Sund madkultur Greve - Børnehave & vuggestue kok

Køkkenansvarlig i Troldebo – Integreret institution søges en engageret, selvstændig og struktureret person med erfaring fra køkken eller daginstitution. Kandidaten skal brænde for sundhed, bæredygtighed og børns madglæde. Motivation og passion for lederskab og at skabe fælles oplevelser i madlavningen er essentiel.

Køkkenchef stilling ved Troldebo, Integreret institution - Greve, Region Sjælland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Køkkenchef






Jobopslag


Vil du være med til at skabe sund madglæde for både små og store? Som vores nye kollega får du en central rolle i hverdagen og stor indflydelse på, hvordan madkulturen udvikler sig i hele huset.

Vi søger en engageret og selvstændig køkkenansvarlig til vores børnehave og vuggestue med i alt ca. 90 børn og 25 medarbejdere.

Vi ønsker en køkkenansvarlig, der kan vække børnenes nysgerrighed for, hvor maden kommer fra, og som har lyst til at støtte dem i at være mad modige. Du skal kunne inddrage børnene i madlavningen dér, hvor det giver mening – både i små hverdagssituationer og i planlagte aktiviteter. På den måde bliver maden ikke kun noget, vi spiser, men også noget, vi udforsker, taler om og skaber fælles oplevelser omkring.

Dine primære opgaver

  • Planlægning og tilberedning af sunde, velsmagende og varierede måltider med udgangspunkt i årstidens råvarer.
  • Udarbejdelse af ugentlige menuer, indkøb og egenkontrol.
  • Aktiv inddragelse af børnene i madprocesser – i tæt samarbejde med det pædagogiske personale.
  • Skabe trygge, hyggelige og nysgerrige rammer omkring måltidet.
  • Bidrage til en bæredygtig tilgang til mad, herunder reduktion af madspild.

Vi søger dig, som

  • Har erfaring fra køkken – gerne fra daginstitution, storkøkken eller lignende.
  • Brænder for sundhed, økologi, bæredygtighed og gode madvaner.
  • Er selvkørende, struktureret og trives med stor autonomi i hverdagen.
  • Har lyst til at være en synlig og aktiv del af huset – også i samarbejdet med pædagogerne og børnene.
  • Kan bidrage til et varmt og humoristisk arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • Et køkken med gode rammer for kreativ og sæsonbaseret madlavning.
  • En arbejdsplads med høj faglighed, god stemning og plads til idéer.
  • Stor medbestemmelse i planlægning og udvikling af køkkenets praksis.
  • 35 timer om ugen med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af dagen.

Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen er d. 7. april 2026. Vi afholder løbende samtaler. Ansættelse hurtigst muligt. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest. Lønindplacering sker efter gældende overenskomst.


Denne stilling er publiceret af Troldebo, Integreret institution via jobnet.dk