Strategikonsulent Socialrådgiver - Absalon Roskilde
Professionshøjskolen Absalon søger en ledelseskonsulent til Center for Socialt Arbejde. Du skal være erfaren konsulent med stærke samarbejdskompetencer og evne til at arbejde systematisk og kreativt. Rollen kombinerer strategisk udvikling af socialrådgiveruddannelsen med daglig ledelsesunderstøttelse. Du faciliterer møder, driver udviklingsprojekter, udarbejder analyser og fungerer som sparringspartner for centerchefen. Ansøgningsfrist: 10. juni 2026.
Specialkonsulent stilling ved Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde - Høje-Taastrup, Region Hovedstaden
- Høje-Taastrup, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. juni 2026
- Oprettet: 20. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Specialkonsulent
Har du blik for både mennesker, processer og strategi – og motiveres du af at få ting til at lykkes i praksis? Så er du måske den ledelseskonsulent, vi søger. Du får en central rolle i understøttelsen af centerchefen for Center for Socialt Arbejde og bliver samtidig en del af Team Ledelsesunderstøttelse i Kommunikation og Ledelsessekretariat. Her bliver du sparringspartner på både strategiske og driftsnære opgaver i en tid, hvor professionsuddannelserne er i bevægelse, og hvor socialrådgiveruddannelsen udvikles som led i den nationale reform af professionsuddannelserne.
Vi arbejder ud fra ambitionen om at uddanne dygtige professionelle og tiltrække studerende, der tager ansvar for deres uddannelse og for den verden, de skal være en del af. Derfor søger vi en ledelseskonsulent, der trives med at have det ene ben i strategisk udvikling og det andet i den daglige ledelsesunderstøttelse.
Din profil
Vi søger dig, der er en erfaren konsulent, der motiveres af at skabe struktur, fremdrift og følgeskab i komplekse organisationer. Derudover skal du kunne se dig selv i følgende:
- Du arbejder systematisk og proaktivt og formår samtidig at tænke kreativt og nyt, når nye initiativer skal udvikles og forankres.
- Du har stærke samarbejdskompetencer og trives i samspillet med både studerende, kolleger, ledere og eksterne samarbejdspartnere. Du forstår organisationsdynamikker og er komfortabel med at arbejde i en rolle med uformel ledelse, hvor du skaber engagement og retning uden formelt personaleansvar.
- Du er analytisk stærk og har erfaring med at indsamle, strukturere og omsætte både kvalitative og kvantitative data til beslutningsoplæg og ledelsesinformation. Du er samtidig en stærk formidler, der hurtigt kan fange essensen i en sag og formulere klare og professionelle præsentationer, notater og indstillinger.
Vi forestiller os også, at du:
- har erfaring med processtyring og facilitering af udviklings- og forandringsprocesser
- er rutineret i at drive professionelle processer med balance mellem involvering og fremdrift
- ser AI som en naturlig samarbejdspartner i det daglige arbejde
- trives i alsidige opgaver og ubesværet kan veksle mellem koordinering, analyse og strategiske udviklingsopgaver
- bidrager aktivt til en uformel og positiv arbejdskultur
- har en relevant kandidatuddannelse og erfaring fra en lignende stilling.
Dine arbejdsopgaver
Du får en varieret hverdag med både strategiske, koordinerende og udviklingsorienterede opgaver. Du bliver en vigtig støtte for centerchefen og får en central rolle i at sikre fremdrift og kvalitet i centerets arbejde. Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Understøtte centerchefen i forbindelse med faste møder som centerledelsesmøder samt møder i det lokale samarbejdsudvalg og uddannelsesudvalget, dvs. planlægning, forberedelse, facilitering og opfølgning på møderne.
- Drive og facilitere strategiske udviklingsprocesser inden for f.eks. kvalitetssikring, centerårsplaner og interne strategiske projekter.
- Udarbejde præsentationer, sagsfremstillinger og mindre analyser på baggrund af data og ledelsesinformation, f.eks. fra Power BI.
- Understøtte centerets udviklingsaktiviteter som centerdage, seminarer og fælles udviklingsforløb.
- Fungere som sparringspartner for centerchefen gennem refleksion, perspektivering og indsigt i organisationens dynamikker.
Du bliver en del af arbejdet med at udvikle fremtidens socialrådgiveruddannelse og bidrager dermed direkte til Absalons ambition om at tiltrække og uddanne studerende, der tager ansvar og bliver dygtige professionelle.
Dine kolleger
Du bliver ansat i Kommunikation og Ledelsessekretariat, hvor vi arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for, at Absalon lykkes med strategien om at uddanne dygtige professionelle og realisere ambitionerne i uddannelsesreformen.
Vi er cirka 30 kolleger fordelt på tre teams. Du bliver en del af Team Ledelsesunderstøttelse, som understøtter direktionen og Absalons fem centerchefer. Vi har hver især et tæt samarbejde med den leder, vi understøtter i hverdagen, samtidig med at vi som team løbende koordinerer og sparrer om fælles opgaver og indsatser. Vi bliver sammen opdateret på strategiske initiativer, nye processer og øvrige udviklinger, der har betydning for vores arbejde, så vi kan sikre sammenhæng og understøtte organisationen bedst muligt.
Du bliver en del af en matrixorganisation, hvor sekretariatschefen er din personaleleder, mens centerchefen i Center for Socialt Arbejde i tæt samarbejde med dig prioriterer størstedelen af dine opgaver.
Hos os møder du en organisation, der både er ambitiøs og uhøjtidelig. Vi lægger vægt på fleksibilitet og gode rammer for balance mellem arbejds- og privatliv.
Du får ansættelsessted på Campus Roskilde, men kommer til at arbejde på Campus Slagelse en gang om ugen og nogle gange to, og så vil der også være møder aktiviteter på Campus Vordingborg indimellem. Derudover er der mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område. Stillingen indplaceres som special- eller chefkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring.
- Stillingen er på fuld tid, og vi ønsker, at du begynder den 1. august 2025
- Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Nanna Ferslev på telefon 7248 1260, eller naf@pha.dk.
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her: https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/, eller ved at klikke på ‘Søg stillingen’ til højre på denne side senest den 10. juni 2026.
- Vi forventer at holde 1. samtaler den 16. juni 2026 og 2. samtaler den 24. juni 2026.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Om Absalon Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner mennesker, der med høj faglighed og professionalisme skaber værdi i det samfund, de er en del af. Vores uddannelser går tæt på den enkelte studerendes drømme og potentialer, tæt på den praksis, de skal virke i, og på de mennesker og fællesskaber, de skal gøre en mærkbar forskel for.
I en ny sjællandsk storregion er det afgørende at have blik for både de store linjer, det lokale og det nære. De mennesker, der uddanner sig på Absalon, løfter andre mennesker og skaber muligheder og udvikling dér, hvor de bor og arbejder.
Det er vores ambition at skabe praksisnære uddannelser af høj kvalitet og give de studerende de bedste forudsætninger for at udvikle sig til kompetente professionelle. Og vi vil styrke mulighederne for, at de kan skabe en karriere, der til enhver tid matcher deres faglige interesser og ambitioner – og det ansvar, de tager i vores samfund.
Denne stilling er publiceret af Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde via jobnet.dk


