Specialpsykolog psykiatri Hillerød - Praksisuddannelse
Psykiatrisk Center Nordsjælland søger autoriseret psykolog med praksisuddannelse til uddannelsesstilling til specialpsykolog i psykiatri. Kandidaten skal være klar til at videreuddanne sig inden for psykopatologisk udredning og psykoterapeutisk behandling. Stillingen løber fra 1. december 2026 til 30. november 2030 med ansættelse på to tjenestesteder. Ansøgningsfrist: 14. august 2026.
Psykolog stilling ved Psykiatrisk Center Nordsjælland - Hillerød, Region Hovedstaden
- Hillerød, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. juli 2026
- Oprettet: 4. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Psykolog
Psykiatrien i Region Hovedstaden er i en spændende udvikling med fokus på styrkelse af kvalitet, sammenhæng og kapacitet i behandlingen – blandt andet som led i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Specialpsykologer spiller en central rolle i denne udvikling og har gode muligheder for at præge både den kliniske praksis og den faglige retning.
Region Hovedstaden udbyder årligt ni uddannelsesstillinger til specialpsykolog i voksenpsykiatrien.
Uddannelsesstillingerne varetages af seks af de psykiatriske centre:
- Psykiatrisk Center Amager
- Psykiatrisk Center Ballerup
- Psykiatrisk Center Glostrup
- Psykiatrisk Center København
- Psykiatrisk Center Nordsjælland
- Psykiatrisk Center Sct. Hans
Er du autoriseret psykolog med praksisuddannelse og har lyst til at videreuddanne dig til specialpsykolog, tilbyder Psykiatrisk Center Nordsjælland en uddannelsesstilling med opstart 1. december 2026 til forventet afslutning 30.11.2030.
Uddannelsesstillingen indebærer ansættelse på to tjenestesteder i løbet af uddannelsesforløbet. Du vil være ansat i 3 år på Psykiatrisk Center Nordsjælland og i 1 år på Psykiatrisk Center Glostrup. Uddannelsesforløbene er tilrettelagt med følgende fordeling:
Forløb 1
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Introduktion
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Hovedforløb
Psykiatrisk Center Glostrup
Hovedforløb
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Hovedforløb
Om uddannelsen
Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig psykologfaglig videreuddannelse for autoriserede psykologer med praksisuddannelse, der ønsker at specialisere sig inden for psykiatri. Uddannelsen udbydes af Danske Regioner og er anerkendt som en kompetencegivende sundhedsfaglig videreuddannelse.
Læs mere om uddannelsen på https://www.specialpsykologuddannelsen.dk/
Uddannelsen kvalificerer til at arbejde selvstændigt og specialiseret i psykiatrien med stærke kompetencer inden for både psykopatologisk udredning, psykoterapeutisk behandling samt udvikling af klinisk praksis i samarbejde med psykiatriens øvrige personalegrupper.
Om psykiatrien i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har mange års erfaring med uddannelse af specialpsykologer og prioriterer kom competenceudvikling højt. Specialpsykologer indgår som en integreret del af den kliniske praksis, herunder i diagnostik, behandlingsplanlægning og tværfaglige konferencer.
Specialpsykologer bidrager desuden til udvikling af psykoterapeutiske tilbud, supervision og undervisning. Organisatorisk varetager de ofte funktioner som teamansvarlige, projektledere og i nogle tilfælde også ledelsesopgaver.
Region Hovedstaden behandler årligt op mod 50.000 patienter og er en central aktør i udviklingen af fremtidens psykiatri i Danmark. Vi arbejder målrettet for at sikre høj faglig kvalitet gennem innovation, stærke tværfaglige samarbejder og ambitiøse, veldrevne forskningsmiljøer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesperioden er 4 år fra ansættelsesstart. Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes i henhold til gældende overenskomst for psykologer samt tilhørende forhåndsaftaler.
Region Hovedstaden ser specialpsykologer som en vigtig faggruppe, og der vil ofte være gode muligheder for videre ansættelse efter endt uddannelse.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om uddannelsesstillingen ved at kontakte:
- Psykiatrisk Center Nordsjælland: chefpsykolog Nanna Klinkby Marcussen nanna.josefsen.klinkby.marcussen@regionh.dk tlf. 3864 3062
- Psykiatrisk Center Glostrup: chefpsykolog Mette-Sofie Arnvig mette-sofie.arnvig@regionh.dk tlf. 4021 8663
Du kan læse mere om uddannelsen og vores uddannelsesprogram på Specialpsykologuddannelsens hjemmeside: www.specialpsykologuddannelsen.dk
Hvem kan søge?
Læs om forudsætningerne for at kunne søge ind på Specialpsykologuddannelsen her
https://www.specialpsykologuddannelsen.dk/om-uddannelsen/kvalifikationer/
Hvordan søger du?
- Upload følgende via linket:
- Motiveret ansøgning samt angivelse af uddannelsesforløb
- CV med angivelse af måneder
- Kopi af autorisationsbevis og evt. specialistbevis
Vi gør opmærksom på, at alle ansøgninger forelægges ansættelsesudvalgene på de seks psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Ligeledes deltager chefpsykologer fra andre centre i ansættelsessamtalerne.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 14. august 2026
Samtaler forventes afholdt d. 31.8 og 1.9
Denne stilling er publiceret af Psykiatrisk Center Nordsjælland via jobnet.dk


