrettet med kvalitet i plejen og tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Stillingen er med arbejde hver 3. weekend – med mulighed for hver 2. weekend, hvis det ønskes.

Dine kompetencer

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Har lyst til at arbejde rehabiliterende og borgernært
  • Er fagligt engageret og nysgerrig
  • Bidrager positivt til fællesskabet
  • Trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens.

Det får du hos os

  • Fast stilling på 37 timer
  • Mødetid kl. 07.00
  • Arbejde hver 3. weekend med mulighed for hver 2. weekend
  • Høj faglighed og fokus på kvalitet
  • Gode og hjælpsomme kollegaer
  • Grundig introduktion og tryg oplæring
  • Et team med godt samarbejde og plads til humor
  • Mulighed for faglig udvikling og ansvar.
  1. Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig og fortælle mere om Team 6.

Hvem er vi

Vi er i fuld gang med at få ældreloven længere ind under huden. Vi har arbejdet i miniteams i flere år, så nu byder vi vores visitation velkommen til tværfaglige samlinger flere gange om ugen.

Vi har sygeplejen tæt på, de er med dagligt ved vores triager.

Vi ved, at tryghed skaber udvikling, og derfor gør vi os umage for, at du føler dig velkommen fra første dag.

Vil du vide mere

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne, så tøv ikke! Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 7. juni 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Denne stilling er publiceret af Ballerup Kommune via jobnet.dk