Specialpsykolog psykiatri Randers - Region Midtjylland
Regionshospitalet Randers søger psykolog med praksisuddannelse til to 4-årige uddannelsesstillinger som specialpsykolog i voksenpsykiatri. Du skal have interesse for psykopatologi, udredning og psykologisk behandling af komplekse lidelser. Stillingen omfatter klinisk arbejde på ambulatorier og sengeafsnit, diagnostik, individuel- og gruppeterapi samt samarbejde i tværfaglige teams. Opstart 1. december 2026. Ansøgningsfrist 14. august 2026.
Psykolog stilling ved Region Midtjylland - Randers, Region Midtjylland
- Randers, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. juli 2026
- Oprettet: 4. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Psykolog
Brænder du for psykiatri, psykopatologi, dybdegående udredning og psykologisk behandling af komplekse psykiatriske lidelser?
Så har du en unik mulighed for at uddanne dig til specialpsykolog i voksenpsykiatri ved Regionshospitalet Randers, Psykiatri.
Er du psykolog med praksisuddannelse kan du nu søge en af to 4-årige uddannelsesstillinger til specialpsykolog i voksenpsykiatri v. Regionshospitalet Randers, Psykiatri med opstart d. 1. dec. 2026. Stillingerne er 37 timer ugentligt med løn under uddannelse.
Psykiatrien er et speciale i stadig udvikling med mange spændende og varierede opgaver. Uddannelsesstillingerne er en enestående mulighed for et tilrettelagt specialiseret forløb, hvor du kan udforske og dygtiggøre dig indenfor udredning og behandling af psykopatologi. I tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet forsøger vi at tage hensyn til dine kompetencer, interesser og faglige udvikling.
Regionshospitalet Randers, Psykiatri varetager den almenpsykiatriske funktion for fire kommuner, hhv. Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs. Ambulant behandling varetages i klinikkerne i Randers samt i Rønde på Djursland. Indlæggelse foregår på et af tre psykiatriske sengeafsnit i Randers. Regionshospitalet Randers, Psykiatri er en arbejdsplads med en uformel omgangstone hvor alle faggrupper løfter i flok. Vi arbejder for at skabe den bedste behandling for vores patienter, og som led i dette, har vi bl.a. fokus på kvalitet, uddannelse og kompetenceudvikling samt et godt arbejdsmiljø for vores ansatte.
Vi tilbyder et spændende uddannelsesforløb bestående af bl.a.
- Klinisk arbejde fordelt mellem ambulatorier og sengeafsnit
- Klinisk udredning i form af psykologisk undersøgelse og testning
- Psykologiske behandlingsopgaver, herunder individuel- og gruppeterapeutiske forløb
- Udekørende funktioner ved deltagelse i netværksmøder, hjemmebesøg mv.
- Behandlingsplanlægning og udarbejdelse af behandlingsplaner og forløbsplaner
- Samarbejde med dygtige kolleger i specialiserede tværfaglige teams
- Undervisnings- og supervisionsopgaver
- Psykoedukation
- Pårørendeinddragelse og samarbejde
- Samarbejde og rådgivningsopgaver ift. samarbejdspartnere internt og i andre sektorer
- Gensidig faglig sparring
- Vejledning, audits, monofaglig- og tværfaglig supervision
- Et stærkt og velfungerende psykologfagligt miljø, hvor der også er plads til sociale arrangementer
Om dig
Uddannelsens opbygning og indhold
På uddannelsen veksles mellem ophold i ambulante klinikker og på sengeafsnit. Derudover indgår der i specialpsykologuddannelsen en række obligatoriske kurser, der har til formål at udvikle teoretisk viden. Der vil være omkring 15 årlige kursusdage, ofte afholdt over to-tre sammenhængende dage. Kurserne har traditionelt været placeret i Århus eller København. Under uddannelsen opnås erfaring med psykologiske undersøgelser, diagnostik og behandling af patienter indenfor de vigtigste hovedafsnit af psykiatriens målgruppe vedr. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser med relevans for voksne.
Som psykolog vil uddannelsesforløbet bibringe nye kompetencer, der bygger videre på eksisterende viden via: Klinisk arbejde, konferencedeltagelse og præsentation, kurser, vejledning og supervision, udarbejdelse af forskningsopgave, audits, klinisk observation, struktureret kollegial bedømmelse mv.
Hvis du vil vide mere
Du kan også læse det samlede uddannelsesprogram for Regionshospitalet Randers, Psykiatri på Uddannelsesprogrammer – Voksenpsykiatri – Specialpsykologuddannelsen og læse mere om specialpsykologuddannelsen som et hele på www.specialpsykologuddannelsen.dk.
Ansøgningsfrist d. 14. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 31.08.2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

