Storkøkkenchef Søborg - Compass Group

Compass Group Danmark søger en faglært kok til kantinen hos Terma i Søborg. Du skal være dygtig til at producere kolde og varme retter fra bunden med fokus på kvalitet og gode råvarer. Opgaverne omfatter menuplanering, mødeforplejning, varebestilling og serviceringen af omkring 220 gæster dagligt. Du arbejder i et team på fire kollegaer med gode arbejdstider mandag til fredag. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.

Kok stilling ved Compass Group Danmark - Søborg, Region Hovedstaden

  • Søborg, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
  • Oprettet: 4. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Kok

Er du en dygtig og passioneret kok, der brænder for kvalitet, kreativitet og gode råvarer? Og vil du arbejde i et køkken, hvor alt laves fra bunden med sæsonens bedste råvarer?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i køkkenet hos Terma i Søborg!

Din nye hverdag hos os

I Terma Søborg driver vi en kantine, der dagligt servicerer omkring 220 gæster til morgenmad og frokost samt mødeforplejning.

Du bliver en del af et team på 4 engagerede og kreative kollegaer, der hver dag arbejder for at give vores gæster en god oplevelse. Vi vægter samarbejde, en god tone og høj faglighed. Derudover er der 2 kollegaer, som varetager rengøringsopgaver på sitet.

Hos os laves næsten alt fra bunden – fra brød og dressinger til varme retter og søde treats. Kantinen har bronzespisemærket i økologi, og vi har stærkt fokus på bæredygtighed, madspild og kvalitet i hverdagen.

Hver måned afholder vi en restaurant-dag med en 3-retters menu, og året igennem laver vi temadage og små kulinariske events.

Dine opgaver

Som kok hos os får du en alsidig hverdag med forskellige opgaver:

  • Produktion og udvikling af kolde og varme retter samt salater og bagværk
  • Forberedelse og udførelse af mødeforplejning – inkl. koordinering og dialog
  • Menuplanlægning, disponering og varebestilling
  • Varemodtagelse, egenkontrol, rengøring og generel køkkenorden
  • Servicere vores gæster og bidrage til den gode atmosfære i kantinen
  • Deltage i events, temadage og restaurantdage

Vi har meget der portionsanrettes, så alle gæster får en ensartet og god oplevelse.

Hvem leder vi efter?

Du er faglært kok – gerne med erfaring fra restauration, kantine eller storkøkken – og brænder for at lave mad fra bunden med gode råvarer. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har en kreativ tilgang og lyst til at prøve nye idéer af
  • Går op i kvalitet, smag, præcision og gæsteoplevelsen
  • Trives i et godt tempo og samtidig bevarer overblikket
  • Er en stærk holdspiller, der bidrager med god energi
  • Har struktur, ordenssans, hygiejneforståelse og basale it-kompetencer
  • Kan kommunikere på dansk både mundtligt og skriftligt

Hvad tilbyder vi dig?

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider: mandag til fredag kl. 06.00-13.54 (aftenarbejde ca. 4-5 gange årligt)
  • Et stærkt team med gode kollegaer og en arbejdsplads med humor og højt fagligt niveau
  • Grundig oplæring, mange udviklingsmuligheder og stor grad af indflydelse i køkkenet
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Er du vores nye kok?

Så send dit CV og et par ord om dig selv allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen – gerne snarest muligt eller efter aftale.

Følg os på Facebook og Instagram @foodandco6446.dk

Denne stilling er publiceret af Compass Group Danmark via jobnet.dk