Sundhedsassistent hjerneskade - Ballerup botilbud

Ballerup Kommune søger en social- og sundhedsassistent til Rødbo, der kan bidrage til livskvalitet og selvbestemmelse for voksne med erhvervet hjerneskade. Du skal varetage sundhedsfaglige opgaver, indgå i tværfagligt samarbejde og skabe meningsfulde hverdage med omsorg og nærvær. Uddannelse som social- og sundhedsassistent er påkrævet. Stillingen er 37 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 9. oktober 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Ballerup Kommune, Region Hovedstaden

  • Ballerup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 9. oktober 2026
  • Oprettet: 29. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Hvor livskvalitet kommer først

Vil du arbejde et sted, hvor høj faglighed og livskvalitet går hånd i hånd?

På Rødbo tror vi på, at den bedste indsats skabes, når sundhedsfaglighed, neuropædagogik og respekt for den enkelte beboers ønsker følges ad. Vi søger en social- og sundhedsassistent, som har lyst til at gøre en reel forskel for voksne med erhvervet hjerneskade.

Hos os handler arbejdet ikke kun om pleje og behandling. Det handler om at støtte mennesker i at leve et meningsfuldt liv med størst mulig selvbestemmelse, værdighed og livskvalitet. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Dine vigtigste opgaver

  • Bidrage til, at den enkelte beboer oplever størst mulig livskvalitet og selvbestemmelse
  • Indgå i løsningen af komplekse problemstillinger, hvor kreativitet, refleksion og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen
  • Varetage og udvikle de sundhedsfaglige opgaver i tæt samarbejde med dine kolleger
  • Skabe en hverdag med omsorg, nærvær, humor og gode oplevelser for beboerne
  • Støtte beboerne i at træffe egne valg og samtidig bruge din faglighed til at vejlede dem, når ønsker og sundhedsfaglige anbefalinger ikke nødvendigvis peger i samme retning
  • Reagere fagligt og handle sikkert, når en beboers tilstand ændrer sig.

Dine kompetencer

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Trives i et miljø, hvor vi finder løsningerne sammen
  • Kan se værdien i at kombinere høj sundhedsfaglig kvalitet med respekt for beboernes ønsker og liv
  • Er nysgerrig og motiveres af komplekse problemstillinger, hvor der sjældent findes én rigtig løsning
  • Bevarer overblikket og handler professionelt, når situationen kræver det.

Det får du hos os

  • God balance: En arbejdstidsplan med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv (dag- og aftenvagter samt arbejde 2-3 weekender over 12 uger)
  • Kompetenceudvikling: Grundig oplæring i bl.a. CPAP, hostemaskine, forstøver og PEG-sonde samt introduktion til neuropædagogik
  • Indflydelse: En arbejdsplads i udvikling, hvor dine idéer og input bliver taget seriøst
  • Gode personalegoder: Fri parkering, tæt på offentlig transport og en billig madordning
  • Stærkt arbejdsmiljø: Dygtige kolleger, der hjælper hinanden og deler ud af deres viden.

Hvem er vi

Vi er beliggende i naturskønne omgivelser og består af fem huse. Fire af husene er indrettet til beboelse, ti beboere i hvert, mens det femte hus rummer terapeuter, aktivitetsmedarbejdere og administration.

Vil du vide mere

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Jeanne Nielsen på telefon 4477 2594 og afdelingsleder Anita Larsen på telefon 4477 6194.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 9. oktober 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for social- og sundhedsassistenter i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Løninterval for stillingen er 31.420 kr. – 43.824 kr. pr. måned (37 timer)

Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.

Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Denne stilling er publiceret af Ballerup Kommune via jobnet.dk