Storkøkkenleder Vildbjerg - Møltrup Optagelseshjem
Møltrup Optagelseshjem søger en kok eller ernæringsassistent til caféen i Vildbjerg. Du skal have erfaring fra storkøkken eller café og brænde for at lave kvalitetsmad fra bunden. Du er struktureret, bevarer overblikket i travle perioder og møder mennesker med nysgerrighed og omsorg. Jobbet omfatter aften- og lørdagsarbejde. Ansøgningsfrist: 23. november 2026.
Cafemedarbejder stilling ved MØLTRUP OPTAGELSESHJEM - Vildbjerg, Region Midtjylland
- Vildbjerg, Region Midtjylland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 23. november 2026
- Oprettet: 24. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Cafemedarbejder
Brænder du for at lave mad fra bunden, at være i et sprudlende miljø hvor det handler om mennesker og mad der giver mening? Har du overblik og kan tage ansvar? Er du optaget af respekt for medmennesket og et godt kollegaskab? Formår du at holde hovedet koldt og dit eget nervesystem i ro i en hverdag med mange og komplekse opgaver? Så kan du blive en af hverdagens helte hos os.
OM OS
-
Café Møltrup, der ligger i Vildbjerg midt mellem Herning og Holstebro, er en helt almindelig og samtidig ganske særlig café.
-
På Café Møltrup laver vi kvalitetsmad fra bunden, hvor en stor del af vores råvarer kommer fra Møltrup Optagelseshjems egne dyr og slagteri.
-
Møltrup Optagelseshjem er et hjem for 113 hjemløse mænd, der ønsker at leve i et rusfrit miljø. Det er et hjem, hvor mænd – der er kommet på livets skyggeside og som i kortere eller længere tid har brug for hjælp i deres liv – kan finde støtte til at tage livet op på ny.
-
Nogle af mændene fra Møltrup er med til at drive cafeén, og derudover er der ansat en daglig leder og en skøn flok medarbejdere, hvoraf nogle er på nedsat tid.
-
Møltrup er en del af folkekirkens diakonale arbejde, og det forventes, at alle medarbejdere – frivillige, såvel som lønnede – arbejder ud fra et kristent grundlag.
OM DIG
-
Du brænder for mad, mennesker og caféarbejde.
-
Du har lyst til at arbejde sammen med Møltrups beboere og have blik for at de får en god dag.
-
Du har erfaring fra café, storkøkken, eller lignende og gerne en køkkenfaglig uddannelse, eks. ernæringsassistent, kok eller lignende.
-
Du trives med et arbejde, hvor det ind imellem går stærkt.
-
Du er indforstået med, at der i jobbet indgår aften og lørdagsarbejde (hver 3. lørdag indtil kl. 14.30).
-
Du er struktureret og kan bevare overblikket, selv i en travl hverdag.
-
Du er fleksibel og positivt indstillet, og du trives i et miljø, hvor alle dage er forskellige.
-
Du er en engageret, omsorgsfuld og møder dit medmenneske med nysgerrighed og i øjenhøjde.
-
Du har et roligt kropssprog og er i god kontakt med dit eget nervesystem.
-
Du bidrager til et godt kollegialt fællesskab – både socialt og fagligt.
PRAKTISKE DETALJER
Du har altid ferie mellem jul og nytår, i påskeugen og altid mulighed for tre ugers sommerferie. Du har fri på alle helligdage.
Uddybende beskrivelse af stillingen kan fås ved henvendelse til viceforstander Asger Borg på tlf. 97131800.
Vi ansætter når vi har fundet den rigtige kandidat, så tøv ikke for længe med at sende os din ansøgning og CV.
Løn og ansættelsesvilkår aftales ud fra uddannelse og erfaring.
Vi håndterer og opbevarer ansøgninger iht. persondataforordningen og destruerer dem efter tre mdr. fra ansøgningsdato.
Denne stilling er publiceret af MØLTRUP OPTAGELSESHJEM via jobnet.dk


